Jeg har vist sagt det et par eller en million gange før, men er der noget MIN mor KAN, så er det altså at lave mad! Basta. Ingen slår hendes madlavning, og jeg kan nu sidde hjemme hos os selv igen og tromme på min store udspilede og tilfredse mave, det er nemlig også een af de mange af julens traditioner. At vi spiser hos min mor 1.adventssøndag. I det hele taget spiser vi tit og ofte hos min mor, og jeg skal ihvertfald ikke klage! Een af hendes hof-specialiteter er rødkålssalat.
Jeg mindes ikke, at have fået fabriksfremstillet rødkål på glas hos min mor, og jeg tror faktisk ikke, at jeg kan lade mig nøje med det mere heller. Rødkålssalaten var intet mindre end perfekt i aften ligesom den grønlandske lammekølle og de hvide og brune kartofler også var det. TAK for mad, endnu engang. Nu vi er ved min mor, har hun en tradition, at der skal være en azalie på spisebordet i julemåneden.
Denne er den ene af de to små vi kom med, men mon ikke, der kommer en større een på bordet senere på måneden? Vi spise sammen med Lena
og Johannes,
og de måtte igen lægge ansigter til min træning med det nye kamera.
De er ved at være helt immune overfor linser. P.S.: Har du nogensinde smagt hvidvins-glögg? Dét er altså bare det bedste...sammen med ingefærsmåkager og pebernødder! Jeg er igang med essensen til den årlige hvidvins-glögg. 
Gad vide om jeg kan nå et par pinde på mit mærkelige strikketøj, inden øjnene falder i, dynens kalden bliver til råberi/tiggeri? Nej, jeg må hellere finde ind under dynen og tænke på arbejdsdagen i morgen.
Jeg mindes ikke, at have fået fabriksfremstillet rødkål på glas hos min mor, og jeg tror faktisk ikke, at jeg kan lade mig nøje med det mere heller. Rødkålssalaten var intet mindre end perfekt i aften ligesom den grønlandske lammekølle og de hvide og brune kartofler også var det. TAK for mad, endnu engang. Nu vi er ved min mor, har hun en tradition, at der skal være en azalie på spisebordet i julemåneden.
Denne er den ene af de to små vi kom med, men mon ikke, der kommer en større een på bordet senere på måneden? Vi spise sammen med Lena
og Johannes,
og de måtte igen lægge ansigter til min træning med det nye kamera.
De er ved at være helt immune overfor linser. P.S.: Har du nogensinde smagt hvidvins-glögg? Dét er altså bare det bedste...sammen med ingefærsmåkager og pebernødder! Jeg er igang med essensen til den årlige hvidvins-glögg. 
og så kan jeg tænde vores stjerner d.v.s Jan tændte dem, og traditionen tro..(julen er ikke bare hjerternes fest, men også traditionernes) kørte vi en tur i byen og kikkede på de andres pynt..Der er noget for enhver smag! (Der er kommet skib...gad vide om de får
Men I skal da lige se hvordan vores adventsstjerner ser ud: her er den, som hænger i stuen
og her er Lauras
og her er Saras
og så måtte jeg sno en krans mere..godt at jeg havde
Og som I kan forestille jer, vil jeg helst have samling og orden i pynteriet også..nogen hænger det rundt omkring og kommer godt afsted med det, men jeg hænger det i temaer og samlet
og ingen i familien har endnu klaget..og Jan mente endda, at jeg var næsten lige så god til at pynte op til jul, som hans mor..se, det var jo en rigtig mande-kompliment! Tak. (ååh..jeg har altså en svaghed for julekugler i guld og rød..)
som de kan have tændt, mens de spiser deres morgen-og aftensmad.
Een til Jan; han vil gerne have et kalenderlys,
og det står på vores spisebord, og jeg ville have et hvidt kæmpestort kirkelys med guldpynt,
som står på vores lille, runde bord og Lena skulle naturligvis også have et til sit sofabord,
og Johannes skal have et lille lys i køkkenet, så han kan komme i julestemning, når han laver mad. Der er flere grene, så måske bliver der lavet flere, måske en krans til at hænge op? Hvorfor jeg ikke bruger grangrene? Jeg synes, at det er pænere at bruge landets egne grene, og det drysser ikke nær så meget/holder længere, er lidt tættere og mere kompakte i udtrykket og så plejer det at være så hyggeligt at samle ind om efteråret og
og den er nu gået i stykker, og derfor kære børn, har julemanden personligt ringet til aataa. Der er ingen andre, der kan hitte ud af, hvad der er galt med Kalmaren, og på søndag er det første advents-søndag. Julemåneden starter på mandag, og jule-skibene er på vej over de store have med julegaver og godter til jer allesammen. I kan jo nok se, at hvis Kalmaren ikke kan løfte containerne ned på jorden fra skibene, så er vi allesammen på den. Aataa arbejder i kamp med tiden, og julemanden hænger i røret hele tiden, nervøs og frustreret.
Han, altså julemanden, siger at han er stresset nok i forvejen, og at han bestemt ikke har brug for flere forhindringer (der er jo fri jagt på rensdyr i sæsonen, så
Jeg krydser fingre for, at aataa får Kalmaren til at virke inden juleskibene lægger til kaj, og han har tid og overskud til ordne og pudse månen inden jul og ikke ender lige så stresset som både julemanden og Rudolf.
som jeg har brugt til denne omskrivning af en February Lady Sweater. Der var knuder, det føltes indimellem som tørt hø og tykkelsen varierede næsten fra meter til meter (okay, overdrivelse fremmer forståelsen, men alligevel..) Resultatet er nu blevet fint nok..
Jeg har i den grad brugt mine to FLS-er (
og kastede kolde stråler ud over den glimtende, hvide og nyfaldne kolde sne.
Dens stråler var dog tiltrængte
og selvom jeg troligt sidder foran powerday-light lysterapilampen hvert frikvarter, er der altså bare intet i verden, der kan slå den ægte vare uanset at den ægte vare kun er et stref af sig selv.
Og heldig var jeg også, at jeg kunne nå ud i godt en ½ time og se og mærke de rigtige stråler og nyde synet af solen der lige var oppe og runde horisonten, inden den igen sank vintertræt ned i havet..
Jo, jeg nåede skam at hilse både på og af, og gjorde det møde, som jeg deltog i senere på dagen lidt, men også kun lidt lettere. Jeg er altså bare ikke skabt til møder! Og mødet var sådan set det eneste ved dagen i dag, der ikke var let og ligetil. (Og valgresultaterne bliver heller ikke lette at bære, men som een af mine bekendte sagde i aften:" Først om ti år kan vi se og mærke, hvem der vandt; Nej eller Ja-stemmerne") Om det var de dårlige vibrationer fra mødet jeg trak med hjem, ved jeg ikke, men jeg fik strikket mine ærmer i min næsten færdige sweater/bluse skævt, så nu kan jeg hygge mig med at strikke baglæns mens jeg ser min / vores nyindkøbte dvd med "klovn"...så er jeg også fri for at se de
og åben himmel,
ligeså meget som jeg nød udsigten i dag. De fleste billeder fra skolen, er dog inden strålerne nåede helt frem til nordsiden, men kan I mærke dem?
Og I skal da lige have et billede af et herligt hundehoved/ansigt, som jeg mødte i søndags. Herligt udtryksfuldt ansigt!
(Og tak til Merete i Itilleq for dine dejlige rosende ord på FB. Jeg ved, du læser med her og jeg vender tilbage til dig)
Jeg er desværre ikke til hættetrøjer, og jeg er slet ikke til kunstige materialer, men dette er kun en prøve, så lad gå. 
Jeg forestiller mig at tålmodighed foregår i stilhed og det gør stædighed ikke nødvendigvis?!
Jeg tog med Jan og Sara ned til hundene i dag.
Både Jan og hundene står model til meget,
og det gjorde de så også for mig i dag. Og jeg har fundet flere funktioner på kameraet som gør at selv fremmede kan se, hvad billederne skal forestille.
Gengældt kærlighed!
Som de nyder det..
ingen mishandling af grønlandske slædehunde her!
Nu sidder jeg i tusmørket/skumringen/den blå time og kan se tilbage på en weekend, der bød på total afslapning og ingen pligter andre end dem jeg pålagde mig selv, hvilket jeg undlod. Jeg har talt,og har regnet mig frem til at der kun er 1 uge=7 dage tilbage af november. Jeg hader november! Den er lang, træls og burde annulleres / slettes fra kalenderen og rangerer lige så højt i mit univers som januar. Den mangler dagslys og optimisme. Jeg hader november, men nu er den snart ovre, og vi kan sætte adventstjernen i vinduet, pynte med julestads og glitter, og se frem til
Godt at det stadig er et par timer tilbage af søndag og godt at der kun er 7 dage tilbage af november.
Det hjælper åbenbart, at nogen (læs: Jan) gider at finde manualen frem. I morges da vi var afsted efter det ugentlige sigtebrød fra bageren tog jeg så det tonstunge monster om halsen, og jo..det begynder at ligne og man kan endda se, hvad jeg har sigtet på. Måske om et par år eller flere, kan jeg stolt vise frem igen. Ikke et hamrende godt billede, men du kan da se, at det er en lagerhal og nogle blokke under en tyk snefyldt himmel? Se, det går fremad! 
poleret og sat lys i, der blev tændt efter aftensmaden og nydelsen over det fine håndværk og ordene, der fulgte stagen: " Jeg laver kun den ene og kun fordi, det er dig!" ekkoer stadig frydefuldt og sukkersødt i mine ører,
og mon ikke de vil gøre det, hver gang jeg tænder de tolv fyrfadslys,
der stagen kan rumme. (Stagemageren har stemplet "12 apostle" i bunden..fordi han syntes det var sjovt) Han ved det ikke, og jeg fortæller ham det ikke, men FAR er stadig den bedste, den stærkeste, den klogeste og den dygtigste...men nej, hvor er jeg glad for min nye stage.. lavet liiige akkurat efter mit hoved. (min mor er noget ganske specielt..kan du nok regne ud, for ellers havde min far jo ikke...eller var det forresten omvendt?)
FARfar..kan du regne ud, hvorfor vi har været hernede i dag?
Og som du kan se, sner det stadig..