mandag den 31. december 2007

Årets sidste dag

Efter en pludselig indskyldelse sprang jeg af bilen efter vores indkøbstur, og gik en dejlig tur i skoven. Det var tiltrængt..både fordi jeg ikke har rørt mig hernede, og vejret ikke har tiltalt mig synderligt. Men i dag!! Var det altså bare smukt!Der var mange flotte farver og der duftede så godt af jord og skovbund. Om lidt sætter jeg mig til bords for sidste gang i år, men denne gang med svigerfamilien. Det er meget anderledes at holde jul i Danmark, men hyggeligt og (meget) afslappende. Jeg håber at alle I andre, også har haft en god og dejlig jul, og at I kommer godt ind i det nye år. (jeg har lagt mange, mange billeder ind af min tur i skoven i mit album)

Hr.Frost

I formiddags vågnede vi op til det smukkeste frost.

søndag den 30. december 2007

Silas

Mine følelser hang i laser og pjalter i går aftes, da vi kørte hjem, og mit ansigt var næsten opløst i tårer, for jeg vidste at der vil gå ca 1½ år inden jeg ser min lille nevø igen. Jeg har vist fortalt et par gange, at jeg har et lidt specielt forholdt til ham, og at han står mit hjerte ganske, ganske nær. Jeg fik dog samling på mig selv, og fik stoppet tåreproduktionen inden vi kom ud af Nibe, og dét synes jeg var godt klaret taget i betragtning, at jeg stadig har lyst til at storvræle. Heldigvis er skype opfundet, og jeg bruger det gerne og ofte. Jeg har trøstekøbt lidt garn i dag og er gået i gang med at strikke woodland i petroliumblåt merino/mohair fra Langbjerg mohair... ikke at det har hjulpet synderligt, men så er hænderne da beskæftiget, mens jeg tænker på al det, jeg går glip af. Efter trøstekøberiet, kørte Laura, Jan og jeg en lille tur ud i landet, og kikkede på alt og ingenting. Resten af billederne har jeg lagt ind i albummet.

Bagud

Jeg er bagud med at opdatere... jeg ved ikke hvor jeg skal slutte, og hvor jeg skal ende. Fik noget lækkert garn i Viborg i forgårs, (silke/merino) og jeg har slået op til en sød bluse til mig selv. Vi fik en kop kaffe med mine "gamle venner" og Arnica og hendes mand. Dejligt og tak for et par hyggelige timer!!Min søster fik sit halstørklæde og hun blev (heldigvis) glad for det, og det kom i brug med det samme. Jeg har lagt nye billeder (ikke mange) ind i mit album. Der er ingen planer for dagen i dag (kun småting), og solen er fremme!

torsdag den 27. december 2007

Moskus i Nordjylland

Så blev jeg færdig med mit woodland i går aftes, og jeg glæder mig til at give det til hende, jeg har strikket det til. Hun har først fødseldag til foråret, men til den tid, er det for varmt og næsten ubrugeligt (?) Det er strikket i to-trådet moskusgarn og vejer 104 gram. Hvis ikke hun vil have det eller ikke bliver tilstrækkeligt glad, vil jeg selv have det (fnis,fnis ;-)) Dagen i dag, er gået med at vente udenfor en buildabear-forretning. Sara fik sit store ønske opfyldt til jul, og fik en flad buildabear, som hun selv skulle fylde og give liv og sjæl. Vi ventede i 3 - jeg gentager TRE timer udenfor forretningen. Der var mange, mange, mange andre børn, der også havde fået en bjørn, der skulle fyldes eller have nyt tøj. I morgen går turen sydpå, hvor Jan og jeg alene (!) skal mødes med nogle gamle (de er over firs og jeg har kendt dem siden jeg var en ganske lille pige) venner. Jeg håber at jeg får tid til at besøge Matilde (garnforretning) for jeg er ved at få abstinenser, da jeg ikke har noget at strikke på. Som tidliger skrevet, har jeg ikke været særligt flittig med mit kamera, hvilket ligner mig meget dårligt. Jeg har dog taget nogle ganske få billeder, som jeg har lagt i mit julealbum.(øverst til venstre) Fra i morgen (det sagde jeg også i går og i forgår og dagen før, så mænd) vil jeg få taget nogle flere.

onsdag den 26. december 2007

Juledagene

Det er vist ikke helt forkert, hvis jeg skriver at juledagene er vel overstået. Jeg har ikke (i modsætning til når jeg er hjemme) taget særligt mange billeder, men fra i morgen (regner jeg med) kan jeg lægge billeder ind igen. For de strikkeinteresserede, kan jeg fortælle, at jeg er næsten færdig med mit woodland i to-trådet moskusuld, samt mine håndledsvarmere i kidmohair med lilla perler. Jeg håber, at der bliver tid til at lænse en garnforretning (gerne Mathilde St.st. Mikkelsgade 37 i Viborg) for lækkert garn. Jeg kan også fortælle, at jeg har fået foræret den dejligste, dejligste håndstrikkede sweater af min mand (jeg har en formodning om, at det måske er en isager-model og den er strikket i kidmohair mums i de lækreste farver...(billeder følger efter)Samtidig vil jeg gerne sige tak til alle jer, der har ønsket glædelig jul og glædelig jul til jer også!

lørdag den 22. december 2007

Vel ankommet

Så ankom jeg Danmark og nåede hele vejen hjem til svigerfamilien i bulderravende mørke kl 01.15. Dér er godt nok meget mørkt i Danmark om vinteren, og det havde jeg helt glemt. Hjemme i Sisimiut, reflektere sneen jo en del, så det føles knapt så mørkt, selv om vi har færre lyse timer på denne årstid. Flyveturene gik godt..både den fra Sisimiut og ind til Kangerlussuaq, fra Kangerlussuaq og ned til Kastrup, og fra Kastrup og videre til Ålborg. Der blev strikket lidt om bord på nogle håndledsvarmere (endnu et par, men denne gang i petroliumsblå merino...eller er det mon kidmohair (?) købt i sommer her, og jeg har ikke nået at få fotograferet dem jeg blev færdige med torsdag nat, som var en gave, men skidt pyt) og jeg startede på et halstørklæde (ikke en klud, da jeg har fordoblet maskerne) i totrådet moskusuld. (Jeg skal have noget mere af det blå til et woodland til mig selv!!)Det skal være til en gave, altså det i moskusulden, og jeg håber, at jeg kan blive færdig med det, inden jeg rejser hjem igen, hvis ikke kan den sendes, da det faktisk først er aktuelt til foråret. Ingen billeder i dag, da jeg endnu ikke lige har fundet ud af maskinen og den muligheder her..

torsdag den 20. december 2007

Danmark, nu kommer jeg!

Rejsefeber er bestemt ikke noget jeg lider af, men jeg glæder mig til at se mine piger igen. Om 20 timer, hvis alt går efter planen er sammen med dem. Jeg har pakket, men aldrig i mit /rejse) liv har jeg pakket så sjusket.. Jeg aner ikke, hvad jeg skal tage med, hvor koldt der er osv osv, og der skal jo være noget til højtiderne og kirkegangen, men altså...jeg kan jo ikke medbringe hele min garderobe, selvom den er katastrofalt lille ;-) Det er ca. 12 år siden jeg holdt jul i Danmark første gang og jeg har ikke gjort det siden, så det bliver også lidt mærkeligt. Jeg har kun holdt jul 3 gange uden mine forældre, så det bliver også lidt underligt. Det kan være at jeg er ved at være voksen?? Nej..for jeg har ikke engang fået mine egne juletraditioner endnu, så helt fuldmoden voksen kan jeg ikke være?! Hundene fik lidt ekstra omsorg og jeg talte med hver enkelt og ønskede dem en god jul, og hvalpen, som jeg har været så bange for, var døende, går stadig omkring. Den er ikke frisk, men den viser da interesse for maden..ikke at den spiser ret meget, men det er da gode tegn. Jeg krydser fingre for den og håber, at der bliver holdt en hånd over den... Underligt at tænke på, at næste gang jeg skriver er jeg 4000 km væk herfra. Pas godt på jer selv og kryds fingre for, at jeg når frem til mine unger.

tirsdag den 18. december 2007

Min fortid som line-dancer

I forhold til i går, er min dag gået fuldstændigt gnidningsløst, og uden de store armbevægelser.. som tidligere skrevet, var min ene tand i venstre side af undermunden flækket.. Ikke meget, men nok til at hver gang jeg drak noget koldt/varmt/lunket eller spiste noget sødt/surt/bittert/ lignede jeg en overtræt line-dancer på speed. Jeg tog mig sammen i sidste uge, bestilte tid hos tandlægen, som så kunne tage imod mig i dag kl 10.00. Jeg fortrød mange gange inden i morges kl 10.00 at jeg havde bestilt tid hos tandlægen, og ikke hos frisøren, så jeg skyndte mig også at bestille tid hos frisøren i dag, og hun kunne tage imod mig kl 11. At min tandlæge er yderst pædagogisk og har stor forståelse for min aversion over, at fremmede (især voksne mænd) putter deres fingre ind i min mund, har jeg vist skrevet før?! (Hvor har de haft deres fingre inden de puttede dem ind i mund?? ADRRRR!)Jeg synes stadig at det er yderst grænseoverskridende at blive raget i munden, og det bliver bestemt ikke bedre, af, at instrumenterne og især lydene fra de selvsamme, giver mig associationer til fangelejren i Guantanamo, og Hitlers torturmetoder, og at jeg så tilogmed er ved at drukne i den overflod af spyt, jeg producerer, mens jeg ligger der i den meget smalle stol, gør jo ikke oplevelsen mere betryggende. (Det, der med angstens sved, er altså ikke bare en talemåde, skulle jeg hilse og sige, og at man kan lugte forskel på angst-sved og sports-sved, er altså heller ikke noget, jeg siger for at gøre mig interessant!) Jeg sagde det som det var til tandlægen:"jeg har altså ikke råd til store dyre Hollywood-løsninger på denne side af jul", så han kom på den geniale idé at rykke nerven op af min tand, så jeg aldrig mere skulle mærke mere til den.. Jeg samtyggede! Men nu sidder der en lille djævel derinde og spinder store, uhyggelige katastrofehistorier sammen til mig om døde, visne, rådne, ildelugtende og blå tænder, der langsomt breder sig i hele min mund. Han sidder der ganske tit, ham min personlige djævel! Men nu 12½ time efter at min tand er afgået ved døden (ja, for det er vel det, den er??!!) kan jeg give tandlægen ret: Jeg kan ikke mærke den, og jeg har sågar spist den clementin, som han gav mig i hånden, da jeg gik derfra, uden at steppe nervøst omkring, mens jeg slår mig på munden, og der kommer en masse mærkelige lyde ud af min mund..Dét er fortid nu!. Jeg nåede også at komme til frisør, og hun konstaterede hårdt, at det var længe siden, jeg sidst havde fået klippet spidserne af mit hår, så hun greb temmeligt resolut saksen og forkortede mit hår med næsten 10 cm. Hun havde meget på hjertet, så håret blev friseret mindst 100 gange og til sidst glattet (på hendes regning). Arbejdsdagen lignede noget fra en reklame (stadig samlignet med dagen i går), så der var ikke de store følelsesmæssige udsving at hente der, hvorimod den hvide hvalp var død, da jeg kom ned til hundene idag. Det havde jeg jo forudset, så jeg var forberedt. Jeg hentede een af mine venner, der også selv har hunde, og fik ham til at lempe hvalpen op i en sæk. Han lovede heldigvis, at når/hvis een af de to resterende hvalpe døde, skulle han nok stille op igen. Godt! For jeg kan altså ikke lide det selv. Her til aften var der det smukkeste og mest livlige nordlys, der snoede sig mellem de mange, mange stjerner og den halve måne. Jeg hentede kameraet hjemme, men da jeg kom ud igen, var nordlyset væk, væk, væk .. Det er altså noget taber-agtigt over mig lige for tiden uden at jeg - syn's jeg ikke- selv lægger op til det. Måske er min kvote af held ganske enkelt bare opbrugt for i år?? Billedet ovenfor, er taget i morges fra viceinspektør-kontoret (De to andre her til aften, hvor nordlyset var forsvundet inden jeg fik det i kameraet). Der er kun tre -3 dage til jeg ser mine piger. Jeg glæder mig og håber, at de glæder sig ligeså meget til at se mig?!!

mandag den 17. december 2007

En kendt astronom

En kendt astronom, kunne i dag lægge navn til min dag. Den startede sådan set som den plejer.., bortset fra, at jeg ærgrede mig gevaldigt over det centimeter høje snelag, der i nattens løb var faldet, især omkring mit hus, hvor jeg i mit ansigts sved havde skovlet, og flyttet så meget af slagsen i går, at jordens tyngdepunkt absolut må have flyttet sig.(Og nej, det er IKKE derfor, at der er klimaændringer!!) "Det er jo vilkårene, når man bor nord for polarcirklen" tænkte jeg let og optimistisk, indtil jeg satte mig ned i min (bemærk, at jeg er begyndt at kalde alting for MIT) store, tunge hilux, og til min store skræk opdagede, at det bestemt ikke var mig, der bestemte i hvilken retning bilens hjul skulle vende ned ad indkørslen. Det gik af uforklarlige grunde godt, og hverken naboen til højres bil fik skrammer eller naboen til venstres hus blev jævnet med jorden. Så langt så godt! I den her juletid, kan man jo lynhurtigt få etableret nogle tankerækker overi engle og himmelske kræfter. Efter en adrenalinmættet køretur op og ned ad meget glatte veje op til skolen, ankom jeg lettet og med den sidste rest af liv i behold. For at forstå den næste, bliver jeg nødt til at fortælle, at det er min fornemste opgave at tænde for kaffemaskinerne på lærerværelset om morgenen, så de morgen-trætte kollegaer, kan få lidt at styrke sig på inden de bliver kastet for løverne/eleverne, og om mandagen skal jeg ikke kun tænde for maskinerne, men også hælde vand på alle maskiner. Det er jo ingen sag og det kan enhver gøre..skulle man mene, men i morges gik også dét galt, for mens jeg stod og fyldte vand på kanden ved vandhanen kunne jeg i baggrunden høre en sagte rislen af vand, og dét er et eller andet sted beskrevet som værende afslappende, og den bedste lyd fx. at meditere til, hvilket jeg med 7-tommer søm kan slå fast, overhovedet er uden hold i denne morgens virkelighed, for da jeg vendte mig om, for at stedfæste lyden, kunne jeg til min uendelige træthed konstatere, at det vand, som jeg lige akkurat havde hældt i maskinen sammen med noget andet vand, som jeg ikke aner, hvor kom fra, alt sammen sejlede i en fin strøm ud over bordet og gulvet. "Ingen panik"sagde jeg højt og beroligende til mig selv, " Det er kun vand" og så fik jeg med det yderste af neglene fanget et håndklæde, som jeg smed på gulvet, mens jeg forsøgte at fange det stadigt hurtigere strømmende vand med den kande jeg havde i hånden. Efter nogle hektiske minutter, hvor jeg skiftevis overvejede at enten sætte mig midt i vandpytten på gulvet og græde eller forlade den synkende skude, besluttede jeg mig for, at jeg hellere måtte mane mig op og tage det som en kvinde..tørre gulvet lidt op, sætte kaffen over, på de maskiner, der godvilligt gad at tjene folket en trist mandag morgen og ellers ignorere den maskine, der strejkede! "Jeg har jo masser af tid, for jeg har jo forberedt mig i fredags og lagt alle oplysninger om fridage, sygedage, kurser o. lign ind på computeren" trøstede jeg mig selv med, indtil jeg et par minutter i syv (07.00!) låste mig ind på kontoret, kun for at konstatere, at hele netværket var nede. Jeg kunne kikke på skærmen, der ikke under nogen omstændigheder kunne vrides oplysninger ud af..alle de fine forberedelser var nul og niks værd, og jeg måtte belave mig på min skrantende, gamle og morgen-frustrede hukommelse og en halvtør kuglepen. Jeg skrev alle vikarskemaer i hånden og tænkte ved mig selv, da jeg var færdig, at nu måtte heldet da godt nok være vendt til min fordel, for jeg kunne nå frem til min time kl. 08.00 i god tid, og ikke som jeg plejer med tungen hængende nede mellem knæene, pulsen et sted mellem 250 og 375, og kaffetørstig....men jeg skulle blive lidt klogere, for mens jeg stod og hængte vikarskemaerne op, kom jeg i tanke om, at vedkommende, som jeg har sat på som vikar, er bortrejst i denne uge! "#%fcUQ*## og %"###¤¤Argh##", tilbage og ordne det, og kopimaskinen laver uhelbredeligt papirstop, som jeg totalt ukollegialt ignorer, og styrter videre ind til en anden mere villig kopimaskine, hvor jeg får kopieret vikarskemaerne i 5 eks, hængt op rundt omkring på skolen (særlige opslagstavler med stor interesse for eleverne) og nåede frem til klassen 08.04..jubii. Behøver jeg at fortælle, at alt hvad jeg ellers var i kontakt med i dag enten gik ned, gik i stykker, brød sammen, ikke virkede eller ikke var tilgængeligt?? Kl. 15.00 kunne jeg forlade skolen, og jeg ved ikke om de eller jeg var mest lettede over, at jeg gik. Det har været med livet som indsats, folk har henvendt sig til mig i dag, ikke at jeg gjorde eller sagde noget, men uheldet kunne have været smittefarligt.... Den hvide hvalp ligger inde i hundehuset, og er meget syg. Det et et under hvis den overlever natten. Jeg forsøgte at give den lidt at spise, men den kikkede trist op på mig, forsøgte at logre med det yderste af sin hale, og lagde så bare sit lille hoved ind til maven igen og så opgivende ud. Der er ikke meget at stille op, og jeg ville da ønske, at det gik lidt hurtigere uden dog at jeg selv kan ende dens dage hurtigt og effektivt for den. De to andre løb rundt og logrede med halen, men de ville ikke spise. De så lidt slunkne ud, og lur mig om de ikke også er syge. ØV! I al min egoisme, synes jeg altså at sådan skal ske, mens Jan er der til at passe hundene. De er trods alt mere hans end mine, og det er ikke fair, at hvalpene, som mine piger er så glade for, skal gå hen og være syge og dø, mens de er i min varetægt..og jeg har endda passet dem så godt...I morgen skal jeg igen af sted til tandlægen. Min tand gør stadig ondt, men det er vel ikke så underligt, når den er flækket..heldigvis ikke konstant, men kun når jeg spiser eller på anden måde åbner munden fx. for at trække vejret. Jeg har bestemt ikke hverken råd eller lyst til at bruge penge på mine tænder lige nu, herop til jul, men vil også gerne kunne spise risalamamse uden at skulle skære tænder og hyle (tænder-)skærende. Én lille ting er dog gået godt for mig i dag, nemlig tænding af mine 4 (ja, ja I kan kun se de 3) is lygter, som står så smukt derude i den stille aften og lyser op både udadtil og indadtil I morgen starter jeg forfra, forhåbentligt ikke med denne herre som aktiv medspiller.

søndag den 16. december 2007

Selvforkælelse

Jeg har overhovedet ikke haft en gryde, ej heller en stegepande fremme siden familien rejste, og idag følte jeg pludselig en uimodståelig trang til rå fisk, ris og lidt tang..og heldigvis ville både mine forældre og min søster+kæreste gerne hjælpe mig med at spise det. Jeg indkøbte en stor beskidt islagkage med et svimlende højt kalorieindhold til at afslutte fisken med..(hvorfor er det så lige at kalorier smager bedre end vitaminer??) Det hele blev indtaget stor nydelse i godt selskab og hovedpinen er helt væk nu. Om fem dage sidder jeg sammen med mine dejlige piger, og jeg glæder mig. Det har været 4 lange uger, som på een eller anden måde er forsvundet mellem pligter, træthed, mørkekulller og selvforskyldt ensomhed og en stemning Leonard Cohen ville have elsket at skrive lange, melankolske sange om. Jeg har allerede tillagt mig nogle vaner, som jeg hellere må gøre noget destruktivt ved inden jeg kommer tilbage fra Danmark: tænde for både fjernsyn og radio, såsnart jeg kommer ind ad døren, tænde lys rundt om i huset, selvom der ikke er nogen i rummene, ligge falde i søvn til Kenny Rogers Love Collektion (ja, hvor ynkelig er det lige man har lov at være??)og ikke mindst ligge i sengen med min nye Darling. Når jeg kommer tilbage hertil, går vi lysere tider i møde, og for hver dag, vil der være flere og flere minutter med dagslys, som jeg kan nyde sammen med mine dejlige piger. En ny arbejdsdag truer, og klokken er allerede løbet hurtigere end jeg kunne følge med. I morgen står min dag nok desværre på døde hundehvalpe..kryds fingre for, at de bare havde maveonde og hovedpine, og er helt friske i morgen, løber mig i møde og er glade.

Øv og av, øv og av

Nu er de to andre hvalpe også syge, både den hvide og en af de brune. Der er intet at stille op andet end at ærgre sig, hvilket jeg så gør i overmål. Jeg vågnede i nat med en gevaldig hovedpine. Det er altså ikke tit jeg ligefrem bliver vækket af min søvn med hovedpine. Men det var ihvertfald det, som skete for mig, og det varede ved til trods for at jeg åd en halv håndfuld pamoler. Det er spændingshovedpine og det er spændinger fra ryggen (skuldre og lænd)Ok, tænkte jeg "med ondt skal ondt fordrives", så jeg greb skovlen og skovlede hele altanen (som I nok husker var fuldstændig fyldt med sne) og hele indkørslen, så nu kan jeg komme op med bilen igen. Dejligt! og min hovedpine er næsten forsvundet, men det gør stadig ondt i ryggen.

lørdag den 15. december 2007

Til den visuelle

Jeg bliver simpelthen nødt til at dele denne side med jer. Deres billeder er intet mindre end fantastisk flotte! Gør jer selv den tjeneste og tjek siden og få en oplevelse.

Fugletræk og hundehoveder

Dagen er knap nok ovre og jeg glæder mig allerede til at gå i seng og sove. Det sner udenfor, og på en eller anden måde virker det søvndyssende og ENELLERANDENIDIOTRINGEEFORKERTKLHALVKVALME, så spørg lige om jeg var glad! Vedkommende fik en meget sur og tvær stemme skreget aggressivt ind i sin øregang "Hallo", og jeg kan da nok love for at han fik sagt "undskyld" og "forkert nummer" i en fart. Heldigvis lå søvnen ikke så lagt væk, at jeg ikke kunne finde ind i den igen, og sove videre til kl halv ti. Hundene blev fodret i formiddags, og jeg tog mig rigtig god tid sammen med hver enkelt, hvilket de satte tydeligt pris på. Een af hvalpene var død i går. De har en kritisk alder, hvor sandsynligheden for at få parvovirus er særligt høj.De er naturligvis blevet vaccineret, men det garanterer desværre ikke, at de slipper fri for sygdommen, og sandsynligheden for at de dør af den, er desværre meget høj. De kloge hoveder siger, at især ravnene spreder smitten med sig, så man skal være opmærksom på, at hundene spiser op, så det ikke giver anledning til, at ravnene kommer på ens hundeplads, men det er altså heller ikke lige sin sag, at holde de sorte (smukke og kloge, I, der følger med, ved at jeg er fascineret af ravne) fugle væk. (kommunen er ved at ansætte ravne-skydere. Et sæt klør skulle give 10,- kr. Jeg ved ikke liiiiige, hvad jeg mener, for min fornuft siger et, men min fascination af fuglen, siger noget helt, helt andet. )Hvalpene smitter også hinanden og smitten skulle efter sigende være stort set umulig at fjerne fra jorden, hvor den kan ligge i årtier. Men hvad ved jeg om det, andet end at en hvalp var død i går, og at jeg ikke brød mig om at skulle røre ved den. Jeg fik den dog lempet op i en sæk og Jesper kørte den heldigvis væk for mig (han kom i det samme forbi-bad timing) Jeg har siddet lige så stille og kikket ud på den kæmpestore flok af små fugle, (jeg er ikke sikker på om det er grå eller hvidsiskner, men een af delene er det ihvertfald.Hælder mest til hvidsisken-modellen.)der har invaderet vores altan. Jeg har lagt solsikkefrø ud til dem og rygtet har hurtigt bredt sig iblandt dem, for jeg vil gætte på at der er omkring 40-50 små fugle derude. Een fløj ind i ruden, men slipper vist med kraftig hovedpine og såret stolthed, for den rystede lidt på fjerdragten, så sig omkring, for at sikre sig, at de andre ikke havde opdaget dens fejlslagne navigering, lod som ingenting og spiste videre. De er svære at i fange med kameraet, men I slipper ikke for nogle billeder alligevel. I kan se flere billeder fra i dag af i mit vinteralbum Det hovedesageligt hundene, de har måttet stå model. (øverst til venstre. Jeg har forsøgt at lave lidt orden i albummet, så de kommer ikke i "senest oploadet" men i kategorier. )

fredag den 14. december 2007

Sjælebalsam

Jeg fik tidligt fri i dag og oplevede for en gangs skyld lidt dagslys. Dét var bare fedt! Jeg kørte ud og kikkede lidt på havet, og det burde jeg i grunden ikke have gjort, for længslen efter at komme ud på havet for at smøre sjælen ind i skønt saltvand, fik mit indre til at sukke og stønne. Nogen mennesker, går i stille-klostre, andre går i spa-bade og andre igen går sig en tur i naturen. Jeg finder dog ikke noget mere afslappende end at drive stille rundt på havet, når det er stille og kikke ned i vandet, kikke op i himlen, høre mågerne, havets sukken og mit eget hjerte falde til ro og udfolde sig i velvære.....Der var smukt vand og jeg kunne langt ud i det fjerne se en jolle sejle, og jeg forestillede mig, at ham/hende, der sejlede rundt derude måtte være fuldstændigt afslappet, og smile som et andet fjols. Yes, misundelse er en rigtig grim ting, men ikke desto mindre var det nok det jeg mest var. Jeg glæder mig til foråret og min jolle kommer i vandet igen, og det bliver min tur til at nyde udsigten mod og ikke fra byen! Hmm, mens jeg har været alene, har jeg i den grad vold-hørt baSix Christmas, og det er for fuld drøn ud gennem de skælvende og skrækslagne højtalere, der mærkeligt nok holder til niveauet. Jeg er fuldstædig pjattet med dem og især Silent night, giver jeg lidt ekstra volumen, og skråler med, velvidende, at ingen andre end jeg selv skal høre på det. For rigtig mange år siden fulgte der med Alt for damerne en CD med bladet og der var også nogle gode juleindspilninger på, men desværre er min cd væk, så hvis der derude i blogland, er nogen, der har været lidt bedre til at passe på deres cd end mig, vil jeg da utroligt gerne.....DETERFREDAGOGJEGSKALSOVELÆNGEIMORGEN..GUDNÅDEOGTRØSTEDEN,SOMVÆKKERMIGINDENKLNIIMORGEN!.

torsdag den 13. december 2007

Du store himmel

Hvis man ikke lige er religiøs i forvejen, kan man nemt blive det, når man ser himlen i disse dage. De er så smukke, at man næsten tror at der findes en Gud. Du kan se flere billeder af himlen i dag her

tirsdag den 11. december 2007

Vejledning

Jeg håber ikke det er vild-ledning, men jeg vil forsøge at vise hvordan man strikker med perler, da rigtig,rigtig mange har spurgt mig, hvordan man gør.
Du skal bruge almindeligt strømpegarn og fx. perler fra stenboden. Du kan vælge at tegne mønsteret først på ternet papir og regne ud, hvor mange perler du skal bruge

eller du kan gøre lige som mig, der er doven/ikke gider at regne..bare træk en hulens masse perler på og så lidt flere til.

Nålen skal være så tynd så muligt, men øjet så langt, at garnet kan komme igennem. Det er det sværeste ved at strikke håndledsvarmere!

Og så kommer det sjove, nemlig at strikke! Jeg plejer at slå mellem 30 og 40 masker op på pind nr. 2. Du skal slå meget løst op enten på to pinde eller på en større pind. Dette for at undgå at opslagningen bliver strammere end afslutningen. De skal jo helst være lige brede, når de skal sys sammen til sidst.

Det skal være rimeligt stramt strikket og man strikker ret på både for og bagside!

Strik perlerne efter det mønster du har tegnet. De skal ligge i løkken mellem to masker (eller hvordan man nu kan forklare det, se billedet) Dette er forsiden af strikketøjet/arbejdet

og dette er bagsiden af strikketøjet/arbejdet

Strik til firkanten lige akkurat kan komme omkring dit håndled. De bliver lidt løsere med tiden, så lav dem endelig, endelig ikke for løse. Sy dem usynligt sammen og hækl evt. musetakker forneden/foroven eller i hver ende. Der er mere inspiration at hente her og her og jeg har selv strikket en masse forskellige andre håndledsvarmere, mest i moskusuld uden perler, og de kan ses her (halvvejs nede på siden..)

Håndled

Mine håndled mangler hverken varme eller pynt i disse dage. Faktisk er jeg lidt små-afhængig af mine håndledsvarmere. Det svarer omtrent til at andre går med ur (hvilket jeg jo ikke gør) eller ringe (hvilket jeg sjældent gør) Jeg synes, at det ser fikst ud, når de lige titter frem under en kedelig bluses ærmer. Den kedelige bluse opgraderes og du behøver ikke tænke over div. assesories, der skal matche eller koste..Og heldigvis er de så lette at lave selv, når man lige har fundet ud af hvordan, at det alt i alt kun tager et par aftener at lave et par. Der går under en nøgle garn til et par, og under en pose perler fra Stenboden alt efter mønster,og man behøver ikke tage banken med på råd, hvis man vil igang med et par mere. Nu mangler jeg jo min hof-fotograf, så jeg måtte ud foran spejlet og se bøvet ud, men I skal da se mine færdige håndledsvarmere (eller pulsvarmere, som nogen også kalder dem). Lige nu er jeg igang med at prøve at få perler på den næste nøgle garn, men det har drillet hele dagen. De skal være til en gave, og jeg ville så gerne at de bliver pæne...og så skal det selvfølgelig drille. Nu må vi se hvem der vinder: garnet eller min stædighed ;-)

Jubilæums-besøg

Min lille uanseelige blog har rundet over 10.000 besøgende i dag. Det havde jeg ikke regnet med da jeg startede og slet ikke så hurtigt.Det burde give anledning til en jubilæumskage og kaffe/te, men jeg har ikke godt af det, så den springer vi lige over.. og nøjes med en kop te.

mandag den 10. december 2007

himmel-røde

Det har været en laaaaang og hård dag, men sådan er mandage vel for de fleste?? Heldigvis blev vi beæret med den smukkeste røde himmel med efterfølgende kraftig blæsevejr. Godt jeg har tag over hovedet. Mine håndledsvarmere skrider langsomt fremad, og jeg glæder mig til de er færdige, så jeg kan komme igang med nogle andre...

søndag den 9. december 2007

Koncert

Her til aften, tog jeg med min mor til julekoncert. Der var noget for enhver smag! Vel hjemme igen, sidder jeg og strikker endnu et par håndledsvarmere, og skæver lidt til fjernsynet, hvor Tom Kryds endnu engang er i en umulig og farlig mission, og surfer lidt rundt på mine yndlingssider, hvor der er blevet hygget igennem (iflg billederne) med klip til stor inspiration.Jeg går på arbejde ved 06.40 tiden, hvor der er bulderravende mørkt, og når jeg får fri engang ved 16.00-tiden er det blevet mørkt igen. Jeg får fodret hundene og krydser fingre for, at jeg ikke i mørket overser nogen. Hvalpene er frække, så de er bestemt ikke til at overse. De har fattet stor kærlighed for mine snørebånd, så jeg skal passe på, når jeg går rundt sammen med dem, så jeg ikke får trådt dem helt flade. I dag nåede jeg dog ned til dem, mens der stadig var lyst. Mala, vores pensionist havde fået rykket sin kæde op med rode, så jeg måtte tilkalde hjælp (Jesper, TAK) Imorgen starter endnu en uge, men jeg er ved at falde ind i en rytme, så det føles knapt så hårdt og anstrengende som det gjorde de første dage/uger. Om 12 dage får jeg mine piger at se igen..jubii!

Hundefjæs

Jeg har lagt flere billeder af hundene ind i mit vinteralbum. Der sker ikke så meget, jeg kan fortælle om, og slet ikke ting jeg kan fotografere...

torsdag den 6. december 2007

Larmende tavshed

Der er larmende tavshed på denne blog, og det er altså nedtur. Jeg kikker flere gange om dagen, for at se om der er nyheder, men ak og ve!
Det er utroligt, så lidt jeg kan fylde på mit liv for øjeblikket. Jeg har ikke rørt en strikkepind i mange, mange dage nu, og har ikke læst i en rigtig bog flere aftener. Jeg ser ikke fjernsyn, udover Qanorooq og tv-avisen og det ikke engang hver aften. Jamen, hvad laver jeg så?? Tja.. jeg har købt en rigtig lækker bærbar computer, som jeg sidder og kikker beundrende på, og da jeg ikke er vant til windows vista gik der lidt tid med det ene og det andet. Lidt nølende har jeg hængt lidt julepynt op i min krans, som hænger over sofabordet året rundt og som bliver pyntet alt efter årstiden. Det føles lidt tomt at pynte op, når der ikke er andre end mig til at se det, og jeg har endnu ikke fået tændt min juledekoration.Jeg savner mine piger! I dag er det 2 uger siden, de rejste til DK, men det føles som evigheder siden. Der er kun godt og vel 2 uger til jeg ser dem, men det føles også som en evighed til. I morgen er det weekend, men de føles også som lange evigheder og fuldstændigt uendelige.