tirsdag den 21. februar 2012

Hjerter til ørene/djævlehue

En bestilling på en djævlehue tikkede ind og jeg strikkede først en djævlehue i resterne fra baby-spiralsokkerne fra forleden.

Djævlehuen i strømpegarnet Fabel ses i højre hjørne af billedet. Jeg nåede ikke at fotografere den inden jeg fik den afleveret og billedet er taget i min far og mors vinterhave.

tostk

Jeg var ikke helt tilfreds og skyndte mig så, at strikke en hue mere i lanolingarn og opskrift fra Askeladden.

pande

Den virkede lidt stor og mens jeg sad og strikkede, tænkte jeg, at strik jo ikke er så godt, hvis det lufter bare en anelse.

Man hører så meget om øre-børn heroppe, så jeg nålefiltede nogle hjerter på ørerne og et lille et i panden.

Bindebåndene blev forsynet med nogle hjemme-nålefiltede kugler også og det er ikke sidste gang jeg nålefilter en detalje på mit færdige strik.

djævlehue

De røde hjerter er filtet af en rest af uld til denne hue.

øre

 

Jeg slog masker op til en undertrøje/vest i resten af lanolin garnet fra mit 25 år gamle opskrift-blad fra Askeladden, fordi jeg kom i tanke om, at jeg  havde set den her, men da jeg kom til knappe-stolpen gik jeg død og kunne ikke få det til at passe nogen som helst steder.

Jeg forstod ganske enkelt ikke opskriften og så måtte jeg kaste håndklædet i ringen/garnet i kurven og måske jeg knækker koden lige pludseligt.. dét gad jeg godt, for der er en baby indenfor rækkevidde… og det er en lidt sjov historie, som jeg ikke vil snyde dig for.

Min gamle barnepige Sara, som Lena, min far og jeg forleden lavede et krave-håndledsvarmer-sæt til har to døtre og en søn.

Den mellemste, en nu voksne kvinde, er jeg gudmor til.

Mit gudbarn er gudmor for min yngste datter Sara og i søndags kom mit gudbarn, som er gudmor for min datter og spurgte om Sara, altså hendes gudbarn ville være gudmor for hendes yngste datter d. 04. marts.

Lige pludseligt giver det jo masser af mening, at finde opskrifter i str. baby.

 

At min mors fætters datter også lige har fået en lille datter gør så også, at der tikkede en lille bestilling ind på strik str. baby.

Men den der vest…

5 kommentarer:

  1. åh, hvor er den fin den hue! og sikke en alle tiders idé med nålefiltet lige over örerne.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  2. Hvor er de bare nuttet de huer.
    Det er da en super ide med de hjerter.
    Dejligt at have nogen at strikke babytøj til ;)

    Yt

    SvarSlet
  3. Frida: Jeg bliver næsten ærgerlig over, at jeg ikke har fundet på det med at nålefilte noget før. Huen blev meget sød

    Kludemutter: Jeg skal på opskrifts-jagt efter baby-strik :-)

    SvarSlet
  4. Jeg er igang m nummer jeg ved ikke hvor mange babyvest - fra askeladen (siden min første for mere end 25 år siden) Dvs de sidste 3 har jeg delvis strikket efter en opskrift jeg fandt på her:
    http://www.familiejournal.dk/Handarbejde/Strik-til-born/2009_08_Tre-ting-til-baby.aspx

    Jeg har lavet den helt lige (som askeladens) - uden runding/indtagninger i haldudskæringen.
    Den er nærmest omvendt af askeladens, så man starter m forstykket/stolpelukningen. Måske er det en hjælp? Ellers er du velkommen t at kontakte mig-maile via;
    http://strikkeenglen.blogspot.dk/

    SvarSlet
  5. Ps.. Sikke nogle fine djævlehuer. Den lilla kan du bestemt også være stolt af.

    SvarSlet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.