Afhopper

I nattens løb, mens jeg sov, havde tvivlen for alvor vokset sig stor og stærk i mit sind.

Jeg vågnede da vækkeuret ringede og pligtskyldigt stod jeg op, gik i bad, drak min kaffe og drog af sted på kursus.

Inderst inde vidste jeg godt, at beslutningen allerede var taget i går.

At jeg ikke ville fortsætte til og med onsdag med at bruge andres og min egen tid på noget, som jeg i virkeligheden ikke ville få hverken brug for eller gavn af.

Der var bestemt intet i vejen med kurset og det var kompetente folk, der skulle vejlede og rådgive kursisterne.

Det var både digter, biografi-forfatter, forfatter og tegner, som alle fire er respekterede og anerkendte indenfor deres fag.

Kursisterne var også dygtige mennesker, der kun manglede at et smudsbind til deres bog.. sådan cirka altså..eller ihvertfald var godt i gang med et større værk og jeg passede jo slet, slet ikke ind i sammenhængen og det kunne arrangørerne jo godt se.

Det var noget helt andet, som jeg havde forventet, da jeg søgte det andet kursus..

Jeg drak kaffe i pausen sammen med dem og gik så hjem igen.

Resten af dagen har jeg brugt i Lenas

og Lauras hyggelige selskab.

Vi har drukket eftermiddagskaffe på Sømandshjemmet og spist aftensmad sammen. (billederne er taget på sømandshjemmet i eftermiddag)

Nu sidder jeg og venter lidt på opringningen fra Jan, som har planer om at komme hjem i aften, men der er tyk, tæt tåge her og mørket er så småt ved at lægge sig til rette over byen, så jeg kan have mine tvivl, om de kommer hele vejen og hjem til os i aften.

Ventetiden bruges på strømpe-strikning og fin-tænkning.

Update: De er ankommet kl 23, trætte, men glade med et stort flot rensdyr, som de har gået over 10 timer for at finde og nedlægge. Min seje, seje datter