Jeg har så mange talentfulde unge mennesker omkring mig.
I lørdags var vi ude og se hundeslædevæddeløbet her i byen.
Det var en slags kommune-mesterskab.
Jeg gik i sort, - for mit kamera ville hverken det ene eller det andet og næsten uanset, hvad jeg prøvede på, ville det hverken fokusere eller gengive farverne og lyset.
Ung 1
I panik og frustration skrev jeg til een af mine venner, som kom med en masse bud og prøvede dem af.. fuldstændigt usystematisk og uden skelen til fejlfinding, men noget virkede og lige inden start fik jeg gang i det gamle hakkebræt af mit kamera.
Ung 2
Min yngste datters kæreste havde taget min drone med ud og ville filme ovenfra og han er meget god med sådan en drone og fik filmet af både start og ankomst, men da vi satte kortet fra dronen i computeren.
Ung 3
Så gik jeg jo i panik og frustration igen, for jeg havde jo lige set de fine filmklip og ville altså ikke miste dem så jeg ringede til vores nabo, som har styr på den slags og under 2 timer efter, kunne jeg vise klippene til en begejstret Jan.
Ung 4 og 5
Om aftenen hængte jeg kameraet om skulderen og gik ned til Arctic Sound, som Laura jo er en ret stor del af og kunne se og høre en af hendes venner rappe og optræde med så stor overbevisning, engagement og indlevelse.
Det var en stor og stærk oplevelse.
Inden vi nåede ned om aftenen var vi dog ude med en slags sparkstøtting, hvor Sara havde spændt to hunde for.
Da hun kørte derud af, gik det fint og smertefrit og så tænkte jeg at det kunne jeg da også.
Hundene tænkte noget andet og løb bare rundt og rundt om mig, mens de logrede med halerne og var glade og så overlod jeg dem til de andre igen, der fint fik dem igang ud til at rende foran slæden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.