En kat vi ikke ville have (om at forelske sig mod sin vilje)

Man er ikke altid herre over, hvem man kommer til at elske i sit liv og er man uopmærksom et øjeblik kan man risikere at miste sit hjerte ... til en kat.

For lidt over 10 år siden ville jeg have benægtet pure at jeg kunne falde for en kat og endda komme til at holde af en kat.

Faktisk syntes jeg de var for svære at aflæse fordi de ingen ansigtsmimik har.. troede jeg og fordi jeg konsekvent sammenlignede katte med de hunde, som jeg var vant til.

Sara, mit yngste barn er vild med dyr og har altid drømt om at have en hund; en indehund, men en slædehund som indehund er lige voldsomt nok både dengang og nu, så vi var ret konsekvente i vores nej.

Man må ikke have andre hunderacer end den grønlandske slædehund nord for polarcirklen eller i hundeslædedistrikterne, da man vil bibeholde den grønlandske slædehunderace ren og uden indblanding med andre hunderacer.

Som barn havde jeg en blå undulat og senere havde jeg en kort overgang et marsvin, men min far har næsten altid haft slædehunde, som vi kørte slæde med og da børnene var små, var der både undulater, hamstre og jeg tog en gråsisken med hjem, som ikke kunne flyve og som vi endte med at have i over tre år, og det passede sig rigtigt dårligt i min verden med en fugl, der ikke kunne flyve og Saras ønske om at få en kat, når nu en hund ikke kunne komme på tale, så svaret var hver gang et bestemt, men venligt "Nej".

Hvordan hun pludseligt en januardag dog fik os til at sige ja til en lillebitte kattekilling, som vi ikke havde set, står mig stadig hen i en gådefuld tåge.

Og indrømmet, så gik der jo ikke lang tid inden den uønskede kat, havde stjålet vores hjerter og vi ikke kunne forstå, hvorfor vi havde sagt nej, nej og atter nej, så mange gange.

Sara rejste til Bruxelles og efterlod os katten og hun skulle videre rundt i uddannelsessystemet og katten var en trøst og var selskab, da børnene en efter en efterlod barndomshjemmet.

Som nogle ved, er der ingen dyrlæger her i byen; faktisk er der vist kun dyrlæger i Nuuk og der kan man jo ikke bare lige bestille en dyrlægetid og rejse til, for rejser rundt her i landet er dyre, besværlige og skal planlægges uden man da har garanti for at planen lykkedes, så vi har aldrig haft mulighed for at få vores kat steriliseret, men vi har kunnet hente p-piller til hende, for at forebygge noget løbetid. 

Vi har været meget tilbageholdende med at give hende p-pillerne, da vi har læst at de kan forårsage kræft alle mulige steder,  så det har været i korte perioder vi har måttet ty til dem. 

P-pillerne kunne vi købe på kommunens borger-henvendelse, sammen med ormekur til hundene og bestille en rabiesvaccination hos en hundeinspektør, som ikke har anden uddannelse udi sygdomme hos dyr, end hvad der er almen viden, men nogle regler, bestemmelser andre ting, som jeg aldrig helt fandt ud af gjorde, at muligheden for at købe p-piller pludseligt var væk og vores kat kunne gå jamrende rundt i huset ca hver 3. uge uden at kunne forstå, hvorfor denne løbetid som hun jo naturligt kom i, ikke kunne lindres på nogen måde.

Det var synd for hende og det var ikke rart at se eller høre på.

Så fik vi pludseligt fint besøg af nogle dyrlæger, som havde oprettet et intermissitisk "dyrehospital" nede på det gamle skibsværft og jeg skrev om der var mulighed for at købe p-piller til hende, men de tilbød at sterilisere hende, og det endda gratis. 

Vi takkede taknemligt JA tak til tilbuddet og i går kørte jeg hende så afsted i en transport taske ned til det gamle skibsværft.

Hende,  som aldrig kommer ud og kun ved uheld har været udenfor huset, sad i tasken under et tæppe og miavede uforstående og mit kattemoder-hjerte styrtblødte, og hvis jeg ikke havde skullet stå foran andre voksne mennesker, havde jeg såmænd også nok fældet et par tårer i medfølelse.

Jeg afleverede hende kl 09 om morgenen og da de havde lyttet til hendes hjerte og vejet hende, kom de ud til mig og og sang en meget stram sang fra de varme lande vedrørende hendes vægt, som ikke er svarende hendes højde.. altså hun er alt for tyk.

Vi har aldrig kunnet komme til at veje hende, men dyrlægen kunne fortælle os at hun vejer hele 6,5 kg, hvor 4 ville have været mere passende. Øv.

Vi vidste det godt, men især Jan har hun fået dresseret godt til at når hun vipper med halen, blinker med øjnene og miaver lidt ynkeligt, så giver han hende mad mens han messer medfølende ord om sult, lækkersult og kærlighed givet i form af mad. 

Jo, især ham, men såmænd også os andre.

En kat som aldrig kommer ud bevæger sig ikke nær så meget, og selvom vi bor i et stort hus, så har det været sværere og sværere at drive hende ud i leg og bevægelse og vi kender det fra os selv, at vi jo bliver mere og mere mageligt anlagt og kan vi lægge i sofaen, så gør vi hellere det, og dermed kunne vores stakkels kat nu indkassere grimme ord om sin vægt og facon hos dyrlægen, som dog også rådgav os om slankekure for katte og fortalte om produkter, som kunne gøre det lettere for os at hjælpe hende med vægttab.

Vi blev ringet op sent eftermiddag efter vi neglebidende havde gået i tætte cirkler hjemme på stuegulvet, at nu kunne vi hente vores tykke kat igen.

Operationen med at fjerne både livmoder og æggestokke var gået fint og vi fik både smertestillende og antibiotika med til hende.

Hun lå bare fuldstændig groggy i tasken, mens øjnene rullede underligt rundt i hovedet på hende og når hun forsøgte at rejse sig, dinglede hun sidelæns inden hun væltede omkring.

Jan og jeg sørgede for at have tæpper til hende og være lige omkring hende hele tiden og lige inden vi skulle i seng, kunne vi lokke de ny-indkøbte, store grønlandske luksusrejer i hende.

Jeg skal møde sent i dag og når jeg møder, har Jan skemafri og kan komme hjem og holde øje med at hun hun har det godt.

Vi, der ikke ville have kat, har pylret, nusset og været bekymret for den kat, som vi den første uge dengang i 2011 ikke ville involveres i. 

Hun stjal vores hjerter ❤️ 

For at kunne have vores kat i så mange år som muligt, sætter vi nu (altså når hun er lidt mere ovenpå om 4-6 dage) ind med slankekost og bevægelse.

(synes forøvrigt at det er for tidligt at Jan joker med at: "vores kat er så tyk, at hun skulle opereres på et skibsvært" er helt passende.. endnu og især når det er os, som ikke har formået at passe på hende, som vi skulle)