Måske burde overskriften have været: “ grov-valsede gryn”?
Billederne er grynede og det er gryn af den grove, men sunde slags.
Michael Hansen, som er en fantastisk guitarist, spillede i fredags sammen med Rasmus Lyberth, der gav koncert i anledning af Centrum-kioskens 30 års jubilæums-fest, på Sisimiut hotels restaurant for et lukket selskab, hvor jeg var inviteret med.
Som du kan se, er de fleste af billederne meget grynede.
De er skudt med højeste, højeste iso, for der er dårlig belysning på hotellet om aftenen til fotografering.
Blitz nægter jeg at bruge direkte op i ansigtet på en udøvende kunstner, så vi må tage grynene med.
De er til gengæld grove og dermed sunde eller sådan noget…
Da gæsterne ankom, blev de budt hjerteligt tillykke af Centrum-kioskens indehavere Thorvald og Inge-Lise og fik et glas fin champagne
og en lille sult-vækker.
Bordene var fint dækket op
med flotte og spændende borddekorationer, som Centrum-kiosken jo til enhver tid er leverings-dygtige i.
Folk kom i fint tøj og godt humør og de havde da heller ikke grund til andet, for alene et kik i menukortet fik da mit humør til at stige et par grader.
Hele 7 retter fin mad, var der udsigt til og jeg ved af erfaring, at kokken
er ualmindelig dygtig til at tilberede og anrette næsten enhver spiselig råvare.
Der var også lovning på en masse fine og dyre vine til maden, som skulle præsenteres af Poul, som var hentet ind til lejligheden.
Ham fik jeg ikke noget billede af, men jeg vil tro, at han ville kunne præsentere den værste bølle i venlige, smigrende og dog ærlige toner.
Jeg fik ikke en eneste dråbe af vinene, da jeg på forhånd havde lovet mig selv, at ville være frisk og udhvilet til næste dag.
Jeg ved med mig selv, hvor dårligt jeg sover, når jeg har fået bare den mindste smule alkohol.
Dog blev det til en lillebitte dråbe af cognac-en til kaffen og den gode chokolade- og cognacen smagte ikke specielt af cognac, men hen ad vanilie-likør.
Jeg elsker god vanilie! Og den cognac kunne jeg da godt have stående i mit skab herhjemme til specielle lejligheder, som foreksempel en veloverstået dag, en god kop kaffe eller en kold og trist vinterdag.
Nogle af retterne nåede jeg at fotografere, inden de forsvandt fra min tallerken og lige lukt ned i min forventningsfulde mave.
Een af forretterne, var kammuslinger på en bund af purede ærter og kammuslinger med blomkålsskum,
hvorimod den ovnbagte torsk i senneps-cremen kun nåede at ligge i min dybe tallerken ganske kort og slet ikke tids nok til at jeg kunne fotografere.
Det var en torsk af de meget bedre og sovsen kunne jeg skrive lange og mange lovprisninger om. Den smagte virkeligt godt.
Krabben forsvandt lige så hurtigt som torsken og smagte af meget mere og af noget, som jeg kunne leve resten af mit liv af, men det var kun indtil jeg fik lagt en tallerken med den møreste og lækreste moskus-bøf foran mig.
Jeg nåede at besinde mig og hive kameraet frem, inden den også forsvandt samme sted hen som kammuslingen, torsken og krabben.
Prøv lige at se en anretning! Og se lige den bøf! Og gid jeg kunne række en teske-fuld sovs ud til dig, så du kunne smage. Mums!
Undervejs og gennem hele aftenen var der en quiz med så tåbeligt dumme spørgsmål, at stort set alle kunne gå hjem med en fin, fin gave fra Centrum-kiosken.
Smykker, luksus-kaffe, kæmpe poser med håndlavede bolscher, var hvad jeg kunne få øje på, når de heldige pakkede deres gaver op.. selv en speciel-designet sodastream til en værdi af, var det 6000 kr., der blev sagt, blev givet væk.
Rasmus sang et par sange under maden med sædvanlig inderlighed,
storhed
og oprigtighed
og der er bestemt ikke noget at sige til, at de også gerne ville have et par sange sunget af ham i Royal Albert Hall i sommer.
Jeg kan ikke udtale mig om, om han gjorde forskel, men jeg tror det bestemt ikke, at han gør forskel på sit publikum.
Hans publikum i fredags følte sig vist ikke snydt.
Et par gange i løbet af aftenen kom byens sjoveste kvinde.
En kvindelig komiker, som kan få den mest sure stodder til at smile.
Der var nu ingen sure stoddere og publikum smilede bare ved synet af Dariisia, da hun kom ind og kommenterede de fine vine, vin-manden og livet i al almindelighed.
Alene det, at hun kan ændre sit udseende i den grad som hun kan, er latter-vækkende
Til dessert var der til min store fortrydelse ost. Fin ost, blev der sagt, men jeg kan til nød spise Lillebror-ost.
Jeg får desværre assosiationer: lugten mellem tæerne på en stærkt religiøs pilgrims-vandrers tæer, når han/hun har vandret uafbrudt i en uge i stærk varme i tætte vandresstøvler med nylon-strømper på eller sådan noget.
Noget ikke særligt appetitvækkende ihvertfald.
Jeg lod pænt osten blive på tallerkenen, men tog de syltede blommer, som i øvrigt var gode.
Til kaffen fik jeg som sagt omkring 5 ml. cognac, hvor der iøvrigt lå en hel vanilie-stang i flasken og gav smag, noget chokolade og en hel masse sang leveret af Rasmus Lyberth og hans dygtige med-guitarist.
Så var klokken også hen ad mange og jeg kørte hjem med ørene fyldt op med musik i verdens-klasse, maven fyldt op med luksus-mad og en god stemning i resten af kroppen.
Tak for det hele og alt
Enten er du fantastisk dygtig til portrætter eller også er mennesker i grønland bare smukkere ;0)
SvarSletSikke noget dejlig mad I har fået, lyder som et fint arrangement.
Waaauw.. Man bliver simpelthen bare grebet af den stemning der er i dit indlæg - beskrivelsen og billederne, man bliver helt suget med.
SvarSletTillykke til Centrum-kiosken - den har været med til at give lidt mere stil og smag end "krimskrams", som der findes meget af rundt omkring :-)
SvarSletHeld og lykkes ønskes Centrum-kiosken med de næste 30 år.
KH mor
Lise: Man bliver smuk af at bo heroppe :-) Pjat! Alle mennesker er smukke og spændende, så det handler bare om at trykke på knappen
SvarSletSukkerknalden: Det glæder mig, at jeg kunne give lidt af stemningen videre
Mor: Jeg siger også tillykke til Centrum-kiosken. Jeg kan huske da bygningen hed LL og kun solgte slik, smøger og dåsefrugt. Nu sælges der stil og god smag
Bare det var mig! - Skønne billeder, gode portrætter! Jeg kan så godt li` Rasmus Lyberth. Engang hørte jeg hans store stemme i Christianskirken - Flot fejring af Centrum Kiosken. Faster K.
SvarSletDet lyder som en fantastisk dag. Meget smukke billeder du har taget - med gryn og det hele. Det passer faktisk fint til stemningen.
SvarSletJeg bryder mig heller ikke om at bruge blitz mod udøvende kunstnere, lyset blive også så hårdt af det. Der er meget mere stemning i billder som disse.
KH Anette
Faster K. Det var en rigtig hyggelig aften
SvarSletAnette: Tak skal du have.. jeg er ikke helt tilfreds selv, men det er jeg jo så sjældent med mine billeder ;-)