Forrige uge og tiden inden, var der ufatteligt mange havørne.
I vores barndom var der stort set ingen havørne.. eller vi så dem faktisk så sjældent at jeg ikke rigtig mindes at have set en havørn, som barn.
Den har heldigvis været fredet siden 1973.
Nogen i byen havde talt over 40 havørne.
Jeg så ikke så mange,-eller jeg fik dem ihvertfald ikke talt i store store mængder, men der var virkeligt mange.
De sad ovre på pynten på den anden side af havnen og holdt øje med alle de edderfugle, som ligger og svømmer rundt. Indtil sidste uge, var havnen ved at fryse til is og der var delvise åbne områder med vand.
Temperaturen steg lige pkludseligt og vi fik varme grader, den sparsomme sne blev blød og grynet, bare pletter jord dukkede frem og den tynde, tynde havis forsvandt igen, sammen med ørnene.
En af mine venner og jeg var nede og forsøge at få nogle billeder af ørnene og det lykkedes da delvist, men ikke i den grad som jeg havde drømt om.
Vi havde jo for et par år siden en næsten hånd-tam ørn som hele byen holdt øje med, fodrede og ivrigt fotograferede.
Den er væk, blevet voksen, fundet andre steder eller måske i værste fald død. Der er ingen små-tamme ørne at se nogen steder, så vi er tilbage til at forsøge at være heldige med de meget sky, der var omkring byen.
Nu er isen væk, sneen væk, kuldegraderne væk og ørnene er fløjet deres vej.
Jeg fik disse billeder i kamerat og det er vel også bedre end ingenting.
Ørnen er en stor og imponerende rovfugl, men jeg er stadig mest fascineret af ravnene.
Dem, altså ravnene er der så til gengæld så mange af, at de nærmest er at betragte som en skadesfugl og der bliver også opfordret til at regulere dem og der er "jagt-tid" på dem året rundt.. også i yngleperioden og det kan jeg tænke mine tanker om; jeg som er så fascineret af ravnen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.