Efterlysning afblæst

Så fik jeg da sjælen hjem til mig selv.

 

Den lå længe i luftrummet mellem Danmark og Grønland, men her til eftermiddag landede den hjemme hos mig, velkomment, kærkomment og lige i rette tid.

 

Efter at have ordnet forskellige ting i dag, fik vi tanket Tampaxen op og sejlede afsted ind mod hytten; Sara, Jan og mig.

Laura har været i gang med at pakke ud, omrokere på sit værelse, ryddet op og haft en hånd ind over alle sine ting.

 

Sådan har jeg det også når jeg har været ude og rejse.

Jeg tænker altid tanker udi at pisse territorium af og tage sine ting i besiddelse igen. Sådan kunne det måske godt se ud for en udefrakommende?

 

 

Inde i hytten tilhørte alting stadig mig, kunne jeg mærke, så der var rigeligt med tid og plads til, at vi kunne smide os på sengen ved vinduet og se skyerne drive forbi på den blå himmel uden at skulle tænke andre tanker end… at der var skyer på himlen.

Sjælen blev stille og helt lydløst rystet blidt på plads og nu sidder den lige akkurat, der hvor den hører hjemme.

 

 

Det har været en dejlig ferie og jeg glæder mig rigtig meget til næste gang vi skal ud og rejse, men lige nu er jeg her, hvor jeg føler mig allermest hjemme. Mellem fjeldene, i lyngen og ved havet, hvor luften er tør og frisk og hvor stilheden larmer og insisterer på ro og fred. Lige her, føler jeg mig tilpas lige nu.

 

I hytten fik vi som sagt aftensmad. Den bestod af noget så eksotisk som forlorne skildpadder fra dåse og med kartoffelmos-pulver rørt ud i kogt elvvand. Vi havde ikke planlagt mad, så vi tog af det, som nu engang var.. noget langtidsholdbart og sikkert ikke særligt sundt. Vi lader være med at nærlæse etiketterne på dåsen og pulver-æsken, men glæder os over at vandet var rent og koldt.

 

Sara fik plukket en masse kvaner, som skal laves til kvansalat pyntet med klokkeblomster, i morgen.

Kvanbladene blev klippet af og lagt til tørre

og næste gang jeg kommer op i hytten, er det eneste jeg skal gøre, at pakke de knastørre blade sammen, parat til at bruge i bagværk eller som krydderi i fx. fisk.

Enkelte stænger kvan blev spist rå, efter at være dyppet grundigt i hvidt, syndigt sukker.

Mums en dessert-slikkepind. Syrligt, men sødt, knasende og en anelse bittert..

 

Når vi er i hytten har vi hver gang skrevet et par linier om vind, vejr og hyttestemning. Ikke lange, indviklede historier, men korte notitser, så vi har noget at hænge oplysninger, minder og remindere op på.

Sara tilføjede logbogen et par linier og en tegning og det skulle hun være mere end velkommen til.

Det er kun 2. gang, at hun er med i hytten og hun har aldrig set den færdig.

Det var lidt en milepæl at få hende med og vise vores lille dukkehus frem.

Som hun selv udtrykte det, blev hendes hytte-mode øjeblikkeligt aktiveret og hun vidste med det samme at hytteliv betyder hygge-liv.

Hun puttede i samtlige vattæpper på skift

og slangede sig på samtlige sengepladser.. territorial adfærd?

Aner det ikke, men hyggeligt var det, at hun ville med og endnu hyggeligere, at hun gerne ville med igen en anden gang.

Jeg glæder mig allerede.

 

 

 

Termometeret viste 27 grader i solen og der var en overvældende varme i hytten indtil vi fik lavet gennemtræk.

Sommerparfumen: eau de Arctic Summer-time, kunne vi godt have sparet os, for der blæste en lille vind på knolden, som holdt myggene nogenlunde på afstand.

Nu er vi tilbage i den såkaldte civilisation igen. Ikke med min gode vilje, men lige om lidt får vi altså besøg fra Danmark.. faktisk allerede på fredag og om de vil det eller ej, så skal de med og sidde på bænken og nyde udsigten.

De slipper ikke og ellers må de undvære vores selskab et par gange eller tre.

Jeg håber, at de glæder sig, for jeg glæder mig til at servere kaffe for dem i de bedste omgivelser, som jeg ved.

 

Vi sejlede hjem ved 22 tiden og en måge fulgte os et stykke på vej.

Jeg er ret så overbevist om, at den hilste os velkommen tilbage.

Hjemme på trappen sidder der en masse småfugle

og deres nye unger.

De spiser og spiser, larmer og er glade for, at der igen er nogen (mig), som hælder fuglefrø ud til dem.

Lige om lidt flyver 2. hold unger under vores trappe fra reden.

Hele 10 gråsiskner er i år, blevet udklækket 10 cm under vores fødder.

 

P.S.

Jeg var ovre hos min veninde i dag.

Hun har travlt med sit, men hvor var det dejligt lige at hilse på.

Min gamle ven er kommet tilbage tilbyen og venter kun på, at vi skal ud og lege og yderligere så jeg min anden ven med den gamle dåbsattest.

Mit fravær er blevet bemærket og min tilbagekomst var glædeligt for dem. Hvad kan man ønske sig mere?