Træk stikket

Jan og jeg spiste aftensmad i fredags herhjemme, pakkede lidt mad sammen og drog ind i fjorden til vores hytte.

Det allerallerbedste ved vores hytteliv derinde, er at vi er afskåret fra resten af verden.. næsten da. 

Vi har en iridium-telefon, som vi kan ringe fra, hvis vi kommer i nød og vi har en inReach, som vi kan skrive korte beskeder med,  men det er så også det.

Vi får læst, sovet, drukket en masse te og får mit vedkommende får jeg strikket og Jan løser krydsord.

Vi hører musik sammen, mens vi drøfter emner, som vi ikke giver så meget opmærksomhed i hverdagen. Nogen gange er det dybe samtaler og andre gange, er det mere hygge og afslappet sludder.

Forskellen på her og der, er at vi ikke bliver forstyrret af hverken tv, internet, radio eller noget som helst andet udefra, som kan forstyrre og blande sig i vores opmærksomhed.

Jeg tænker ofte på at jeg jo burde tage skridtet og skippe min smartphone, slette min facebook, slukke for tv'et og sætte en timer på mit internet-forbrug, men det gør man (jeg ) jo ikke.

Hvorfor er det, at det er så svært. 

Det er især om morgenen inden jeg står op, at jeg fortaber mig i ligegyldige sociale medier, hvor jeg bliver ledt videre over i videoklip og reels. 

Det er ren tidspilde og alligevel ikke, for det er jo også en anden måde at koble fra på.

De sociale medier er en stor og udskældt størrelse og især når jeg ligger inde i min seng i min hytte, hvor vi end ikke kan lytte til old school radio, så tænker jeg, at jeg skal have lukket og slukket for det hele, når jeg kommer hjem, men når jeg når frem og tilbage til civilisationen og lige skal trække stikket lidt, er det nu alligevel rart at kunne sidde og glo på en masse, som jeg end ikke behøver at have en mening om og ikke skal tage personligt stilling til.

Snap chat og tik tok holder jeg mig fra og glor kun på facebook og intagram som vores generation jo gør.

Jeg tager rigtig tit tilløb til at slette, -især min facebook, så jeg ikke længere skal bruge tid på det, men jeg har ikke taget springet.. endnu.

Jeg lå og koblede fra med mit makroobektiv i denne weekend. 

De bittesmå planter og arktiske blomster, der modsat mig, snart springer, blev gennemfotograferet.

Mens jeg lå og fotograferede, tænkte jeg på min veninde, som har fået et af mine fotografier printet ud på skum i stort format og som hun har hængt op i sin stue.. i sin stue!

Jeg er så beæret og ret så stolt over det og da hun fortalte mig, at hun ville få printet fotoet ud, prøvede jeg at lægge en bunke af mine egne fotos over på en usb og lave et diasshow på vores 47 tommer tv, som har et rigtigt godt billede.

Det e en anden måde at se fotos på og måske lidt gammeldags, men mange billede gør sig jo bare bedre, når de bliver vist ordentligt og ikke kun bliver set på facebook og instagram.

Jeg søgte, ledte og undersøgte om jeg kunne lave et slags diasshow til dette indlæg, så jeg kunne vise dig mine makrobilleder fra weekenden, men jeg opgav (lidt. Hvis du kender en side eller lign, så send mig gerne en besked)  indtil videre og må så lægge dem ud, som jeg synes ud af 25 stk. 

Jeg kan godt selv lide rolige blomsterbilleder og gerne dem som er lidt blurry, men sådan er smag og behag jo så forskellige.

Om en uge har jeg sommerferie og jeg trænger så meget.

Jeg kører mig selv alt, alt for hårdt i hverdagen med alt for mange pligter, opgaver og gøremål og jeg er for dårlig, alt alt for dårlig til at sige fra, trække stikket og bare passe på mig selv.

Det betyder jo, at jeg er træt og faktisk så træt, at jeg var ved at opgive at bestille en billet til en kort rejse til Danmark, fordi det blev uoverskueligt at skulle træde ud af hamsterhjulet.. ja så slemt kan det også blive, så måske skal jeg bruge lidt tid på at tænke, hvad jeg rent faktisk bruger min sparsomme fritid til og hvilke indtryk jeg fylder min overbelastede hjerne med.