Færdig Linus

Allerede i søndags inviterede mine forældre os allesammen på brunch i dag/formiddags. Det er vist ikke uden grund at sønderjyder er kendt for deres overdådige (kaffe-)borde. Min far, der er i den sammenhæng er prototypen på en sønderjyde, havde disket op, så vi ikke har spist hele dagen,- og aftensmaden først lige er blevet indtaget her kl 21.30. Som det næsten altid går, når vi er hos mine forældre, fik vi malende beskrivelser af både det ene og det andet. Et af hovedemnerne i formiddags var, at min mor var træt af sin stuebirk, der fylder enormt meget. Der havde været for-og-imod-diskussioner, og vi blev inddraget...Lena og jeg fik overtalt (med megen besvær..er alle sønderjyder mon så stædige??) min far til at finde en sav og efter meget parlamenteren frem og tilbage om hvor, hvormeget og hvordan, røg et par lange grene,- tungen og piben blev holdt lige i munden, og vi håber at birken overlever, og at grenene, vi satte i vand slår rødder. Optimismen kender næsten ingen grænser! Hvis birken går ud, har de da stadig deres blomstrende kaktus ;-) som i overstadige farver trodser regnen, kulden og tågen i dag.Vejret er trist og tågen ligger tæt og sigtbarheden er nogen gange nede på ca 25-50 mtr. Det er overhovedet ikke nok til, at flyveren kan lande. Den flyver, som vores gæster fra Nuuk skulle ankomme med. De kommer derfor først i morgen, og jeg håber og beder til, at der er bedre vejr, så byen kan vise sig fra en lidt mere charmerende side. (Lygtepælen har I set før, men i noget andet vejr på en anden årstid) Der var døbt extreeeem-knitting i går aftes, og dagen i dag blev brugt til at speedstrikke med en seneskedehindebetændelse i venstre håndled til følge, men jeg blev færdig, og Linus er blevet afleveret til min søster Lena, der rejser til Danmark i morgen, så hun kan aflevere den personligt og med et knus og kram i tillæg til Daniel. Der er ingen knapper i, men Lena har lovet at sy dem i for mig. Tak, Lena. Jeg tror ikke, jeg bliver nogen stor fan af strikke-kits nogensinde. Jeg kan bedre lide at sammensætte garner og farver selv. Jeg er jo godt klar over, at der løber mange små drenge (og sikkert også piger) rundt med lige nøjagtig den Linus, som jeg også har strikket. Trøjen og farverne fine, men når jeg har brugt så lang tid (og mange penge) på et stykke arbejde, synes jeg et eller andet sted, at det skal være unikt, og det er den her jo (næsten) ikke. Der er et par småfejl i, hvilket er det eneste, der adskiller den fra alle de andre, der er også er strikket med lige nøjagtig de farver i den størrelse. Jeg håber dog at Daniel bliver glad (han havde ønsket sig en vest, men det garn, jeg strikkede vesten i, var så ringe, at jeg har lagt det til side. Han skal nok få sig en vest..snart, når mit håndled har det lidt bedre, ikke brænder, svider og er ømt længere..man kan vist godt se på mine billeder, at jeg har kedet mig på min tur rundt i byen i dag??)