For efterhånden et par år siden eller flere, fyldte jeg 45 og jeg fik en bluse, som dog ikke passede til mig.
Den var hundedyr, men min mor som gav mig den, sagde at jeg godt måtte bytte til noget andet, hvilket jeg så gjorde.
Jeg byttede den til en flot Great Greenland taske magen til een, som Lena har.
Den var fin, men jeg fik den alligevel ikke rigtig brugt. Måske fordi den var så fin?
Lena bruger sin næsten hver dag og måske er det ikke kun fordi den var/er så fin, at jeg ikke rigtig fik gang i brugen af min, men måske også fordi at jeg ikke kunne slænge den over brystet og have armene fri.
Min mor var noget forelsket i den, men de laves ikke længere..
Forrige fredag var Lena, Jan og jeg på café.
På cafeen sælger de enkelte Great Greenland tasker mm. og der var den fedste taske, som jeg på forhånd kunne se, ville passe perfekt til mig.
Den kan slænges over brystet, så armene kan bruges til andet end at holde fast i tasken med og minsandten om den ikke var på tilbud og det endda helt vildt.
Den havde oprindeligt kostet 2300-2400,-kr, men var sat ned til 750,-kr og pludseligt havde Lena og jeg arrangeret det hele til alles fordel.
Hun ville gerne give min mor en taske magen til vores og købte derfor tasken på cafeen, som var på bud og byttede så med mig/min taske og nu er alle glade og jeg har en taske som jeg har brugt siden jeg fik den.
Den kan rumme en god a4 mappe, min termoflaske o g alle mine småting, som jeg bringer til og fra skole hver dag.
En lang histore om en bluse, der blev en taske.
I fredags så jeg, at Cafeen til og med havde en bæltetaske og det til en pris, som næsten var foræring og så slog jeg til.
Bæltet kan sagtens bruges uden pungen, men den er nu praktisk til nøglerne, dankortet og mobilen, når jeg er på arbejde, hvor jeg helst ikke skal sådanne ting lægge og friste.
Min pengepung er en stor een af slagsen, solid som den kinesiske mur og købt helt tilbage i sommeren 1993.
Med tiden har den fået sig lidt skrammer, er blevet blød i læderet og gået lidt op i syningerne og har derfor fået sig nogle nye.
Den har aldrig kunnet prale af at være velnæret og fyldt, men den har været solid og jeg satser på at den holder længe endnu.
Det er ikke særligt tit at jeg køber tasker af nogen art.. eller jo!
Efter sommerferien investerede jeg i en ny fototaske, men den er ikke særligt velegnet som skoletaske.
Nu er jeg vist også dækket ind for flere år frem i tiden.
Hvordan har du det mon med tasker og punge?
Magen til den taske jeg fik at Lena købte jeg een fra Great Geenland lige før Dudi skulle op til sin sidste juridiske embedseksamen, den skulle hun have når hun får sine eksamenspapirer - og det gjorde jeg/vi med glæde - men hold kæft - hvor kunne jeg tænke mig sådan een - bare for at prale med den :-) Så det var en stor overraskelse, da Lena kom hjem til os med sådan en taske, bare fordi jeg er blevet 69 år og fordi Lena er fra årgang 69 - så stod jeg der - uden at have været i bad eller noget som helst mht.håret osv., fordi jeg har ordnet bryggerset hvor der er kommet sod fra skorstenen- og nu bruger jeg den hverdag selvom der ikke er ret meget i den - BARE for at prale med den ;-) ;-)
SvarSletKH mor
Det er også en flot taske, men den passer ikke til mig i hverdagen og godt at du blev glad og at jeg fik en taske, som jeg også kan bruge
SletTasken på det øverste billede er lige mig :) kan de kun købet i Grønland ?
SvarSletDet ved jeg faktisk ikke, men de har en hjemmeside (greatgreenland.com) med en webshop, men jeg kan ikke umiddelbart se min taske i deres nuværende kollektion
SletDe har forøvrigt flere nede på cafeen og hvis du virkeligt brænder for at eje den, kan jeg godt gå ned og købe een for dig og sende den til dig
Slet