Det har været endnu en lang dag.
Der bliver udrettet noget og ting bliver færdige.
Jeg bilder mig ind, at jeg er på forkant.
Dét vil tiden jo vise om jeg er/var.
Der var general-prøve i kirken i dag
og jeg brugte noget af tiden, hvor konfirmanderne skulle øve i både bibeltekst, trosbekendelsen og fadervor, til at øve mig i at fotografere indenfor i kirken.
Måske der bliver anledning og plads til at knipse et enkelt forsigtigt billede af undervejs i morgen og i overmorgen?
I dag var også dagen, hvor både farmor og farfar og kusine Karoline ankom med flyveren.
Det var også dagen, hvor jeg bagte boller.
I mangel på andre lunere steder at stille dejen, fik den lov at stå lidt i solstriben med et vådt klæde over.
'Der lå den så og puttede og hyggede sig, blev rund og blød og hævede til dobbelt størrelse.
Uden Jan var jeg aldrig kommet så langt.
Han er min arm nr 3 og 4, min trofaste opvasker, afrydder, oprydder, buffer mod omverdenen, når tingene går for stærkt og mit indre bliver stresset.
Han afbøder de dybe fald i mit indre mørke og griber mig, når jeg snubler på min vej frem mod de fælles mål vi har sat.
Hans skuldre er brede både indeni og udenpå og favnen er varm og blød, tryg, som en nødhavn i stormvejr på havet.
Uden ham kunne jeg ikke præstere, så ham skylder jeg tak både i hverdagen og til fest.
I morgen går det løs.
I morgen får vi at se, om jeg har glemt noget.
Ellers må Jan endnu engang rende for mig.. som han plejer.
Krydser du fingre for mig og at jeg har husket det hele og at det bliver en vellykket dag for Sara?
Selvfølgelig krydses der fingre og det skal nok blive en dejlig dag. Rigtig god dag til jer alle.
SvarSletJeg er sikker på i får en dejlig dag.
SvarSletHvis der mangler noget så er det sikkert kun dig selv der ligger mærke til det ;)
Dejligt med god hushjælp ;)
Yt.
Hvis du har glemt noget så er det sikkert ikke særlig vigtigt. God fest til alle.
SvarSletx'er gerne både arme og ben... tror dog ikke at det bliver nødvendigt.
SvarSletDet bli'r en dejlig dag ♥ og hjertelig tillykke med konfirmandinden
Håber du også selv nyder dagen.
SvarSletHeld og lykke med det hele.
Jeg er helt sikker på, at det bliver en perfekt dag i dag :-) Med alle de anstrengelser, du har gjort dig, kan det ikke blive bedre - Tillykke med hende :-)
SvarSletJeg håber, I har haft en dejlig dag, Dorthe - tillykke med konfirmanden!
SvarSletTak skal I have allesammen. Som I sikkert har bemærket, blev det en god dag og jeres lykønskninger og varme tanker blev jeg glad for.
SvarSlet