Rækværksmaling

Dagen er gået dels med at småhygge og for mit vedkommende med at male rækværk, vanger på trapperne og pletmale. Jeg HADER at male, men elsker, når det er færdigt og jeg kan se resultatet. Det har pyntet gevaldigt, og det trøster mig, at det bliver lettere 2. gang jeg maler det. Jollen ligger stadig på land, for kranen var slukket og låst, så den kunne ikke søsættes i dag. Måske i morgen formiddag. Den er ihvertfald færdiglavet og søsætningsklar og jeg glæder mig til at prøve med luksusstyring-apparaturet. Jan har været igang med at lave noget glasfiber arbejde på sín båd, så den også kan blive søsat en af de kommende dage.

Sort sol

Allerede i oktober, da jeg var på kursus, blev der snakket meget om solformørkelsen i morgen, og nogle af mine medkursister, havde allerede dengang planer om, og gør det.. at tage til Nordgrønland for at opleve det storslåede naturfænomen. Vi andre mindre bemidlede, bliver her og håber at der er ikke er overskyet, og i god tro og med store forhåbninger har jeg så forøvrigt hentet de solsikre filtre, som Frederik Paulsen har sponsoret og givet til alle skolebørn i Grønland. Jeg håber, at alle jer der kom helt op nordpå, får taget nogle fantastiske billeder, som I vil dele med os?! Jeg har søgt og fundet ud af at formørkelsen kan opleves her hos os mellem 06 og 08. (Hvis jeg selv må sige det? Har jeg fundet nogle ualmindeligt gode links med informationer om solformørkelsen frem, så klik ind på dem, hvis du vil vide noget mere om formørkelsen :-) )

Blåklokkeblomster og asfaltmusik

Med håb om flere ørreder, drog Jan og jeg afsted i dag væbnet med fiskestænger, nyindkøbt net/ketcher, masser af godt humør, tålmodighed og en god vejrudsigt. Nogle af mine kollegaer fulgte efter i deres egen båd. Vi fangede absolut ingenting, men kom hjem i eftermiddags med højt humør, masser af smukke indtryk, sejllads på absolut spejlblankt vand og med smag for flere dage af slagsen. Det var balsam for sjælen, der blev smurt godt og grundigt ind i velvære. Jollen kom på land sent i eftermiddag for at få monteret hydraulisk styring. Det bliver ren luxus, og allerede i morgen eftermiddag, vil jeg kunne få afprøvet herlighederne. Herligt ser der også ud foran vores nabos hus og lidt foran vores, hvor blomsterne står i fuldt flor i den lave aftensol. De er smukke, men lidt svære at fotografere i den næsten umærkelige brise, der får de skrøbelige og lette blomster til at svaje og bukke høfligt til verden. Dagene går pludseligt hurtigt og butikkerne har allerede tilbud på skoletasker, skoleblyanter, viskelædere med duft og finurlige blyantspidsere. Det er lidt øv, når disse tilbudsvarer kommer frem. Det er derimod overhovedet ikke øv, at kommunen omsider indså nødvendigheden i at lægge asfalt ved bus-stoppestedet nedenfor vores hus. Der er støvet og især når det ikke har regnet længe, ligger der et støvlag så tykt, så tykt. Jeg forstår ikke, hvorfor de ikke lagde det ud på hele området, så buschafføren ikke skal anstrenge tungen og holde den lige i munden, når han skal dreje rundt. Og så vi kunne minimere støvet. Det er lidt Øv. Men mine bekymringer og tanker om støv og asfalt bliver fejet lidt væk, når jeg åbner døren, for at studere den nye asfalt, for nede i ældreboligerne bor en ældre pensioneret lærer, der ynder at sidde udenfor sin hoveddør i solskinnet og nyde en pibe tobak, mens han spiller dejlige melodier af enhver salgs på sin harmonika. Det måtte han meget gerne gøre meget, meget oftere, men tak for de øjeblikke, hvor han gør det, uanset heldækkende støv og asfalt.

Piiiist: Har du nogensinde prøvet at lave klokkeblomst-snaps?? Dét er godt! Pluk en stor håndfuld klokkeblomsterhoveder, hæld dem i et stort tætsluttende glas, hæld smagløs vodka (det bruger jeg, så har du ikke smagen af andre ting i din kryddersnaps) eller til nød Brøndum-snaps over, ryst glasset med følelse og forhåbninger dagligt gennem 7-21 dage, si blomsterne fra og smag kryddersnapsen til med mere vodka. Du har nu en meget delikat og parfumeret og sød snaps, der varmer på kolde dage. Det samme gælder mælkebøttens gule blade som du skal pille fra et for et- altså kun det gule fra blomsten. Den er smuk gul og har en fantastisk smag..Eller har du prøvet at lave gelé af klokkeblomst eller mælkebøtte? De er smukke og dekorative til fin mad eller mad, der skal se fint ud.

Copyright

Hvis nogen skulle være i tvivl, er jeg IKKE ligeglad med copyright, men det skal da ikke forhindre mig i at vise denne side, hvor der bliver vist en masse billeder heroppe fra, og som vist har til formål at reklamere for Grønland. Den reklamen skal I da ikke snydes for ;-) Jeg har ikke selv set dem alle og kan derfor ikke stå til regnskab eller ansvar for dem eller hvad de indeholder..

Op i røg

At dagen i går indebar succes på ørredfiskeri-fronten, betød at vi i dag kunne prøve noget nyt; nemlig at varmryge i vores lille bord aburygeovn, og jeg skal love for, at det var en succes og det er bestemt ikke sidste gang at den lille vidunderkasse kommer i brug. Ellers er dagen gået med absolut ingenting og alting..jeg fik skaffet hydraulisk styring til jollen til langt under halv pris, og som sættes på denne uge. Jubiii...Måske mine overbelastede underarme skrumper ind til almindelig størrelse, og ikke længere kan sammenlignes med skipper Skræks?? Jeg har fået strikket et par pinde på FLS-en, men jeg er lidt i tvivl om det er for løst og slapt, om størrelsen passer, men en tur i vaskemaskinen kan gøre mange ting og ellers kan jeg sikkert finde en aftager på den, når og hvis den bliver færdig?! Besøg hos en ven her til aften og ude og se på de forblæste skyer, og har sidst på aftenen nydt, at de lover godt vejr i morgen. Måske vi kunne få luften jollen, ansigtet,sjælen og hvad der nu trænger til at blive luftet lidt igen? GID! Nogle af blomsterne står så smukt og indbyder til smil, mens andre igen bringer minder frem om fjollede teenagedage, hvor vi i spænding hviskede "elsker, elsker ikke", mens frøene blev færre og færre ledsaget af fnis og latter. Vi har jo ikke de store pompøse blomsterbed, blomsterenge eller blomsterigdom, som der er andre steder, og de blomster vi kan finde rundt om i byen, er små og uanseelige, men gider du at bukke dig og stifte nærmere bekendtskab med dem, finder du de yndigste skønheder, der beskedent står og nikker med de sarte hoveder i de barske og under næsten urimelige vilkår. Valmuen vifter med de skrøbelige gule blade og falder livløst sammen bare du tænker på at flytte den fra dens grosted, men de er nu også smukkere derude, hvor de nu engang står. Sådan er det også med nogle mennesker ;-) Flyt dem væk fra deres naturlige element og glansen går af dem (Nej jeg tænker ikke på nogen specielt!)

P.S Hvis nogen har set den eller de myg, der har bidt mig ved vristen, på benene og rundt omkring på kroppen, vil jeg meget gerne vide hvor, for jeg har nogle ting, jeg meget gerne vil tale med den/dem om..Jeg er ikke glad, kan I hilse den/dem og sige!

TILLYKKE TIL MOR

Hjerteligt tillykke med din fødselsdag, mor! Jeg ved, at du ikke vil have at jeg sætter billede ind af dig, så det slipper du for. Håber at du får en god og hyggelig dag.

Vellykket dag

Om dagen i går var god? Dét lover jeg! Tidligt op og så ud og fiske med fiskestang fra jollen. Fine, små, men stærke, farverige og fede ørreder og hyggeligt samvær. (jeg fik startet på min FLS-cardigan, men havde lavet en fejl, så der måtte trævles op. Bare det at komme igang YES! Nu glæder jeg mig bare til at smække benene op og hyggestrikke et par pinde eller to i ny og næ, og kryds fingre for at det glider let og ubesværet, for jeg har ikke været heldig med mine strikkerier på det sidste)

Fra mol til dur

Tonen/piben har fået en anden lyd. En hurtigt tur på et par timer ude på havet, og alle dagens fortrædeligheder er igen glemt.. Jeg har lovet Jan, at jeg tager med ham på Præstefjeldet og tager nogle "erstatnings"- billeder, for dem jeg/computeren kom til at slette. Der var ingen sæler, ingen hvaler, men en fantastisk flot himmel, og dejlig kølig havluft, skønne lyde af havet, der forsøgte at overdøve stilheden. Sjælen kom hjem fra Hvalpsund/Danmark. Nu er jeg hjemme!

Delete

Dagen startede allerede kl 06.30 og dét var jeg sådan set godt tilfreds med, for jeg var udhvilet og frisk på dagen. Et par sider blev læst inden jeg stod op til fedtfattig youghurt med fiberdrys på, jo, jo intensionerne, ambitionerne og lysten til at gøre noget er i behold (endnu) og morgenkaffen blev nydt, mens jeg skrev en mail til webstrikkerne med en forespørgsel på en cardigan, som jeg har set her og der og alle vegne i strikkerelaterede blogge/blogs, og som jeg har forelsket mig i og købt garn til. Webstrik er guld værd, når man sidder med strikkeproblemer og der er svar pr. omgående med gode råd og masser af hjælp, hvis og når man henvender sig. Jan og Johannes havde allerede i går aftes under aftensmaden herhjemme, aftalt, at de ville op på toppen af Præstefjeldet, og mens Jan rendte derop, satte jeg fødderne i vand, smurte mudder i ansigtet, hældte kur i håret, gned albuer og knæ med pimpsten, drak en liter grøn te mens jeg hørte god musik på afspilleren. Da mudderet var vasket af, kuren skyllet ud og mishandlingen af albuer og knæ var indstillet, kørte jeg ud for at handle og hente Jan ved vejen. Hvis jeg kunne skrue tiden tilbage, ville jeg afslutte dagen akkurat her og forhåbningsfuldt bare springe videre til næste dag i kalenderen, men desværre! Da vi kom hjem, forvandlede dagen sig til en ond og ildsprudlende drage, der ville mig til livs: Jeg satte kamerakortet i computeren, for at se de flotte billeder, som Jan havde taget fra toppen af Præstefjeldet, det drillede og inden jeg nåede at se, hvad der videre skete, var alle billederne slettet. Øv og øv og øv. Jan tog det pænt i modsætning til mig, der blev så frustreret og indædt, at jeg kun så en mulighed for at overleve: jeg gik i seng, hvor jeg faldt i en dødlignende og dybt fortrængende søvn og drømte onde drømme, og det var jo ikke lige derfor jeg havde begravet mig under dynen, så op igen, og finde noget spændende at give mig til. Garnet, som jeg havde til cardiganen, kunne vindes op, og dertil har jeg en fin garnvinde og et krydsnøgleappat, men garnet havde transformeret sig om til en kæmpestor bunke knuder, løkker og indviklinger, der fik mig til at skrige og trampe i gulvet, mens blodtrykket steg og steg til næsten uanede højder. Jeg så små stjerner og røde prikker for øjnene, men kunne i det fjerne høre Jan tilbyde sin hjælp og efter et par timer fik vi viklet bunken af garn ud til en rigtig og brugbar nøgle. Som tak for hjælpen, ville jeg forsøge at lave noget dejligt koldskål a'la farfars, og havde dertil købt ymer og cheasy vanilie, past.æg og jeg skal komme efter dig, men min monstermaskine af en kitchen aid (jeg hader den maskine og forbander den dag, hvor jeg købte den. Jeg vil stadig hellere have en Kenwood!!) fik pisket halvdelen af massen ud på små 100 km2 og jeg fik ansigtet smurt ind for anden gang i dag. Jeg håber, at ymer og æggeblommer er sundt og godt for huden, for godt for blodtrykket og humøret var det bestemt ikke. Overhovedet ikke! Resultatet af koldskålen look alike, var rimeligt og brugbart, når nu man ikke kan købe kærnemælk heroppe og længes efter farfars koldskål og glade sommerdage. Som I næsten kan regne ud hvorfor, er der ingen billeder til dette indlæg og der er stadig ingen stop/pauseknap til dagen at finde, så jeg har sat afslappende musik på, trækker vejret laaaaangsomt gennem næsen, mens jeg indeni gentager og gentager OHMMMMMMMM.., visualiserer laaaangsomme skvulpende bølger ved en stille strand som fuldmånen spejler sig i og forsøger at sidde fuldstændigt stille, så jeg ikke laver flere ulykker for i dag.

Tak for mad

I aften stod menuen på ørred, som Klaus har fanget. TAK for mad, Klaus! (Jeg kunne godt have brugt nogle friske, nye asparges-kartofler, nyopgravede små gulerødder, et knasende friskt blomkålshoved, økologiske, nye citroner, selvdyrket nyklippet persille og økologisk smør uden salt og ikke mindst farmors hyldblomstsaft) Til gengæld fåes ørreder ikke bedre end dem heroppe fra! Vilde og 100% økologiske og fanget i en god stemning

Afrejse og ankomst

Saras fødselsdag var både en festdag og, synes jeg, en testdag, for hvor meget sjælen og hjertet kunne bære. Mit var vist ikke det eneste, der bristede med mellemrum, for vi startede med at tage afsked med oldemor og Aksel efter at de havde serveret eftermiddagskaffe og hjemmebagte, velbagte og velsmagende kanelsnegle nede hos dem. Mænderne gik sig en tur og kikkede på dem smukke natur, der omkranser Alstrup, og som man ikke kan blive træt af at kikke på. Når vi står hos familien, og måske især oldemor og siger farvel og på gensyn, føles et år som meget lang tid, og det er så lang tid, der går inden vi ser dem igen. Aftensmaden fik vi hos farmor og farfar, og farfar havde lavet sin berømte koldskål til dessert til os. Og så var der tid til at vi skulle til dét igen: afsked, men først efter at jeg havde glemt, at jeg havde forlagt bilnøglen ude i drivhuset under en tomatplante, som jeg havde røvet for alle modne tomater og vi derfor lettere paniske og forfjamskede endevendte huset. Hjertet vred sig, og sjælen ømmede sig mange hundrede kilometer gennem Danmark over de farveller, vi blev nødt til at sige, da vi tog afsted, men da vi nåede Kastrup, fik vi andet at tænke på, for i mørket kunne vi hverken se gadeskilte eller det udprintede kort, som vi ellers så fornuftigt havde taget med os, men efter at have cirklet bandende og rundtossede rundt i samtlige rundkørsler i Kastrup og omegn, fandt vi omsider Kastrup bed and Breakfast, hvor dejlige senge ventede os til 4 timers søvn, inden vi kunne aflevere lejebilen og trille kufferterne ind på indvejningsbåndet. Turen hjem gik fuldstændigt uinteressant planmæssigt og nu sidder jeg hjemme i mit eget køkken med nedtursfølelse og hjemve til farmor og farfars terasse, hvor farmors blomster stadig står smukt, tomaterne modnes, druerne er på vej, stranden lokker børnene og familiens varme favn er. Man skulle tro, at jeg ville juble som alle de andre i flyet, da vi fløj over Grønlands østkyst, men farvellerne fra i går ligger stadig tungt i maven og da vi kom til vestkysten, vendte følelsen af farvel sig endnu engang med en skarp spids mod hjertekulen og gjorde ondt igen. Jollen er kommet i vandet i dag, men vinden byder ikke velkommen hjem, vi har pakket kufferten ud, været ude og handle, skrigende over de totalt forrykte høje priser, trods dét, fyldt køleskabet, og om et par dage har jeg sikkert fundet tonen, sejler rundt og er glad, men indtil da, vil jeg vride hver en ferie/solskins-/familiedag ud af de billeder jeg har lagt ind i mit billedalbum i løbet af sommeren og i dag. TAK farmor og farfar for nogle dejlige dage.

TILLYKKE TIL SARA

Tillykke med fødselsdagen Sara. Jeg håber, at du har haft et par gode erstatnings-fødselsdage og nyder solen, der er dukket frem i dag for at ønske dig tillykke.

Sara asaSARA! Tillykke!

Midsommerdrøm

Så vendte sommeren tilbage til Danmark..sådan ca. 2 uger for sent..eller efter pausen, som vi godt ville have undværet De har lovet godt vejr med op til 30 grader de kommende dage. Det kommer jo desværre ikke os til gode og hvad kan vi bruge det til, for vi tager af sted som det gode vejr igen indfinder sig i Danmark. Lur mig om ikke det så ikke bliver koldt og trist i Sisimiut, for det plejer at være det modsatte vejr hjemme som her. Jeg kan forsøge at muntre mig selv op med, at der så måske ikke er så mange myg hjemme, når vi kommer? Eller at vi passende kan tørre lidt støv af, trække rundt på støvsugeren, vaske lidt tøj, smide døde planter ud og få fysisk kontakt med det hjem, som vi ikke har været i, i 3 uger? Eller at jeg kan få strikket af alt det lækre garn, som jeg har fået indkøbt, og som gerne skulle holde vinteren over? Hmm.. måske skulle jeg også lade være at være negativt forudindtaget, lade være med at tage bekymringerne på forskud, og bare glæde mig over, at vi har haft nogle dejlige dage sammen med farmor og farfar her i Danmark.. og at vi godt kunne bruge nogle flere, meget snart. Bare lige vende hjemme, og så komme tilbage til noget eftermiddagskaffe i næste uge. Gid! Vi nød det dejlige vejr på stranden i Hvalpsund, hvor de sidste rester af vinterens kulde smeltede ned i det varme sand som de bare tæer nød at grave sig ned i. Pigerne var på stranden og var kun lige hjemme og vende til noget aftensmad, inden de igen var at finde på stranden. I morgen (torsdag) på Saras rigtige fødseldag, skal der siges farvel og på gensyn til de sidste, der skal pakkes og bilen skal stuves, inden vi drager til Sjælland, hvor vi overnatter, inden turen går videre nordpå. Der er heldigvis stadig nogle uger tilbage af ferien, inden vi skal tilbage på arbejdet, og dem glæder vi os også til at få brugt til afslapning, opladning og påfyldning af ny energi, mod og virkelyst.

Der er lidt flere billeder i mit billedalbum til de af jer som har lyst til at kikke..mit sommer album fra sidste år faldt jeg pludselig over og syntes var hyggelig at gense.

Seværdigheder i sidste øjeblik

Nej, jeg har ikke tabt mig i løbet af eftermiddagen, men har konstateret, at det i hvert fald ikke bliver sjovere, at være stor og matrone-agtig, at være negativ over det. Enten må jeg gøre noget ved det, eller også må jeg lære at leve med det. Det sundeste ville nok være det første, og sundt ville det også være at være lidt mere positivt indstillet og stemt over billeder af sig selv. Både de ydre og de indre! Nemlig! )Dagen startede med endnu engang sæbeboblefestival hos mine forældre i deres sommerhus i Geraa, og lidt over middag kom vi til den kedelige del af at holde ferie, nemlig at sige farvel. Jeg kan altså ikke lide at tage afsked og sige farvel. I virkeligheden er det vel også snarere et ”på gensyn” vi sagde! Vi ses jo igen. Simon blev afleveret i Viborg og det var også et farvel og på snarligt gensyn, og nu vi alligevel var i Viborg kunne jeg vel ligeså godt besøge ”Mathilde” og trøste-købe 4 nøgler mega-blødt merino-garn og opskrift til ”centrifugal”huen?! Der er basis for, at alle får en hue. Der røg også et smukt bundt spindelsvævstyndt grønt uldgarn med, der smukt skifter farve fra det grønne til rødlige nuancer, og det vil egne sig godt til et fint tyndt og elegant sjal, en luksus-hæklenål i str. 2½ til musetakkerne på mine håndledsvarmere, nogle knapper, og reserveknapper i fald og hvis til en cardigan/trøje eller??? Én af farmors mange forskellige tomatplanter kunne levere en tomat til aften. Stor, anderledes, men saftig og kødfuld én af slagsen. (Tomaten, ikke mig! NÅ!) og da vi jo også skulle sige farvel til Hunden og hans flinke ejere, kørte vi en tur til Fjelsø. Kaffen blev indtaget forskellige steder i Fjelsøs omegn, og vi kunne igen konstatere, at der findes mange smukke og seværdige steder i Danmark og særdeleshed Jylland, hvis man har en ”kendt-mand” med sig. Vi kunne stoppe et sted og æde os en pukkel på i vilde hindbær, hvis det var det, vi ville..Vi fik set en dobbelt jættestue, Tuls-bjerge, Simested å på klods hold og konstateret, at der er masser af liv i den, og at samtlige heste vi kom forbi var både imødekommende, snaksaglige og meget store. Flagermusene var vågnet og fløj hurtigt og imponerende præcist rundt efter insekter over engen i tusmørket. Der blev trykket hånd og lovet gensyn og nu er dagen gået. Mørket har sænket sig over det ganske land og alt ånder fred og stilhed. Det har været en lang og begivenhedsrig dag, og TAK for den. (Jeg har flere billeder ind i mit billedalbum)