Nogen gange er der ikke så meget vi kan gøre, når ydre omstændigheder træffer valgene for os.
Sådan er det bare og sådan er det især heroppe, hvis man har bestemt sig for at komme ud.
Vejret kan skifte hurtigt og mange aktiviteter afhænger af vejret mere end andre steder i verden.
Som jeg skrev, så fik Jan problemer med sin snescooter sidste weekend og hele ugen, gik jeg og drømte mig tilbage til weekenden vi forlod, men vidste at det var noget nær umuligt at komme afsted, når Jans scooter ikke kunne køre.
Vi ringede til værkstedet, men skæbnen ville at der kun var en mekaniker på værkstedet, da de andre enten var på uddannelse, ude at rejse eller havde ferie og den tilbageblevne havde mere end rigeligt at se til, så jeg havde opgivet håbet omend det var med nedadvendte mundvige, sorte skyer over hovedet og opgivende tanker.
Et sidste forsøg blev gjort da vi spurgte ude på værkstedet, om de kunne forsøge med en enkelt, simpel ting; nemlig at skifte batteriet og lærlingen kørte ud med et nyt batteri og minsandten om det ikke virkede.
Jeg var ude med mine elever i det mest strålende solskin, hvor de løb på langrendsski og andre legde i sneen i de sidste to lektioner.
Det var timer, som jeg havde lovet dem tidligere på året. To lektioner med frisk luft og organiseret leg og bevægelse og vi havde det så hyggeligt, men mens tiden nærmede sig arbejdsdagens afslutning, rullede en tæt, kold og uigennemsigtig tåge ind fra havet og indhyllede byen og da jeg havde afsluttet de sidste gøremål på arbejdet kunne jeg godt se, at vi med stor sandsynlighed ikke kom nogen som helst steder hen i denne weekend med eller uden snescooter.
Vi handlede ind, som skulle vi afsted til hytten, så vi var parate, men da vi gik ud af butikken, var tågen så massiv, at vi endte med at køre over på Taseralik og købte en is og kaffe istedet.
Vi kunne se på deres forskellige opslag derovre, at der var "åben scene", som er et arrangement, som holdes en gang om måneden,- den 3. fredag i måneden og det kunne vi passende tage ned og høre istedet for at sidde hjemme og ærgre os.
Hytte-morgenritualet skulle ikke forsømmes i morges, så den stod på juice og blødkogte æg og selv tågen er lettet, er vejret stadig tungt og kedeligt, så vi går vist ikke glip af det helt store inde i hytten i dag.
Hjemmet skal rengøres og tørres over og det kan vi passende gøre i dag.
Billederne af snespurvene er fra sidste år på samme tid.
Vi har gået og kikket efter snespurvene, men de er vist forsinket.
De er ikke dukket op endnu, men de må være på vej.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.