Overnatninger i stilheden

Jan og jeg tog i hytten i fredags og uden at sige for meget, kan jeg sige at jeg ærgrede mig over, at jeg ikke fik min sports-bh på på sejlturen derind.

Bølgerne var skarpe, uforudsigelige og vi landede indimellem hårdt.

Det var råt og køligt, men det bliver ganske opvejet, når man endelig har fået fortøjret jollen og står i lyngen nedenfor hytten.

Oftest har jeg bare lyst til at smide mig i grenene, dufte til qajaasat-en/grønlandsposten og nyde den totale stilhed, som er derinde..

okay, stille er der ikke, for elven bruser højt, fjordens bølger slår ind mod klipperne og ind på stranden, fuglene forsøger at overgå hinanden i at kvidre højest og i længst tid og fluerne forsøger i en falsk tone at akkompagnere fuglenes skønsang og jeg nyder, at der ikke er nogen som helst menneskabte lyde, at der er højt til loftet og at der intet er, som hverken haster eller som skal nåes, når vi kommer ind til vores eget lille selvskabte paradis.

Og jo.. der er skam en slange i paradis.

 

Der er altid en slange i paradiset og vores hedder myg og der er millioner og atter millioner af dem derinde, men denne weekend var der kun en håndfuld og de var alle fem henne og tage en slurk af mig og alle fem efterlod et kløende kyssebid.

Om det er blevet en betinget refleks at jeg bliver tung og søvnig, når jeg ankommer, ved jeg ikke, men det sikkert som amen i kirken, at der går under en ½time inden jeg ligger og bobler enten helt eller halvt.

 

Jeg sover så umanerligt godt inde i hytten.

 

Jan og jeg sover i en 1½ mands futon-seng med hård madras, så vi ligger lidt hårdt og ganske tæt og om det er det, som gør søvnen ekstra god eller om det er stilheden og manglen på lyden af elektricitet, biler, som kører forbi, hunde, som gør, folk, der snakker eller om det er bevidstheden om, at telefonen ikke giver lyd fra sig, at der ikke er noget internet eller en kombination af det hele, skal jeg ikke kunne sige?

Der er ihvertfald stille og vi har fået indarbejdet vanen med, at der ikke er noget, som skal ordnes eller noget som haster. Vi skal falde til ro i tanke og sjæl og nyde at vi er til.

Det er stedet, hvor skuldrene skal falde ned og på plads og hovedet skal tømmes for tanker og livet skal leves simpelt og enkelt.

 

Der er ganske lidt plads i hytten.

Der er kun 15kvm i alt og der kan rundt om bordet kun sidde 5 mennesker, så vi kan ikke fylde hytten med ret mange andre end os selv og det er ganske bevidst og med tanken om at jo mindre stedet er, jo mindre havde vi også at skulle reparere og holde i stand.

Vi har så rigeligt at se til herhjemme og vi når jo ikke engang halvdelen af, hvad vi skal nå.

Vi ville fx. gerne have nået at male huset både udvendigt og indvendigt inden sommerferien, men med fuldstidsarbejde og andre småting, som skal  nåes, var det een af de ting, som blev udsat.

Til gengæld fik Jan ryddet op i skuret og malet hundeskuret nede ved hundepladsen, fik ryddet op i sit arbejdsværelse/værksted og andre overkommelige gøremål, mens jeg passede mit arbejde..

Jan har nemlig haft skemafri i en uge og haft ekstra tid til at forsøge at indhente noget af al vinterens forsømte, men alle disse tanker om ting, der skal ordnet, repareres og gøres, forsvinder ud sammen med tidevandet inde i/ved hytten og bliver opløst i fjordens dyb og livet bliver simpelt og til at overskue og det var jo sådan set meningen med at have en hytte væk fra civilisationen.

Min plan var at fotografere spirende planter og blomster i knop, men som en anden dansk bondemand, sukker jeg lidt efter regn og væde til jorden, for den er knastør og støvet.

Et par enkelte planter har vovet pelsen og er sprunget ud, men de mindre modige gemme sig stadig og håber på vand og mere varme.

 

Jeg ærgrer mig stadig over at mit 300 mm objektiv er gået i stykker.

Jeg ville gerne have foreviget stenpikkeren, som kæmper om territorier med laplandssværlingen

Objektivet kan bruges, hvis man har oceaner af tid og tålmodighed, men småfuglene bliver jo ikke siddende og venter på, at kameraet/objektivet skal blive parat og så bliver billederne iøvrigt lettere uskarpe.

 

(P.S.Gad vide, hvor jeg kan aflevere et defekt objektiv henne, når jeg er i Danmark?? Og gad vide og det overhovedet kan svare sig at få det repareret?)

Vi kom hjem i går, da der er lovet nordenvind med 14 mtr / sek.

Det er ikke så sjovt at sejle i, når man skal runde hjørnerne for at komme hjem og det skal jo både være hyggeligt og sjovt, så vi vendte Tampaxen mod byen og var hjemme i går, hvor jeg fik strikket min sommerbomuldsbluse færdig.

Den ligger i vaskemaskinen og jeg er spændt på det helt færdige resultat, når den er tør.

Jan har taget et billede af mig, hvor jeg sidder på briksen og syr skuldrene sammen på “gåseøjne”