Det blev en meget lang nat, for jeg vågner jo første gang kl 04.04 næsten hver morgen efter at have været små-vågen natten igennem, men heldigvis kunne jeg falde i søvn igen hos Sara torsdag morgen og vågnede derfor først kl 06, hvor jeg så lå og kiggede på hende til hun vågnede ved 7 tiden.
Hun skulle til forelæsning men først ved 13-tiden og inden da havde hun en masse, der skulle læses, så hun sad og var flittig mens jeg lå og læste lidt til det kursus, som jeg skal til i dag fra kl 14 til kl 17 (it better be good!)
Jeg fulgtes med hende ud af døren og brugte dagen på at ose omkring i Århus, drikke noget kaffe og kigge i forretninger, der dog ikke kunne friste.. altså udover en garnforretning, hvor jeg købte et fed håndmalet fed merino-garn.
Laura havde jeg taget afsked med allerede dagen før, hvor jeg tog over på hendes kollegie og brugte hele eftermiddagen, hvor hun bagte både rugbrød og kage til det møde, som hun skulle deltage i om aftenen og i torsdags, skulle hun have besøg, så vi måtte tage afsked allerede om onsdagen.
Det regnede da jeg forlod hendes kollegie for at tage ud til Risskov, hvor Sara bor og regnen passede godt til de følelser, som jeg tog afsted med.
Jeg havde købt en billet til en stillekupé og der var stille og trygt på overfarten over til Kastrup.
Der blev læst lidt i en spændende, ny-indkøbt bog og jeg gyste indimellem til en anden bog, som jeg havde købt til 30 kr i en tilbudskasse med bøger, men jeg var bange for at falde i søvn, så jeg rankede mig og satte musik i ørerne istedet og sad så og blundede lidt med alle antennerne tændt og kl 04.47 ankom jeg så til Kastrup lufthavn, hvor der så skulle slåes endnu en del timer ihjel, da flyet først skulle lette kl 11 og der først kunne indleveres baggage kl 09.00
Der blev drukket store kopper kaffe i 7/11 og endelig kunne vi komme afsted.
I flyet faldt jeg altså i søvn og sov vel næsten 1 time.
Måske det er lettere at holde sig vågen og frisk, hvis man har nogen at snakke med undervejs og måske tiden ikke føles så uendelig lang, hvis man har nogen at dele den med?
Jeg nåede at kramme Simon i Kangerlussuaq og sidde lidt sammen med ham i hans pause fra arbejdet inden jeg skulle flyve videre.
Da jeg endelig ankom Sisimiut kl 14.15 grønlandsk tid (kl 18.15 dansk tid) var jeg så træt at jeg bare ikke orkede mere.
For træt til at sove og for træt til at være vågen, men jeg holdt ud og holdt mig vågen og gik i seng til den tid jeg plejer at gå i seng heroppe.. og vågnede så, som jeg plejer kl 04.04.
Aaargh, hvor er det bare så træls, at have erhvervet sig søvnproblemer!
Det bliver en lang dag med kursus og jetlag. Selvom kurset kun varer sølle 3 timer, men fordi det ligger midt i det hele og midt på dagen og splitter dagen op.
Det bliver en lang dag hvor kroppen stadig husker krammene fra mine børn og som jeg godt gad at bruge mange, mange flere dage sammen med.
Hvis jeg kendte datoen for hvornår de kommer hjem til jul, ville jeg begynde at tælle ned allerede nu og se frem til det.
Nu kender jeg kun klokkeslettet for, hvornår kurset i dag stopper og hvornår jeg så kan tage afsted og op i hytten.
Dét trænger jeg til.
I stilheden, i roen og den friske luft skal slappes af og jeg skal have sænket skuldrene til normal position og jeg skal forsøge at finde mig selv igen.
Bare jeg ikke skal holde mig vågen i over et døgn igen foreløbig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.