Efterårsferie med blandet indhold

Torsdag og fredag havde jeg som sagt efterårsferie; forlænget weekend om du vil og Jan og jeg sejlede allerede onsdag eftermiddag ind til hytten.

Ingen af pigerne vil med, selvom de får tilbuddet hver gang og så kan de da få lov at slippe.

De synes at det er kedeligt at være i hytten, for der er hverken elektricitet, internet, facebook, mobiltelefoni eller andet underholdende og ergo er det kedeligt i deres verden.

Jeg håber at de engang (igen) vil begynde at synes at det er dejligt, afslappende og givende at tage med ud i naturen, men indtil da må de så lade sig underholde af elektronikken.

Vi sejlede i det smukkeste vejr

 

og fjeldene spejlede sig i havet og vi medbrangte et “vitrine”-skab (hedder sådan et skab sådan?),

 

nogle billeder i ramme og håbet om afslapning.

Jeg vil have et par billeder mere med ind af folk, som jeg holder af og et gardin til det lile vindue i døren og så skal der ikke puttes mere ind i hytten.

Der er allerede så rigeligt og der må for ingenting blive overfyldt eller proppet derinde.

 

Rensdyrjagtsæsonen er jo stoppet i tirsdags d. 15. oktober, så de lange gåture behøvede vi ikke spekulere så meget i, så vi havde også medbragt god mad og æg til morgenkaffen. Luksus at spise æg, når de skal transporteres i en åben jolle med fare for at der kommer bølger…

 

Der blev tidligt mørkt, men måske var det ikke tidligere end det plejer, men når man sidder ude i ødemarken, hvor intet kunstigt lys er, udover det vi selv skaber med olielampen eller stearinlys, synes jeg at mørket falder hurtigt og effektivt.

Jeg havde mit kamera og mit stativ med i håb om nordlys, men der var overskyet og ikke engang månen kunne trænge ordentligt igennem skylaget.

 

 

Jeg satte alligevel kameraet op og tog et billede med rigtig lang lukkertid ud i mørket, kun for at se, hvordan natten ser ud, når man ikke kan se den.

Der var så stille, så stille og stilheden var på en eller anden måde omfavnende på en tryg og god måde.

 

 

Om morgenen gik vi en lille tur op i fjeldet for at se efter ryper og harer.

De må gerne skydes endnu, men det var mere end almindeligt svært at få øje på dem.

Fjeldet er, i højden, dækket af sne og både ryper og harer er godt kamufleret nu.

En enkelt hare fik jeg skudt og så gik vi ned igen til hytten, hvor jeg fik først en halv time på det ene øje og så en halv time på det andet.

 

(Horisonten er skæv, men du får billedet alligevel)

 

Elven er lige så stille ved at fryse til, så dens brusen er mindre larmende end ellers og stilheden var nærmest rungende om aftenen, hvor ikke en vind rørte sig og lod fjorden stille.

Meget sent om aftenen rullede fugtige tågebanker stille og lydlyst ind og ud af fjorden, lagde sig over fjeldet, rullede tilbage og vendte så ned om os igen og de fortsatte tidligt om morgenen med deres kolde ånde, men det klarede op og solen brød igennem.

Jeg får genlæst Jørn Riels skrøner for 117 gang og kan more mig, forundres, glædes og grine af dem igen og igen og igen. Jeg tror aldrig at jeg bliver træt af skrønerne og finder hver gang et ord, en sætning, en personbeskrivelse frem at more mig over.

 

Vi havde jo tiden fredag formiddag, så jeg gjorde hytten ordentligt ren, skiftede sengetøj, fejede, tørrede af og nussede, inden vi tog hjem i går.

 

Vandet var så roligt, så blankt og så fuldstændigt stille, at det nogen gange føltes som om vi lå stille, men vi kom hurtigere hjem end vi plejer.

 

 

Vi ville gerne hjem og høre Laura spille og synge til “Åben scene”, som jo foregår hver måned på Taseralik og hvor mikrofonen er frit tilgængelig for enhver, som skulle have lyst til at underholde.

Det var der mange, som ville i går aftes.

 

Laura spillede guitar til en sang,

som hendes klassekammerat skulle synge til

og bagefter spille klaver til en anden sang, som han også skulle synge til.

En dejlig stemme, som jeg håber at høre mere til og senere på aftenen spillede og sang Laura igen og denne gang til en anden klassekammerat, hvor de havde valgt at synge to-stemmigt.

Det lød rigtigt dejligt, hvis du spørger mig.

 

Der er stadig masser af lørdagen tilbage, så jeg vil hanke op mig selv og sejle ud i verden, ud i solskinnet og ud og nyde den friske, skarpe efterårsluft inden den bliver for kold.

Hav en god lørdag