Legebørn

Når sneen ikke længere er til fint brug, og Spejdersøen er ved at forvandle sig til sø igen, dukker de unge, legelystne drenge/unge mænd frem på deres snescootere. Vi andre gamle, konservative, lettere forstokkede og os, der er nemme at forarge, stiller os op i vinduerne, mens vi ryster langsomt på vores grånende hoveder, mumlende til hinanden, at det er da vel nok for meget, har de da ikke andet at give sig til, de må have for mange penge og videre i den dur.   Vi bliver stående og kikker fascineret, lige indtil legebarnet får nok og vi slet ikke, og han kører hjem igen. Jeg har ventet og ventet på, at legebørnene skulle indfinde sig på den rådne is på Spejdersøen, for jeg forestiller mig, at jeg kunne få nogle fantastiske billeder af det, og i dag, mens kaffen boblede gennem mine forældres kaffemaskine, kunne jeg pludseligt høre den karakteristiske lyd af en scooter, der fræsede hidsigt over vandet/isen. Nogle billeder blev det til fra mine forældres altan, og da der var en kort pause, hvor “fræseren” kørte ind til “kysten” for at indhente bifald og skulderklap, hoppede jeg ind i bilen for at køre ned og være tæt på. Hæ! Jeg kunne fotografere min lange næse, for da jeg fik vredet bilen forbi en taxa, der ikke havde til sinds at flytte sig fra kofangeren bag på bilen, altså den, som jeg skulle køre i, var snescooteren forlængst væk. Chancerne for at de kører ud igen, bliver mindre og mindre i takt med at isen forsvinder, så måske kan det først blive til næste år? Øv! Men så kunne jeg da også drikke min kaffe udenfor mine forældres hus, mens en lille spurv gjorde mig selskab. Vi havde et lille ærinde på Bygge-og Anlægsskolen, og Jans kollega viste mig denne solsikkeblomst i fin silke, hvor der er monteret en solcelle midt i blomsten. Solcellen gav strøm nok til at en fin lille sommerfugl med hurtige vingeslag fløj naturtro rundt om den store gule silke-blomst. Den var lige til at blive glad af, og jeg forelskede mig fuldstændigt! Den var godt nok fin! Og det var såmænd leg nok i den for mig, men jeg er jo også gammel og lettere grånende. (gid de andre legebørn kommer frem igen, for det er altså fascinerende at se deres vilde ræs over den smeltende sø)