Søsterkaffe

Vejret er slået om, og det regner koldt og det hele indbyder til sofa, hygge og vattæpper. Både Lena og jeg fik tidligt fri i dag, og vi var overhovedet ikke sene til at arrangere kaffeslaberas på Taseralik sammen. Faktisk skulle der bare det rigtige blik og nik til, før vi begge sad dernede- Lena med en "terning", som hun med sin vanlige ro og stædighed fik samlet, og jeg med mit strikketøj (Yes! jeg strikker offentligt..ofte og gerne) . Der er ikke mange mennesker man bare kan sidde og være fuldstændigt tavse med, og falde til ro med, som sin egen søster. Jeg kan vist ikke skjule, at jeg i den grad holder af, og elsker begge mine søstre, og som jeg bliver ældre, værdsætter højere og højere. At have et livsvidne og som husker de små detajler fra ens liv og som man ikke behøver at forklare sig overfor igen og igen. Sådan er det også med gode veninder, hvis de har været det længe nok... ("gamle venner tager lang tid at få..") husker at jeg vise det?? Desværre for mig, er min yngste søster jo flyttet til Ålborg, hvor hun læser jura, men jeg er så stolt over hende, for det kræver mod og overskud, at rykke teltpælene op, pakke habbenguttet sammen, sige sit arbejde igennem ti år op, og få stuvet børn og mand sammen, og flytte til noget helt nyt, for at læse og lære. Jeg er stolt, som kun en søster kan være det, selvom jeg savner hende og især hendes dejlige drenge.