En kendt astronom

En kendt astronom, kunne i dag lægge navn til min dag. Den startede sådan set som den plejer.., bortset fra, at jeg ærgrede mig gevaldigt over det centimeter høje snelag, der i nattens løb var faldet, især omkring mit hus, hvor jeg i mit ansigts sved havde skovlet, og flyttet så meget af slagsen i går, at jordens tyngdepunkt absolut må have flyttet sig.(Og nej, det er IKKE derfor, at der er klimaændringer!!) "Det er jo vilkårene, når man bor nord for polarcirklen" tænkte jeg let og optimistisk, indtil jeg satte mig ned i min (bemærk, at jeg er begyndt at kalde alting for MIT) store, tunge hilux, og til min store skræk opdagede, at det bestemt ikke var mig, der bestemte i hvilken retning bilens hjul skulle vende ned ad indkørslen. Det gik af uforklarlige grunde godt, og hverken naboen til højres bil fik skrammer eller naboen til venstres hus blev jævnet med jorden. Så langt så godt! I den her juletid, kan man jo lynhurtigt få etableret nogle tankerækker overi engle og himmelske kræfter. Efter en adrenalinmættet køretur op og ned ad meget glatte veje op til skolen, ankom jeg lettet og med den sidste rest af liv i behold. For at forstå den næste, bliver jeg nødt til at fortælle, at det er min fornemste opgave at tænde for kaffemaskinerne på lærerværelset om morgenen, så de morgen-trætte kollegaer, kan få lidt at styrke sig på inden de bliver kastet for løverne/eleverne, og om mandagen skal jeg ikke kun tænde for maskinerne, men også hælde vand på alle maskiner. Det er jo ingen sag og det kan enhver gøre..skulle man mene, men i morges gik også dét galt, for mens jeg stod og fyldte vand på kanden ved vandhanen kunne jeg i baggrunden høre en sagte rislen af vand, og dét er et eller andet sted beskrevet som værende afslappende, og den bedste lyd fx. at meditere til, hvilket jeg med 7-tommer søm kan slå fast, overhovedet er uden hold i denne morgens virkelighed, for da jeg vendte mig om, for at stedfæste lyden, kunne jeg til min uendelige træthed konstatere, at det vand, som jeg lige akkurat havde hældt i maskinen sammen med noget andet vand, som jeg ikke aner, hvor kom fra, alt sammen sejlede i en fin strøm ud over bordet og gulvet. "Ingen panik"sagde jeg højt og beroligende til mig selv, " Det er kun vand" og så fik jeg med det yderste af neglene fanget et håndklæde, som jeg smed på gulvet, mens jeg forsøgte at fange det stadigt hurtigere strømmende vand med den kande jeg havde i hånden. Efter nogle hektiske minutter, hvor jeg skiftevis overvejede at enten sætte mig midt i vandpytten på gulvet og græde eller forlade den synkende skude, besluttede jeg mig for, at jeg hellere måtte mane mig op og tage det som en kvinde..tørre gulvet lidt op, sætte kaffen over, på de maskiner, der godvilligt gad at tjene folket en trist mandag morgen og ellers ignorere den maskine, der strejkede! "Jeg har jo masser af tid, for jeg har jo forberedt mig i fredags og lagt alle oplysninger om fridage, sygedage, kurser o. lign ind på computeren" trøstede jeg mig selv med, indtil jeg et par minutter i syv (07.00!) låste mig ind på kontoret, kun for at konstatere, at hele netværket var nede. Jeg kunne kikke på skærmen, der ikke under nogen omstændigheder kunne vrides oplysninger ud af..alle de fine forberedelser var nul og niks værd, og jeg måtte belave mig på min skrantende, gamle og morgen-frustrede hukommelse og en halvtør kuglepen. Jeg skrev alle vikarskemaer i hånden og tænkte ved mig selv, da jeg var færdig, at nu måtte heldet da godt nok være vendt til min fordel, for jeg kunne nå frem til min time kl. 08.00 i god tid, og ikke som jeg plejer med tungen hængende nede mellem knæene, pulsen et sted mellem 250 og 375, og kaffetørstig....men jeg skulle blive lidt klogere, for mens jeg stod og hængte vikarskemaerne op, kom jeg i tanke om, at vedkommende, som jeg har sat på som vikar, er bortrejst i denne uge! "#%fcUQ*## og %"###¤¤Argh##", tilbage og ordne det, og kopimaskinen laver uhelbredeligt papirstop, som jeg totalt ukollegialt ignorer, og styrter videre ind til en anden mere villig kopimaskine, hvor jeg får kopieret vikarskemaerne i 5 eks, hængt op rundt omkring på skolen (særlige opslagstavler med stor interesse for eleverne) og nåede frem til klassen 08.04..jubii. Behøver jeg at fortælle, at alt hvad jeg ellers var i kontakt med i dag enten gik ned, gik i stykker, brød sammen, ikke virkede eller ikke var tilgængeligt?? Kl. 15.00 kunne jeg forlade skolen, og jeg ved ikke om de eller jeg var mest lettede over, at jeg gik. Det har været med livet som indsats, folk har henvendt sig til mig i dag, ikke at jeg gjorde eller sagde noget, men uheldet kunne have været smittefarligt.... Den hvide hvalp ligger inde i hundehuset, og er meget syg. Det et et under hvis den overlever natten. Jeg forsøgte at give den lidt at spise, men den kikkede trist op på mig, forsøgte at logre med det yderste af sin hale, og lagde så bare sit lille hoved ind til maven igen og så opgivende ud. Der er ikke meget at stille op, og jeg ville da ønske, at det gik lidt hurtigere uden dog at jeg selv kan ende dens dage hurtigt og effektivt for den. De to andre løb rundt og logrede med halen, men de ville ikke spise. De så lidt slunkne ud, og lur mig om de ikke også er syge. ØV! I al min egoisme, synes jeg altså at sådan skal ske, mens Jan er der til at passe hundene. De er trods alt mere hans end mine, og det er ikke fair, at hvalpene, som mine piger er så glade for, skal gå hen og være syge og dø, mens de er i min varetægt..og jeg har endda passet dem så godt...I morgen skal jeg igen af sted til tandlægen. Min tand gør stadig ondt, men det er vel ikke så underligt, når den er flækket..heldigvis ikke konstant, men kun når jeg spiser eller på anden måde åbner munden fx. for at trække vejret. Jeg har bestemt ikke hverken råd eller lyst til at bruge penge på mine tænder lige nu, herop til jul, men vil også gerne kunne spise risalamamse uden at skulle skære tænder og hyle (tænder-)skærende. Én lille ting er dog gået godt for mig i dag, nemlig tænding af mine 4 (ja, ja I kan kun se de 3) is lygter, som står så smukt derude i den stille aften og lyser op både udadtil og indadtil I morgen starter jeg forfra, forhåbentligt ikke med denne herre som aktiv medspiller.