En hurtig vinter

Heroppe har kulden sluppet sit tag i os.  

Delvist og næsten, ihvertfald. 

Der var 3 graders varme i morges, da jeg kørte på arbejde og DMI har lovet mere varme i denne uge, og slud.

Sneen smelter med lynets hast og små vandpytter dukker op og varsler forår. 

Det nåede aldrig rigtigt at blive meget koldt som i gamle dage. 

Det blev vinter og der kom sne, men der blev aldrig rigtigt koldt og der kom aldrig rigtig meget sne og nu har kulden sluppet taget og det lidt sne, som kom i år, er ved at tø hurtigt væk.

Byen er så grim i denne årstid, hvor sneen tøer og bliver sjap.

Lyset ændrer sig i takt med at den hvide sne, som før reflekterede, nu er tøet op og åbenbarer mørke jordpletter, sort asfalt og vinteres grus, der blev strøet ud på gaderne for at der ikke skulle være for glat.

Vi står mellem to årstider vinter og forår.  Et slip og en overgang.

Den der årstid, hvor man ikke kan køre slæde eller snescooter og endnu ikke kan sejle, er den værste årstid for mig. 

Jeg er udemenneske og er helst ude hele tiden. 

Desværre er mine arbejdsdage for lange til, at jeg kan komme rigtigt ud i hverdagene, men i weekenderne vil jeg bare ud.

Ikke bare ud på gaden eller her omkring, men jeg vil ud i baglandet, ud i hytten, ud og køre slæde eller scooter og årstiden mellem årstiderne kan nogen gange blive helt klaustrofobisk for mig.

Jeg kan mærke at jeg allerede er en smule klaustrofobisk over at jeg ikke rigtig kan komme ud af byen og derfor har jeg gang i nogle projekter, som måske, måske ikke bliver godt.

For et par måneder siden fik jeg en båndsliber af Jan og jeg har lavet øreringe/ ørestikkere i gevir. 

Og jeg har vasket hundeuld, som skal spindes.

Og jeg har gjort min stenslibemaskine parat, så jeg kan slibe på en sten til en fingerring

Og jeg har stadig mit strikketøj.

Der mangles ikke projekter og jeg kan stadig aktivere mig selv, men det er altså sjovest at kunne komme ud.