Snart

I morges vågnede vi til over en ½ cm nysne.

Det ryster os nu ikke så meget, for solen har fået magt og lader ikke det hvide lag ligge ret længe.

Jeg stod op med ny energi og mod på at forsøge mig endnu engang med vandbakkelserne.

Jeg har lavet dem en halv million gange, så det burde da ikke været noget problem, tænkte jeg. Men jeg kunne godt tænke om igen.

Næste portion var lige så mislykkedes som dem i går aftes og så gav jeg op. Kastede håndklædet i ringen og forbandede afstanden mellem Sisimiut og Ålborg. Min søster, der bor i Ålborg er intet mindre end en ekspert i vandbakkelser.

Dén kamp, havde jeg bare ikke tid til og nægtede at bruge energi på det. Ud med de mislykkedes vandbakkelser.

Basta.

Jeg fik gang i nogle andre kager og de ser fine ud.

De er pakket ned i fryseposer og skal først lægges sammen sent i morgen aften eller lørdag formiddag.

Min panik aftog også da min gode veninde selv tilbød at bage en kage eller to for mig og panikken forsvandt helt, da min gamle barnepige her til aften også tilbød at bage en roulade.

Det er noget som dur og jeg er så taknemmelig over hjælpen i denne travle tid. Jeg ved, at de snart får brug for hjælp også og jeg skal være den første til at stille op for dem. Dét manglede da bare!

Min mor har bagt en æblekage og en sortebærtærte, så gæsterne kan sådan set bare komme an. Der burde være nok.. medmindre der kommer mere end 75, men mon ikke vi klarer den også?

Jan fik ryddet lidt op rundt omkring huset, mens jeg bagte, vaskede tøj, ryddede op og lagde på plads.

Der var overskud til at tage hen til kaffe hos min far og mor,

(jo, Sara drikker skam gerne kaffe og helst lidt hver dag. Jeg burde vel i grunden allerede vænne hende af med det på nuværende tidspunkt? Hun er kun 12 år- 13 til juli) -hvor min fars kaktus stod triumferende på bordet og pralede af sit gule skud.

Den kaktus har det med at overdrive sin blomstring, kun fordi mine kaktusser ikke blomstrer. Altså de kaktusser, som jeg slet ikke har mere, fordi der gik uldlus i dem alle.

Og der var mange. Som i rigtigt mange!

Mine mislykkedes vandbakkelser havde vi med i en plastikpose og ænderne var glade for dem.

Der er godt nok gang i andedammen alias Spejdersøen, hvor der rappes om damerne.

De blev vist glade for de bastante bakkelser og var vist ret så ligeglade med om de var luftige og hule indeni eller ej. Så fik de da også at mærke, at Sara skal konfirmeres.

Til aften er der bagt igen og jeg har fået syet to duge til det lange bord og et til sofabordet.

Indkøbslister er skrevet ned og huskelister skrevet op.

Blomterdekorationer til bordene er bestilt sammen med servietter og stearinlys.

Drikkevarer er bragt over til mine forældre hvor festen skal holdes på søndag.

Altanen er ryddet op og gjort klar, så gæsterne kan sidde udenfor, hvis der skal brændes lidt tobak af efter kaffen. Vasketøjskurven tom (sålænge det nu varer)

Jeg tror, at jeg har styr på det. Jeg håber det. Jeg har ihvertfald gjort mit bedste og gjort, hvad jeg kunne.

I morgen kommer svigerfar og svigermor og gæsteværelset er gjort pænt i stand.

Faktisk synes jeg at det er husets lækreste rum.

Der er overhovedet ingen overflødige ting, hvis man ser bort fra den kunstige orkidé. Der er hvidt, rent, køligt og meditativt stille i det rum.

Jeg elsker det.

Jeg købte en ny box-madras i denne uge og jeg tror, at jeg vil prøve at sove i værelset en gang, bare een gang, når svigermor og svigerfar er rejst igen. Være gæst i mit eget hjem eller sådan noget.