Tågesnak

Vi skriver oktober, men vejret tror at det er alt andet end oktober.

Vi har det køligt og luften er skarp, men der er endnu ikke faldet rigtigt sne.

Ikke at du skal høre mig klage over den manglende sne.. overhovedet og du vil heller ikke finde klager hos mig over det, efter årstiden lune vejr.

I morges var vejret så smukt, så smukt og i tankerne var jeg på havet og havde planer om at såsnart jeg kunne slippe væk fra skolen, ville jeg styrte alt hvad remmer og tøj kunne klare ned til jollen, starte op og sejle ud, men lige efter middag, væltede tågen ind.

T Å G E N.

Dét er ikke helt normalt efter årstiden heroppe at der er tåge, men ikke desto mindre væltede tågen altså ind over byen og efterlod os måbende og jeg ærgerlig, for hvor fedt er det lige at skulle sejle ud i tæt tåge og det når det er så koldt?

Jeg købte en tude-kiks a la en kage fra bageren og medbragte min hjemmegjorte marmorkage over til min far og mor, som gav kaffe.

Dagen skulle ikke være forgæves, så jeg lavede hummus for første gang, men bestemt ikke for sidste gang. Ingen af pigerne var særligt glade ved det, men Jan og jeg kunne sagtens forestille os spise det igen med hjemmebagt, groft brød til, som vi gjorde i aften.

Vi fik, til pigernes redning også svinemørbradsbøffer i fad med champignon, estragon og fløde, så de ikke skulle gå sultne i seng.

I eftermiddags, hvor jeg “kun” havde compactkameraet med, tog jeg disse billeder af tågen:

 

og fra vores stuevindue så tågen sådan her ud:

I aften ringede een af mine tidligere kollegaer og spurgte, om jeg da ikke skulle fotografere byen udefra holdepladsen ved lufthavnen og så måtte jeg jo afsted for at se, hvad hun så

 

men jeg ville også se byen fra en anden vinkel og kørte lidt ud mod øst

 

Underligt, tankevækkende, men også utroligt fascinerende.