Det er ikke til at kimse af

Sidste weekend forsøgte vi os som is-fiskere nede på fjordisen i nærheden af vores hytte.

(Billedet er taget ved siden af Jans brors hytte og hvis du følger sporet, som er stregen over isen, kan du måske ane sporet, som går op over fjeldet? Det er den vej, vi følger, når vi skal i hytten om vinteren. Herfra hvor billedet er taget fra, er der ca 8 km ud til vores hytte over isen)

Vi havde ikke det store held med os, men vi havde det sjovt og det var rigtig spændende at bore hullet i isen og se, hvor tyk isen var.

Min søster Dudi og hendes mand var med og vi havde det hyggeligt med at bore hullet med is-boret og hakke med is-tukken og smide snøren i vandet.

Der blev drukket te og spist kiks og der er vel i grunden ikke så forfærdeligt mange andre steder, der er hyggeligere at drikke sin eftermiddags-te og spise en kiks end på en god, tyk fjord-is i strålende sol og næsten ingen frostgrader?

Hvor tyk isen så var?

Den var mindst 75 hele cm tyk.

Da ulk nummer 2 blev hevet op af hullet og smidt tilbage i det samme hul,

besluttede vi os for at vi ligeså godt køre op og sætte os foran hytten og nyde udsigten.

I løbet af weekenden, havde Jan og jeg en mindre diskussion.

Det lyder lidt negativt, men det var det faktisk ikke.

Han ville gerne have mig med ud og køre hundeslæde fordi han har en hvalp, der ikke er helt kørt til endnu og derfor trænger til noget ekstra opmærksomhed og håndfast opdragelse og det var der jeg kom ind i billedet, men jeg var, på det tidspunkt lidt træt af, at når jeg skulle med, var det for at gøre noget eller fordi der skulle rettet ind på nogle af hundene og så tit er jeg altså heller ikke med ude og køre slæde, at alle mine ture, skal dreje sig om, at jeg er støtte-person for de unge hunde, så jeg bad om, at komme med en gang, hvor det bare var de rutinerede, ældre hunde.

Dét kunne Jan godt sætte sig ind i, så han inviterede mig med på en slædetur, hvor ingen af de mere opmærksomhedskrævende hunde var med og det blev så onsdag efter arbejdstid, at vi kunne spænde hundene for slæden.

Vi kørte op, op og op og ud til Majoriaq (prøv at trykke på dette link og se den lille kortfilm fra stedet, hvor Ufoen står. Ufoen er en slags metal-hytte, hvor man kan overnatte. Næsten lige overfor, på den anden side af fjorden, ligger vores hytte)

Måske kan du fornemme afstandene, ved at kikke her?

Vi havde en god og fredelig tur.

Om ikke så mange dage, så er isen på Spejdersøen tøet så meget op, at vi ikke længere kan komme ud og køre hundeslæde mere for denne sæson.

Vi skal ingen steder til sommer, men vi har planer om at opholde os rigtig meget i hytten.

Vi glæder os både over de oplevelser vi har haft denne vinter og vi glæder os til de oplevelser, som vi får til sommer.

Faktisk glæder vi os også til det slip, der er mellem vinteren og sommeren, hvor vi ikke kan andet end at gå hjemme og glæde os.

Forventningens glæde er skam heller ikke at kimse af. Overhovedet.