Jeg har vist sagt det et par eller en million gange før, men er der noget MIN mor KAN, så er det altså at lave mad! Basta. Ingen slår hendes madlavning, og jeg kan nu sidde hjemme hos os selv igen og tromme på min store udspilede og tilfredse mave, det er nemlig også een af de mange af julens traditioner. At vi spiser hos min mor 1.adventssøndag. I det hele taget spiser vi tit og ofte hos min mor, og jeg skal ihvertfald ikke klage! Een af hendes hof-specialiteter er rødkålssalat.
Jeg mindes ikke, at have fået fabriksfremstillet rødkål på glas hos min mor, og jeg tror faktisk ikke, at jeg kan lade mig nøje med det mere heller. Rødkålssalaten var intet mindre end perfekt i aften ligesom den grønlandske lammekølle og de hvide og brune kartofler også var det. TAK for mad, endnu engang. Nu vi er ved min mor, har hun en tradition, at der skal være en azalie på spisebordet i julemåneden.
Denne er den ene af de to små vi kom med, men mon ikke, der kommer en større een på bordet senere på måneden? Vi spise sammen med Lena
og Johannes,
og de måtte igen lægge ansigter til min træning med det nye kamera.
De er ved at være helt immune overfor linser. P.S.: Har du nogensinde smagt hvidvins-glögg? Dét er altså bare det bedste...sammen med ingefærsmåkager og pebernødder! Jeg er igang med essensen til den årlige hvidvins-glögg. 
Gad vide om jeg kan nå et par pinde på mit mærkelige strikketøj, inden øjnene falder i, dynens kalden bliver til råberi/tiggeri? Nej, jeg må hellere finde ind under dynen og tænke på arbejdsdagen i morgen.





