Gåseøjne i ikke-formfast bomuld

I går blev jeg færdig med at strikke “gåseøjne”.

Jeg opdagede da jeg var kommet et godt stykke igang med bagstykket/rygstykket at jeg helt havde misforstået konceptet med skuldersammenstrikningen, men jeg ignorede det og besluttede mig for bare at ville sy skuldrene sammen.

Da jeg var færdig iflg opskriften prøvede jeg undertrøjen/vesten og kom i tanke om den pagt som alverdens kvinder åbenbart har besluttet sig for at indgå, – at det er grimt og forfærdeligt med slappe, slatne på undersiden af overarmene og så samlede jeg masker op til korte ærmer og strikkede ærmer i for at skjule vores allesammens skam (jajaja.. jeg ved godt at det er noget pjat, noget vrøvl og hvad kan jeg ellers finde på at sige, men vinkearme, er altså bare ingens stolthed og gør vi ikke alle sammen bevidst eller ubevidst noget for enten at fremhæve eller skjule)

Så langt så godt.

Jeg prøvede den igen og syntes så pludseligt ikke at den så færdig med i hals og nakke/ryg og hæklede derfor musetakker om hele halsåbningen og for at gøre det mere færdigt fik ærmene også en omgang og så sad den da også bare lige i skabet.

Den sad flot tæt, til uden at fremhæve eller skjule og jeg var slemt stolt.

Ifølge bandarolen kunne den vaskes i vaskemaskinen på hele 60 grader og da garnet har ligget alle mulige og umulige steder igennem et helt år fik den alt, hvad den kunnne trække i vaskemaskinens 60 graderes program og jeg var spændt som et lille barn på at få den ud og lagt til tørre, så du kan nok forestille dig, hvor ærgerlig jeg blev da jeg hev blusen ud og så at den var strukket fuldstændigt og aldeles ud af facon, – var bred og maskerne hang i deres yderste hårde fibre.

Hvis nogen havde bedt mig om at græde, havde jeg sat mig på gulvet og grædt store, trætte tårer.

Jeg forsøgte at strække den lidt i facon og lidt hjalp det og da den var tør, tog jeg den på, men garnet giver sig, udvider sig og nu er blusen uformelig og ligner ikke det den skulle.

Et var, at farven var en skævert i forhold til hvad jeg synes er pænt, men jeg kunne leve med den, selvom jeg synes at den ligner en selvdød gnavers pels, der har ligge for længe i solen, men at den ikke sidder til og til og med udvider sig og bliver uformelig, dét er altså bare ærgerligt.

Har du et godt råd til hvordan man kan få bomuldsgarn til at arte sig?

Det er første gang, jeg strikker en beklædningsgenstand i bomuld.

Måske er bomuld-et for dårligt og så må jeg jo bare acceptere at min “gåseøjne” endte/ ender som karklud?

 

Opskriften er fra hæftet af Annette Danielsens “Sommerstrik” og hedder “Gåseøjne”.

Bomuld-et hedder Løve soft 8/4 100% Bomuld  (og det er hårdt som tovværk) og farven er 68 (trist hudfarve/selvdød spidsmuse pels, som har ligget i solen i 1½ måned).

Jeg ville ønske at jeg kunne få garnet til at arte sig, for så var jeg rigtig glad for t-shirten.

 

Og nej! Det er ikke min BH-stropper du kan se, men sportstape, som jeg har forsøgt at lindre min smertende ryg med.. Desværre kan jeg vist ikke tåle klisteret på tapen. Det klør og jeg bliver rød som en nykogt reje. Ellers var det rigtigt godt at få tapet musklerne lidt på plads.

Jeg er vild med mønsteret og hvis jeg fandt noget godt, formfast bomuld i en klar og fin farve, er jeg villig til at strikke modellen igen, kun for at have en hjemmestrikket sommerbluse.