Tankelarm

 Der har været stille derhjemme. 

Meget stille.

Min kælekat er væk og Jan har været i Danmark i næsten 14 dage  i forbindelse med noget arbejde.

Han havde mulighed for en smuttur over til sin far og det gjorde glæde hos begge.

Jeg gad godt at have været med, men jeg har et arbejde, som skal passes og nogle elever, som skal undervises, så jeg kan ikke andet end at blive pænt hjemme, men håbede for dem, at de havde nogle gode stunder.

Jeg ved, at der blev stegt en juleand og at de spiste julemad sammen. 

Det er jo ikke så tit at der er mulighed for det, for Jan er jo heroppe med os i julen og farfar holder jul med dem, som nu er i nærheden og har mulighed.

På denne tid af året, hvor der er mørkt og der ikke er så meget at komme ud efter, kan jeg godt blive rastløs og føle mig buret inde.

Måske er jeg mest buret inde i mig selv og mine egne tanker om at være buret inde?

Mørket tager også på energien. 

Jeg har intensioner om at starte i fitness, gå lange ture, begynde at løbe i det små og alt muligt og især umuligt, for når jeg kommer hjem om eftermidddagen er energien opbrugt og lysten til at træde ud af hoveddøren igen er ikke eksisterende.

Jeg ville så gerne kunne hoppe frisk rundt, når jeg kommer hjem, hoppe i mine løbesko og hoppe på løbebåndet og energisk drøne derud af, men bare  at skulle gå ud og ned med skraldespanden kan nogengange være en kraftpræstation.

Inderst inde ved jeg godt, at hvis jeg tvang mig selv igang og kom ud, gik den tur og gjorde det regelmæssigt, ville jeg langsomt blive fyldt med den energi, som jeg mangler. 

Kender du også den spiral, som er så svær at komme ud af?

Da jeg for et par år siden var inde i en god rytme med at gå daglige ture i al slags vejr, kunne jeg ikke undvære det.

Jeg nød den friske luft uanset, hvordan vejret var.

At komme ud med høretelefoner i ørerne med god musik og jeg lærte mig selv at sætte tanker, følelser og andet hjerne-skrammel på pause mens fødderne fandt ind i en rytme.

Mine gode rutiner blev slået af banen af alle mulige ting. 

Min far blev syg og jeg  flyttede i en af afdeling på arbejdet og fik nye, krævende funktioner på arbejdet, som udfordrede mig på alle planer.

Jeg forsøgte at gøre mig fri og forsøgte at finde nogle muligheder, men alene det at lede efter mulighederne låste mine i forvejen trængte tanker længere ind i mine selvskabte tanke-fængsler.

Og så var den dårlige spiral skabt. 

Sammen med en masse overflødige kilo. 

Jeg kom ind i en dårlig vane med bland-selv-slik og hygge-spisning om aftenen og det sammen med stille-sidning og løbske tanker, som jo er så let at lade stå til overfor.

Der har været stille i hjemmet, mens Jan var væk og katten ikke er mere, men inde i mit hoved har det altså larmet. 

Især med selvbebrejdelser over at lade stå til og ikke gøre nok for mig selv og de ting, som bør rettes ind og til igen for at få mere energi.

Dengang jeg gik ture hver dag, skrev jeg antal af gået kilometre op og når måneden var ovre, lagde jeg sammen og glædede mig, hvis jeg havde gået mere end sidste måned eller bare lige så meget.

Måske det er en dårlig strategi, at ville gå de der mærkelige mange tanker væk, men jeg ved, at hvis der skal skabes mere ro, overskud og energi i det daglige, skal jeg vist tvinges i gang.

Det var de tanker, som kom ud af at sidde i det stille hjem, hvor hverken Jan eller katten er.