Mine håndled mangler hverken varme eller pynt i disse dage. Faktisk er jeg lidt små-afhængig af mine håndledsvarmere. Det svarer omtrent til at andre går med ur (hvilket jeg jo ikke gør) eller ringe (hvilket jeg sjældent gør) Jeg synes, at det ser fikst ud, når de lige titter frem under en kedelig bluses ærmer. Den kedelige bluse opgraderes og du behøver ikke tænke over div. assesories, der skal matche eller koste..Og heldigvis er de så lette at lave selv, når man lige har fundet ud af hvordan, at det alt i alt kun tager et par aftener at lave et par. Der går under en nøgle garn til et par, og under en pose perler fra Stenboden alt efter mønster,og man behøver ikke tage banken med på råd, hvis man vil igang med et par mere. Nu mangler jeg jo min hof-fotograf, så jeg måtte ud foran spejlet og se bøvet ud, men I skal da se mine færdige håndledsvarmere (eller pulsvarmere, som nogen også kalder dem). Lige nu er jeg igang med at prøve at få perler på den næste nøgle garn, men det har drillet hele dagen. De skal være til en gave, og jeg ville så gerne at de bliver pæne...og så skal det selvfølgelig drille. Nu må vi se hvem der vinder: garnet eller min stædighed ;-)
Hvor er de smukke og hvor har du ret - de vil gøre meget ved en lidt "kedelig" bluse
SvarSletHej DortheIvalo. dine pulsvarmere er bare flotte. Jeg har prøvet at strikke med perler men syntes det er besværligt, og det tager lang tid at få perlerne på snoren. Jeg vil altså GERNE købe nogle af disse flotte håndledsvarmere. bla.de sorte med stjerner, de grå med orange perler, de lyse med grå(?) perler, og evt. de orange med røde perler. kan det lade sig gøre ? du bestemmer selv prisen.
SvarSletman bliver afhængige af dem- også at lave dem, lige bortset fra det med at få perlerne på (der er det godt at have en toptålmodig mand i huset med stærke fingre :)) DortheIvalo du må altså meget gerne udgive nogle af de fine mønstre, til os der ikke alle er så fiks-kreative som dig:) Lena
SvarSlet