Altan-ornitolog

Nogen siger, at canada-gæssene er blevet mange, mange flere og at der er blevet færre af de andre slags gæs.

I Europa er canadagåsen en invasiv art, som oprindeligt stammer fra Nordamerika.

Jeg mindes ikke at der var så mange over-flyvende gæs da jeg var barn,  men måske var jeg ikke så opmærksom på de forskellige dyr, da jeg var barn og havde nok og mest kun blik for vores hunde?

Hvorom alting er, ser jeg flere og flere gæs her i byen.

Sidste år landede en lille flok neden for kirkegården, som i vores by ligger centralt.

Gæssene gik nede i et område, hvor der ikke færdes ret mange mennesker, for ikke at sige nogen, men de var synlige fra både boligblokkene og husene, hvis man kikkede efter.

Min ven og jeg opdagede dem ihvertfald og vi sneg os stille ind på dem, med vores kameraer og fik taget nogle billeder.

Jeg følte mig ret heldig over at være kommet så tæt på dem, for de er sky og letter ved den mindste lyd og bevægelse.

De tager ingen chancer og letter hellere en gang for meget end for lidt, så da vi kom på "skud-hold" af dem, følte jeg at jeg havde oplevet noget ekstraordinært.

Siden i søndags lå der en lille flok canadagæs i den lillebitte sø, der lidt større end en vandpyt, nede ved vores hunde.

De lå fredeligt i søen og tøffede rundt.

Jeg så dem ikke selv, men nogen havde taget billeder med deres mobiltelefoner og lagt det på facebook og jeg tænkte ved mig selv, at de nok allerede var ovre alle fjelde og orkede derfor ikke besværge mig med at finde mit kamera frem og gå derned for at fotografere.

Men de lå der sørme igen i går.

Mit kamera blev hentet og jeg gik så langt ind mod dem, som de nu tillod det og fik fotograferet dem.

Jeg ville så gerne have haft et fint billede af dem, når de fløj også; for det vidste jeg at de ville gøre, når de blev trætte af mig.

Det lykkedes ikke helt, -faktisk ikke overhovedet ikke som jeg gerne ville have haft det, men det er altid en glæde at se på fugle, som ikke er hverdagssyn og det er canadagæssene for mig.. endnu. 

Min absolutte yndlingsfugl er stadig ravnen. Det har jeg skrevet om så mange gange før, at jeg vil skåne jer for yderligere lovprisning af den smukke, sorte og kloge fugl.

Den er der alt for mange af, og man må faktisk iflg. vores lovgivning her i byen, fange og aflive dem året rundt. 

Ravnen er lige så årvågen som gæssene og ihvertfald, dem som er her i byen er svære at komme på "skudhold" af med kameraet og i vinter blev det lidt en sport for mig, at forsøge at få taget et billede af den. 

De sidste par vintre, især når der har været is, har der ligget rigtigt mange edderfugle nede i havnebassinet. 

Der er rigtig mange der fryser ihjel, men de er også et overdådigt festmåltid for ørnene, som der kommer flere og flere af i området omkring havnen.

Det kan man ikke fortænke ørnen i, for de stakkels frysende edderfugle er lette at fange, et nemt bytte for en sulten ørn og jeg har på fornemmelsen, uden at have et grundlag for at vide det, at det måske er de samme ørne, som vender tilbage vinter efter vinter, -kloge af erfaring med de nemme edderfugle, som ligger delvist forsvarsløse i isen.

Jeg fotograferer de små fugle ude på altanen næsten hverdag. De er sultne og lader sig ikke forstyrre, selvom jeg står bag vinduerne og knipser løs.

Min yngste datter sagde engang i løbet af vinteren, at vi, -altså Jan og jeg, vist var ret nørdede med fugle. Måske? Vi synes ihvertfald, at det er sjovt og interessant at følge med i dyrelivet omkring os og fugle er da ret interessante. Jeg ved ikke meget om dem ellers, men det er fascinerende at snespurven fx er den nordligste ynglende spurvefugl, at den kommer langt omkring og overvintre i Centraleuropa. ++

Nu har vi så også laplandsværlingen på vores altan i stor stil og de kvidrer og synger så lystigt og muntert. Det er da til at blive helt glad i låget af al den liv og leben omkring en. 

Det var så alt fra den nydudsprugne altan-ornitolog