Ravneunger, strikkekrise og pause-larve

Hvis jeg havde kunnet få min telefon til at sende og modtage bluetooth, havde jeg kunnet vise dig denne selvsamme rede for et par uger siden.. måske en måned siden, hvor der lå 6 store, flotte blågrønne æg i.

Nu er æggene klækket og indtil i går var der 5 unger i.

Nu er der kun 3, såvidt jeg kan se, men jeg har altså højdeskræk og er bange for at falde ned, selvom der ikke er så forfærdeligt langt at falde, men der, hvor jeg vil lande, hvis jeg altså faldt, er hårdt og stenet og med garanti ikke særligt godt at lande i, så jeg holder mig til i en højde, hvor jeg føler mig sikker og kan derfor kun tælle 3 unger.

Skal jeg indrømme noget???

Jeg har i mange år og måske i 40 år drømt om at have en ravn.

Af een eller anden mystisk grund kunne jeg vildt godt tænke mig at have en ravn som kæledyr, men hvor etisk er det lige at pille en ravneunge ud af reden for at have den som kæledyr??

Ravnen er total-fredet i Danmark, men heroppe (i Sisimiut ihvertfald) er der faktisk for mange og man gør, hvad man kan for at holde bestanden lidt nede.

Jeg fandt på et tidspunkt en artikel om ravnen og der er jo ingen grund til at jeg skriver den af igen, men du kan se den her, men du kan også læse, hvad der står om ravnen på wikipedea her og lidt fra naturstyrelsen her.

 

I går, i det lille frikvarter, stod jeg udenfor et kort øjeblik og fik lidt sol, lidt luft, lidt stilhed til mine ører og lidt ro til mit indre, for dagen var lidt op ad bakke i en kort periode, så jeg trængte lige til at vende tankerne væk og ud i andre retninger og så så jeg denne fyr.

Der var faktisk to og jeg tror at det måske er natsværmer-larver, men jeg har absolut ingen grund til at tro at det er noget som helst, for det har jeg ingen forstand til.

Jeg samlede faktisk begge larver op og tog dem med ind i klassen, men eleverne var der ikke og de holdt frikvarter andre steder, så jeg måtte fotografere helt alene og uden nogen at dele nysgerrigheden med.

 

 

 

Jeg får ikke strikket al det, som jeg skal. Jeg strikkede forkert på ærme to og mistede pludseligt gejsten. Jeg mangler kun det sidste ærme og ved du hvad??? Min søster Dudi kommer på mandag og skal rejse igen om onsdagen. Hun er hos os i 1½ –2 dage og så er det da lidt federe at give hende kjolen i hånden end at sende den med post.

Jeg glæder mig til at se hende og selvom det kun er mandag eftermiddag og tirsdag efter arbejde og indtil vi falder i søvn at vi kan være sammen med hende, så har lidt også ret.