Islandsk viftesjal i moskusgarn

Jeg skal hverken prale eller hovere denne gang, – jeg ved jo hvordan det gik sidste gang, da jeg skulle hovere, prale og være stor i kæften..og jeg er allerede gået i gang med det tredie viftesjal i grå i new zealandsk lammeuld. Jeg skal ikke risikere at stå med fejltællinger og kludder i diagramlæsningen, men jeg vil da gerne vise viftesjalet i entrådet håndrenset moskusuld. Der er gået akkurat 53 gram uld til sjalet, som er strikket på addi turbo rundpind nr 3½. Der er en alvorlig fejl i den yderste vifte til højre, og man kan se det, hvis man ved det. Havde jeg ikke lavet fejlen havde jeg nok brugt lidt mindre uld? Jeg har brugt lige så lang tid på at strikke frem, som tilbage. Hvis I ikke siger det til nogen, er jeg faktisk meget stolt over det, for det er let som et edderkoppespind, ligner et kunstværk og pynter på mine ludende skuldre (luder, fordi der er fejl i sjalet) Dagene er blevet brugt, misbrugt og også opbrugt. Min far havde fødselsdag i går (Mig: “ Far, tag piben ud af munden, når du bliver fotograferet. Det er politisk ukorrekt at ryge. Min far: Så beholder jeg piben i munden.”)og vi fik som sædvanligt god mad hos min mor, som inviterede. Lidt for god mad, for når den altid er så god, spiser vi (som sædvanligt) lidt for meget. I morgen vil jeg ikke stige til vejrs. Nej, jeg vil krybe nedeunder og få gjort Lauras værelse rigtigt rent, pudse hendes vinduer og sætte hendes møbler ind på hendes totalt renoverede værelse. Hvis jeg er flittig, hurtig og effektiv kan det endda være, at en sejltur kan klemmes ind i programmet?