I sejlbåd

Een af farfars venner har en pænt stor sejlbåd.

Og farfars ven inviterede os ud og sejle i dag.

Jeg elsker at sejle, så jeg ville naturligvis også med, men at sejle i sejlbåd er noget ganske andet end at sejle i min lille, hurtige og larmende tampax.

Faktisk er der ingen sejlbåde i Sisimiut.

Jeg ved ikke om der overhovedet er nogen sejlbåde i Grønland, andet end dem, som krydser Atlanten fra andre lande?!

 

I en sejlbåd er det kun vinden i sejlene du hører, bølgerne, der slår op mod skroget og de tilfredse hmmm-lyde.

Det kræver noget tilvænning fra min side og lidt tid inden jeg vil sige hmmm, når sejlbåden krænger.

Jeg bliver lidt små-ræd og forestiller mig, at lige om lidt både kæntrer vi, falder i vandet, drukner delvis og skal reddes af en helikopter, kommer i avisen og får tilsendt en regning på et par millioner, for rednings-aktionen.

Irrelevante katastrofe-tanker, som leder fornøjelser lidt i baggrunden og som jeg skal lære at styre..

 

Så slemt var det ikke i dag, da vi sejlede ind mod Louns bredning og tilbage i havnen igen.

En fin tur og en tur, som Jan med garanti vil fortælle og genfortælle om til vinter.

Han sad bag roret næsten hele vejen og sejlede båden flot ind i havn.

Jeg vil lytte og smile og mindes en hyggelig tur.

Og Laura fik også lov at styre..og jeg fik skam også tilbuddet, men syntes jeg ville udsætte nogen for fare eller overlast

 

Huskede jeg mon at sige TAK for turen?! 

Det var ihvertfald en tur, som var værd at takke for!

Ude på tangen ved Sundsøre lå en sæl og solede sig.

 

Den ved vist godt, at den er total fredet, selv når der kommer folk fra Grønland forbi.

Den slappede så gevaldigt af, at den knap løftede sine knurhår da færgen passerede tæt, tæt på den.