I morgen når klokken slår fyraften, så har jeg omsider sommerferie og det er så tiltrængt.
Vi drager sydover mod Danmark i nogle uger og heldigvis har vi fået huset afsat, katten bliver passet og hundene bliver der også taget hånd om.
Mine mest tørstige planter bliver afleveret hos min mor og der skal de nok få det godt.
Vejret i Danmark slår om til det kolde og ustabile, siger de lige akkurat nu i TV-avisen, men vi klarer os såmænd nok.. Vi kommer ikke for vejrets skyld, men for samvær og hygge med farfar/svigerfar.
Vi skal opleve Fyn, for der har vi aldrig været. Vi tager en overnatning eller to, leger turister og tager tilbage til vante omgivelser.
Jeg glæder mig, og jeg glæder mig især til at komme lidt væk, se noget andet og være uden forpligtelser.
I begyndelsen af juni var jeg på lejrskole med min klasse.
Det er godt nok mange år siden jeg har været på lejrskole med elever og det var mega hyggeligt og tiden fløj afsted, selvom vi havde snevejr, frostgrader om natten, koldt og råt om dagen.
Det er ingen hemmelighed, at jeg er overordentligt glad for min klasse. Eleverne er 11-12 år og det er 4. år jeg har dem og jeg er klasselærer for dem.
De er så glade, så harmoniske, så søde og sociale.
De er enormt tillidsfulde og åbne og det er så nemt at arbejde med og for dem, så lejrskoleopholdet gik fuldstændigt gnidningsløst og jeg håber, at de ligesom jeg vil huske tilbage på lejrskoleopholdet med glæde.
Så selvom jeg har været væk fra byen, så glæder jeg mig meget til at komme lidt mere væk og til at se noget andet, til at være lidt fri, sove længe og til at tiden alene tilhører mig, men jeg har altså lige en dag mere i morgen
jeg samler på billeder af huse fra diverse bosteder i Grønland, mon jeg kunne tage en kopi af E8 huset fra Assaqutaq? /Ole Zeeb
SvarSlet