Min far og Jan var inde og bygge videre på hytten i dag.
Jeg blev hjemme.
Der er grænser for, hvad min lille bitte jolle kan fragte, når havet bliver uroligt og der var lovet kedeligt sejlvejr i dag.
Jeg kunne så til gengæld ovnstege en lammekølle og snitte kvaner til en kvan-salat, så min far og mor kunne inviteres til varm mad, når byggemændene kom hjem.
Jan har taget billeder og som du kan se, har de nået lidt. Min far er ikke helt tilfreds.
Han ville gerne være nået længere, men nogen af bjælkerne driller, vil ikke gå i hak og der går kostbar tid på drille-brædderne.
Jan er booket op med timer i denne uge og der er lovet tonsvis af regn i weekenden.
“Dét tegner ikke godt” sagde pessimisten.
“Vejrudsigten kan nå at ændre sig mange gange i løbet af ugen” sagde optimisten.
Jeg krydser mine fingre og håber, at vi kan holde rejse-gilde næste weekend, for jeg glæder mig til at kunne sidde inde i hytten med et par stearinlys i mørket og nyde stilheden, eller at vågne med dagslyset og nyde udsigten, træde ud af døren og indånde den dejlige friske luft og mærke den store natur omfavne sjælen og give ro.
Wow!!!! Sikke en udsigt I får :0)
SvarSletDet bliver da den mest fantastiske hytte. Sikken udsigt. Det er sådan et sted, hvor man får skuldrene ned på plads
SvarSletSusanne: Jeg glæder mig også til at sidde og nyde og nyde og nyde
SvarSletLaila-H: Skuldrene trænger også til at komme ned og falde på plads og jeg glæder mig så meget til at indrette
Kære Dorthe. Er valnødderne dukket op? - Hvor er det bare et feriested, der siger "spar to"! - Dejligt at se, at det skrider frem. Og godt at se, at nogle elsker håndværket! - Hils og nyd...Faster K.
SvarSletVil godt booke et par dage og nætter omkring påske 2012. Ham "den gamle" ligner godt nok en der er i sit helt rette element. Naa nunnerunaq. Kan du ikke lige afkrydse det på et kort, så jeg bedre kan fornemme hvor det ligger? Er det ca. overfor Majoriaq - ud af mod indsejlingen til fjorden? Jeg MÅ bare se og opleve det.
SvarSletFaster K: Valnødderne kom et par dage efter og de står i noget snaps, hvor de giver masser af duft, farve og smag. Hils tilbage
SvarSletDudi: Det er nemmerlig lige overfor Majoriaq (on the road again) Iøvrigt behøver du hverken booke eller noget for du er tvangsindlagt! Du skal se og opleve det. BASTA!