Energi til at gå både et valg og en hverdag i møde

Jan og Sara var ude og køre hundeslæde med en turist i går.

Vejret var fantastisk med høj sol og blå himmel, så jeg kørte mig en tur ud i baglandet, hvor jeg mødtes med min søster Dudi, hendes mand og hendes yngste.

Vi mødtes ved Qerrortusup majoriaa og kørte så videre ned på fjorden, ind i bunden af fjorden og videre ud til Narsaq, hvor der er to fangsthytter, hvor vi satte os udenfor den ene og drak kaffe og nød solens varme stråler mens vi nød udsigten.

Jeg havde ikke givet ordentligt besked om hvor jeg kørte hen, hvem jeg kørte med og hvornår jeg kom tilbage, så jeg tænkte at det var bedst at køre hjem inden nogen måske begyndte at undre sig, men efter en dag ude i det gode vejr, den friske luft og de fine udsigter, kunne jeg gå denne uge i møde med dejlige minder og fornyede kræfter.

Vi sov i hytten fra fredag til lørdag og havde håbet på solskin og varme, men solen snød os, så vi hyggede os inden døre med bøger, strikketøj, fred og ro små-sov når det passede os.

Hverken Jan eller jeg ærgrede os over den manglende sol, for vi havde det rigtig rart og hyggeligt i hytten, hvor der var dyb stilhed. Vi så ikke andre hele dagen og ikke engang da vi så endelig kørte hjem ved 19 tiden mødte vi heller ikke nogen.

Der var et tæt, tæt tåge i højderne, men sporet var fin og der var ingen vind, så det handlede bare om, at vi ikke kunne se mere end 20 meter frem, men det er jo nok.

p.s.

DR1 har dækket vores valg i morgen massivt. Det er rigtig godt, men jeg synes altså stadig at der er et meget ensidigt syn på Grønland og os grønlændere.

Der bliver vist problemer, problemer og atter problemer.

Der er fokus på seksuel misbrug af børn og kvinder, der er fokus på alkoholmisbrug, hjemløshed og børnehjemsbørn og det er rigtigt fint, men jeg mangler at min og andre almindelige menneskers verden også bliver vist og sat fokus på.

En hverdag uden misbrug af hverken seksuel art, alkohol eller euforiserende stoffer og hvor man kan se, at jeg, trods en almindelig gennemsnitlig års-indkomst har et ganske almindeligt hjem, hvor mine børn klarer sig godt og har fået rimelige/gode resultater både i den udskældte, grønlandske folkeskole og ligeledes har opnået gode og fine karakter-gennemsnit i gymnasiet og hvor der er fokus på at min datter nu klarer sig godt og på lige fod med danske studerende på antropologistudiet i Århus, hvor hun kom ind på lige fod som en dansk studerende.

Jeg mangler et fokus rettet mod successerne og hvad vi faktisk klarer os godt med og måske de der mange hadske kommentarer der evigt og altid er til os grønlændere ville være færre? Der er mange misforståelser i forbindelse med mange grønlænderes ønske om at blive selvstændige og der er rigtig god grobund for grimme fordomme, dumme kommentarer og jeg mangler en voksen, konstruktiv og moden dialog på de der dagsblade og især mangler jeg lidt mere alsidig oplysning om Grønland og grønlændere.

Forestil dig at der kun blev vist udsendelser om hjemløse danskere, Peter Madsen-typerne, rockerne, misbrugerne og andre ikke-gennemsnitlige danskere både i og udenfor Danmark.

Pressen har et enormt ansvar og en enorm magt og jeg ærgrer mig over at vi bliver så stereotypt fremstillet. Øv.