For en stund er Møbius glemt og mit blodtryk har fundet et normalt og noget sundere leje. Jeg er i gang med en slags sjælevarmer af det frygteligste plastikgarn i en skøn farve. Garnet har jeg sikkert købt i et anfald af, ikke at have andet at putte i indkøbsvognen på et tidspunkt, og da det vil være synd bare at smide det ud, har jeg fundet noget enkelt, simpelt og idiotsikkert at kaste mig over..noget der igen kan bringe min strikketillid på ret kurs og ikke mindst for at få det udryddet. Hvad der også kan bringe et forhøjet blodtryk ned i normalt leje, er små, duftende, gryntende og nyfødte hundehvalpe, og sådanne nogle har vi fået i dag. Indtil nu er der kommet to tæver og en han, men der kommer flere, og Jan håber naturligvis på hanner.. (alle tæverne bliver slået ihjel) Pigerne er henrykte for de nyfødte hvalpe, uanset køn. De nybagte onkler ser nu også svært tilfredse ud, men om det er pga familieforøgelsen ved jeg ikke..mon? Jans hunde er i flot stand, ser glade og veltilpasse ud og der er en god og rar stemning nede hos dem. De oser langt væk af tilfredshedPå vej over til hundene er der den mest beskidte vandpyt man kan forestille sig, og stanken damper og emmer op af den, så man bliver nødt til at holde vejret og knibe øjnene hårdt sammen, men i den ligger der en lille stump smeltende is, der ser smuk og strålende ud. Sådan kan selv den mest beskidte og stinkende pyt rumme skønhed..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.