Forberedelser

I modsætning til Laura, der blev konfirmeret sidste år, vil Sara have grønlænderdragt på til sin konfirmation på søndag.

En helt ny grønlænderdragt koster næsten et ½ års løn (før skat) hvis man ikke kan sy, brodere eller noget som helst selv.

Som et eks. koster alene “sålerne” til kamikkerne den nette sum af 650 kr (med fragt) og det hvide skind uden broderierne 700 kr.

Tænk så på hvad perlerne, bukserne, buksernes skindbroderi, hæklerierne, de broderede borter på de lange kamikker, skindene og alt det andet ville løbe op i… jeg får helt åndenød og ondt i dankortet.

Derfor var det kærkomment, at Sara selv ytrede ønske om, at ville have min mors gamle grønlænderdragt, som min mor er blevet konfirmeret i engang.

En grønlænderdragt som min mormor har lavet.

Både min mor, mine søstre og jeg har været meget, meget priviligerede, da min mormor var suveræn til stort set det hele der vedrører en grønlænderdragt.

Min mors gamle grønlænderdragt er naturligvis blevet “renoveret” og vi har betalt os fra det. Det er blevet godt, selvom min mormor sikkert vil rynke sin pande oppe i himlen og måske vil udpege nogle steder som hun ville have gjort anderledes.

Vi (min mor og jeg) bliver nødt til pænt at lukke øjnene og sige tak, for vi har ikke arvet den fine evne at kunne fremstille eller reparere en dragt selv.

I går blev de sidste ting til dragten færdige.

De skal passe Sara perfekt og det gjorde den heldigvis.

Når der kommer lidt mere luft omkring mine gøremål og min tid vil jeg lægge nogle flere billeder ind af Sara i hendes dragt.. du slipper ikke, men i mellemtiden må du da gerne smutte en tur forbi min anden blog, hvor jeg har fotograferet de forskellige dele af grønlænderdragten (vores), der er absolut smuk, kostbar, men aldeles upraktisk.

Der er ingen dele af den, som er elastiske, hvilket betyder, at du ikke må tage på i vægt eller tabe dig for meget.

Forøvrigt er Sisimiut det eneste sted i Grønland, hvor man stadig har overhøring om lørdagen af konfirmanden. Der er tradition for, at pigerne har hvid kjole på den dag og kjolen bruges så søndag aften efter den “rigtige” konfirmation.

Lørdag efter overhøring er der stor kaffemik fra om eftermiddagen til sent ud på aftenen, så der er virkelig noget at se til den weekend, hvor ens barn skal konfirmeres.

Og bekosteligt.

Vidste du forøvrigt at kaffemik heroppe foregår ved, at man siger til alle man kender, at der er kaffemik.

Så kommer folk, når det nu passer dem, drikker kaffe, spiser kage og går igen kort tid efter.

Man bliver ikke siddende i for lang tid, for der skal jo være plads til de næste, som kommer. Værtinden/værterne serverer og der er ikke meget tid til konversation andet end høfligheder, men det er en måde, at opretholde sit sociale netværk på.

I gamle dage havde man selv sin kop med, for det var jo ikke sikkert at værterne havde så mange kopper.

I dag vaskes der op ligeså snart gæsterne forlader deres kop/tallerken og jeg kan godt love, at ens hænder er noget opblødte efter en kaffemik. Men det er hyggeligt at se folk og selvom det er et marathon af den anden verden er det hyggeligt at det er så uhøjtideligt.

Om søndagen har både piger og drenge så grønlænderdragt på, hvor drengenes/mændenes dragt består af et par sorte bukser, en hvid annoraaq/annorak og sorte kamikker med hvidt skindbroderi.

Sara fandt en hvid kjole, en hvid kort jakke, et par hvide sko med hæl, så det er også på plads.

Jeg har taget ca 7-9 kg på siden sidst jeg havde min dragt på, så jeg må ty til drastiske midler på søndag og håbe, at jeg ikke vælter ned af kirkebænken med åndenød eller noget indeni mig  sprænges.

Hvorfor jeg ikke tage mig sammen til at tabe mig, er en gåde.

Jeg har ca 117 forskellige undskyldninger overfor mig selv hver dag, når jeg tager endnu en portion mad, endnu et stykke chokolade fra slikskålen og endnu en dag ikke får motioneret. Og jeg forbander mig selv hver gang jeg skal have min smukke grønlænderdragt på og næsten ikke kan få klemt mig ned i den (og i alt det andet tøj, som jeg med mere eller mindre held forsøger at klemme mig ned i til daglig)

Fred være med det lige nu!

Jeg foreslog Sara at hun skulle sætte håret op i en qilerteq/top på hovedet  med et bånd om, men det vil hun ikke.

End ikke tænke på.

Jeg er jo hendes mor og synes hun har sådan et sødt ansigt, som skal frem og vises. Jeg håber, at hun ombestemmer sig (-:

P.S mine vandbakkelser til kaffemikken er mislykkedes, men marengbundene og småkagerne er fine. Nu mangler jeg kun de sidste 10 kager.. sådan ca.

Og nu fortjener mit Revontuli-sjal en smule opmærksomhed. Jeg mangler faktisk kun 20 pinde eller deromkring.. hvis jeg ikke falder i søvn kan jeg måske endda blive færdig i aften eller i morgen mellem kagebagningen, rengøringen og oprydningen?

Undskyld den mærkelige/dårlige billedkvalitet. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg har tænkt på.. ikke på at fotografere ihverfald.