Gider du ikke se en masse billeder, kan du roligt springe dette indlæg over..
Det er kun lørdag i dag, men både i går og i dag har været meget, meget hektiske.
Jan har været i Nuuk hele ugen og jeg har forsøgt, at holde skansen selv. Det er da også gået sår’n så nogenlunde.
I starten af ugen, var jeg ude og sejle. Jeg sejlede ind fjorden, hvor jeg fiskede et par torsk og en mikroskopisk helleflynder. Da jeg drog afsted bemærkede jeg at motoren ikke fungerede som den skulle og da jeg kom i havn igen, fungerede den endnu dårligere.
Det lød som et halvfladt batteri og efter at have rådført mig med min far, besluttede jeg at investere i et nyt.
Min far, som kan ordne alt, satte det i for mig i går, men da vi ville afprøve maskineriet, var maskinen helt død.
Vi blev enige om, at det lød som starteren (igen, igen) der var gået og satte derfor min faste mekaniker på opgaven.
Han lovede, at han ville få ordnet den inden i formiddags, hvor jollen skulle bruges ind til hytten, hvor byggeriet skulle opstartes for alvor.
Det var forøvrigt nogle ledninger og sammenskruninger, som sad løst og nu virker påhængsmotoren, som den skal.
Inden da, skulle jeg dog lige nå en masse andre ting, bl.a hente to kasser, som farfar har sendt til os med vores ting og en masse arve-glas og måske var den vigtigste opgave i går, at agere fotograf ved Centrum-kioskens jubilæum, som skulle fejres med fin spisning og vinsmagning på Hotel Sisimiut, hvor Rasmus Lyberth
skulle synge og spille.
(det der med billeder i mørke uden blitz.. aaargh!)
Som jeg kan få præstations-angst over sådan en opgave, men jeg bliver bedre og bedre til at ignorere, den larmende stemme indeni hovedet, som forsøger at bilde mig ind, at jeg er nervøs og bange for at mislykkedes.
Jeg fik et par billeder og dem får du at se een af de nærmeste dage, når jeg har sorteret og gennemset.
Det blev meget, meget sent (02.30) inden jeg kunne tage mit foto-grej og komme hjem, hvor Sara og hendes veninde var faldet i søvn i sofaen til rulletekster til en DVD, der flimrede over fjernsynskærmen.
Der skulle ryddes pænt op efter popkorn-spisning, opvask og almindelig teenage-rod inden jeg kunne hoppe i seng, hvorefter en livlig mus, der siden Jans afrejse til Nuuk har gjort meget opmærksom på sin tilstedeværelse, kunne holde mig vågen.
På et tidspunkt er jeg dog faldet i søvn, for jeg blev vækket af vækkeuret i morges, så jeg kunne køre ud og hente Jan i lufthavnen og efter hurtig kaffedrikning og planlægning, gik turen ind til fjorden sammen med min far og Jan.
Bjælkerne driller, så byggeriet går ikke så stærkt, som det kunne gøre, men man aner, hvad projektet skal ende med og forventningerne stiger støt.
Nøøøj, hvor var der mange af de små knots (små bidende fluer). Ren tortur!
Vi sejlede hjem i det flotteste, stille vejr, hvor solen var ved at forsvinde ned i havet.
Nu er dagen for mit vedkommende omme.
Jeg vil finde min seng og falde besvimet om med Jan ved min side, velvidende, at han vil passe på mig og beskytte mig mod musen i væggen.
Hvor går det alligevel stærkt. Ham den "gamle" ser da godt nok ud til at nyde projektet...?
SvarSletSikken smuk udsigt i får ved jeres nye hytte. Ligeså smukke billeder af solen det går ned.
SvarSletAja Lena: Den gamle hyggede sig vist rigtig meget (men bandede fælt over fluerne)
SvarSletPia: Den udsigt kan vist ikke fåes meget bedre.
Og solen/himlen var bare så fantastisk
Hej Dorthe
SvarSletDet ser meget fint ud det Ham Jan og Gammenok for sat op.
Kan man mon overnatte der i efterårs ferien
Håber Laura har det godt.
Hun må gerne ringe til os.
Klaus
Klaus: Det ser nemlig meget fint ud, men om det er helt klart til efterårs-ferien, kan jeg ikke love. Jeg er forøvrigt væk i uge 42, så du kan bare sove ved siden af Jan ;-)
SvarSlet