Jeg løber rundt og rundt og rundt.
I små og store cirkler og tror selv, at jeg når en hel masse.
Når dagen så er ved at være omme og jeg ser mig tilbage opdager jeg, at jeg bare har løbet rundt og nået ingenting.
I morgen vil jeg forsøge at bryde ud af både de små og store cirkler og få lavet noget af alt det, som jeg gerne vil have klar og parat inden vi får gæster.
I aften fik jeg dog lavet lidt aftensmad.
Det har jeg stort set ikke lavet noget af, siden midten af juni, for jeg er blevet vartet op, trakteret og forkælet af farfar, men jeg må hellere komme i stemning og øvelse igen inden han kommer herop.
Jeg fik lavet lidt kvan-salat
og har du endnu ikke prøvet at bruge spiselig pynt i form af klokkeblomster, skulle du næsten prøve nu, hvor du har chancen.. altså hvis der gror klokkeblomster, der hvor du færdes.
Nåeh jo og hvis du har mulighed for at smide et par stængler kvan ned i dit køleskabs-kolde postevand skulle du da næsten også prøve det, for det giver en god smag til vandet.
Der er så varmt, så varmt og måske det er derfor, at mine planer om at få lavet en masse, ordnet alting, gjort klar og få det hele parat, ender i løben i cirkler?
Måske eller måske er det bare en dårlig undskyldning?
Åh, hvor jeg genkender dine tanker om sjælen og om at få den på plads - du er rigtig god til at beskrive det.
SvarSletJeg snuppede lige en tur til DK med dig og sikken en tur! Tusinde tak for alle de skoenne billeder og observationer. Det var hyggeligt!
SvarSlet