Kort og godt: Det har været den mest pragtfulde dag længe.
Jan og jeg lurede lidt på vejret og tog så en rask beslutning og tog ud og sejle. Vejrudsigten meldte rask vind fra nord med 14 mtr/sek. om eftermiddagen, men vi sejlede sydpå og var beredte på at vi nok ville få os en livligere hjemtur end vi plejer.
(Alger nede ved lystbådehavnen. Vandet er så klart, at man kan se alt helt ned til havbunden)
Vi mødte Lena og Johannes ude i fjordmundingen.
De havde gjort sig samme tanker som os og tøffede roligt rundt.
Vi kiggede efter sæler, som dog havde gemt sig grundigt og sejlede så ind for at se efter lodder/ammassetter, men vandet var højt..øh højvande og de små fede laksefisk var ingen steder at se. Hmmm så kunne vi da heldigvis fiske lidt.
Jan og jeg fangede nogle dovne småtorsk og Lena fangede en lille havkat og så gad vi ikke det mere.
Det var varmt og vi havde ikke travlt, så vi sejlede en tur længere ind i fjorden og ind bag en kæmpeø, hvor havet var blankt, solen varmede ekstra meget og hvor vi kunne hygge lidt mere.
Nøj, hvor vi nød livet.
Vi vidste at nordenvinden ville aflægge os et visit, så vi var forberedt på de krappe, hidsige bølger og kom fint i havn, hvor vi impulsivt aftalte at ville grille sammen.
Jeg stod for salaterne og lavede kotelletter af havkatten, som blev puttet i en pose med rugmel blandet med meksikansk chili-krydderi. Jeg smagte ikke selv fisken, men den skulle efter sigende være blevet god.
Som sagt var vi lovet en livlig nordenvind
og hun kom skam også, Nordenvinden og gjorde os selskab ude på Lena og Johannes terasse, hvor vi var ved at blæse væk midt i maden, men når humøret er godt og selskabet endnu bedre, så kan vi holde til meget.
Der findes ikke noget bedre end de der impulsive sammenkomster både med og uden mad med gode mennesker, som vil ens selskab.
Jeg nyder at være sammen med folk, hvor jeg kan være mig selv, slappe af og være til og det kan jeg (selvfølgelig) sammen med min søster.
Efter sådan en dag kan jeg kun sige TAK for i dag og må din dag også blive god
Glæder os over jeres skønne hviledag - og turen til hytten. - Håber, I får dejlige dage i DK - og håber, vi ses. Knus - og god rejse. Onkel Ebbe og faster Krista
SvarSlet