"goodbye my love, goodbye.."

I virkeligheden burde jeg juble og være glad..og det er jeg vel i virkeligheden også?! Jeg ved det bare ikke selv. Jeg fik solgt min lille elskede i dag. Det var voldsomt vemodigt, og jeg var fuldstændigt knust i et par timer. Måske er jeg ikke helet helt endnu?! Jeg tænkte på alle de dejlige timer og fantastiske oplevelser, jeg har haft med min lille "Margrethe"-skål, og at det nu er definitivt forbi mellem hende og mig. Jeg har passet hende efter alle kunstens regler og sørget for at hun fik smurt motoren hos sagkyndige forår og efterår. Hun nåede aldrig at blive rigtig beskidt, selvom hun var med til at indbringe husstanden et hav af fisk til de mange, lange vintermåneder, for jeg sørgede for, at hun fik vasket snasket af sig, og hun belønnede mig med altid at kunne bringe mig ud på havet igen, så jeg atter kunne få sø luft om næsten og havduft svøbt om mig, bringe mig i ro og harmoni, når hun vuggede mig med bølgerne og fik mig hensat i meditativ afslapning, og ikke mindst fik hun mig til at føle mig tryg og i god behold derude. Den tid er forbi. Nu skal en anden have glæden af hende, og selvom jeg tavst tryglede, om at han passede godt på hende, og jeg nonchelant og skjult i sjove vendinger fik sagt, at han skulle behandle hende som den prinsesse, - ja, som en dronning, ved jeg ikke om det fes ind. Han fik betalt og fik hende omgående smidt i vandet, og det sidste jeg hørte ham sige var, at nu skulle han ud og fiske efter stenbiddere. Ja, ja..Nu vender jeg blikket over mod TAMPAXEN, og håber, at hun vil give mig lige så meget glæde som "Margrethe" gav. (P.S. Tampax-en hedder sådan, fordi hun under Jespers dage, som heldigvis er talte nu, sugede så meget (vand) og var oppe mindst een gang om måneden. Han døbte hende selv, og navne ændrer man bare ikke lige. Nu er hun jo kommet lidt op i årene og er formentligt/forhåbentligt kommet over den alder, hvor det er nødvendigt med et par hvile-dage om måneden på land??)