Silas

Mine følelser hang i laser og pjalter i går aftes, da vi kørte hjem, og mit ansigt var næsten opløst i tårer, for jeg vidste at der vil gå ca 1½ år inden jeg ser min lille nevø igen. Jeg har vist fortalt et par gange, at jeg har et lidt specielt forholdt til ham, og at han står mit hjerte ganske, ganske nær. Jeg fik dog samling på mig selv, og fik stoppet tåreproduktionen inden vi kom ud af Nibe, og dét synes jeg var godt klaret taget i betragtning, at jeg stadig har lyst til at storvræle. Heldigvis er skype opfundet, og jeg bruger det gerne og ofte. Jeg har trøstekøbt lidt garn i dag og er gået i gang med at strikke woodland i petroliumblåt merino/mohair fra Langbjerg mohair... ikke at det har hjulpet synderligt, men så er hænderne da beskæftiget, mens jeg tænker på al det, jeg går glip af. Efter trøstekøberiet, kørte Laura, Jan og jeg en lille tur ud i landet, og kikkede på alt og ingenting. Resten af billederne har jeg lagt ind i albummet.