Fernisering ved et tilfælde

Faktisk havde jeg glemt, at der var fernisering i dag på Taseralik, men da Jan og jeg alligevel var derovre for, at få en kop kaffe, kunne jeg ligeså godt blive og høre lidt om Jane Rushtons malerier.

Hendes malerier hænger i Taseralik indtil d.14. marts.

Jan brød sig ikke om dem, hvorimod jeg synes, at de vandt ved nærmere betragtning.

Jane fortalte, at hendes billeder ikke afspejler det hun ser, men oftere de indtryk hun har fået ved den visuelle oplevelse.

Hun har været ved Ilulissat isfjord (og Kapisillit), hvor hun har set isbjerge og har gået i den  grønlandske natur, som ligeledes har givet nogle indtryk.

Du kan se hendes hjemmeside her, hvor du også kan se nogle af hendes værker.

Det er dog ikke det samme som, at se dem i virkeligheden, da malerierne nærmest skriger efter at blive rørt ved… rolig, jeg gjordet det ikke.

Mens jeg gik og kikkede på Jane Rushtons malerier kom jeg til at tænke på en anden kunstner, som jeg i november var ovre og se på Taseralik; Fiann Paul, og jeg kikkede derfor ind på hans hjemmeside i dag.

Jeg synes for et stykke tid siden, at mange af hans billeder var fantastiske og det synes jeg i og for sig stadig, men i dag sad jeg tilbage med en mærkelig smag i munden af, at de fotograferede blev ret så urealistisk fremstillede og at iscenesættelsen af billederne nærmede sig det smagløse.

Gode billeder og godt håndværk, bevares, men så alligevel lidt for meget over kanten, hvis du forstår, hvad jeg mener??

Jeg er dog stadig noget forelsket i det her billede,

men måske min dårlige smag i munden skyldes min entre på hans hjemmeside??

Nok om ham og tilbage til Jane Rushtons malerier!

De er ikke larmende og iøjefaldende, men alligevel dragende på mig og mit blik faldt stille til ro ved dette maleri:

Godt, at smag og behag er forskellige og godt.