Til ingen nytte

 De sidste minimum 14 dage har jeg gået og døjet lidt ekstra med en træls forkølelse, som også rendte med min lugte og smagssans.

Altså jeg har mere eller mindre været småsyg med influenza, corona og alt muligt skrammel i den dur siden 1. december, men jeg har forsøgt at passe mit arbejde så godt jeg nu kunne, opfordret mine elever til at spritte og vaske hænder hele tiden, så jeg ikke smittede dem og jeg ved ikke om de så har gjort det ofte nok eller om de bare har haft stærkere immunforsvar end mig?

De er gået nogenlunde fri.

I nat vågnede jeg så et par gange og havde så meget kvalme og ondt maven, at jeg besluttede at hvis det stadig var lige slemt, når kl blev stå-op-tid, ville jeg melde mig syg.

Det gjorde jeg så.

Jeg har ligget i sofaen og gloet netflix, sovet og været mat i koderne. Jeg har har gloet ud af stuevinduet og set snespurvene flyve frem og tilbage.

Jeg har blundet lidt mere og set lidt mere netflix, som dog var tilstrækkeligt uinteressant til, at jeg kunne blunde til det, og nu er dagen gået, uden at jeg har kastet op, selvom det har ligget lige under overfladen og truet.

Til gengæld har jeg fået lidt mere hovedpine og lidt mere dårlig samvittighed over at forsømme mit arbejde, men jeg ved jo godt at der er fundet en vikar for mig og at ingen sikkert har tænkt mere over mit fravær.

Sofaen skal indtages igen og et strikkeprojekt skal færdiggøres, så jeg kan finde min e-spinner frem til de næste dages projekt