Læseferie og nydeweekend

Denne weekend har jeg brugt en masse tanker på at tænke over, hvordan jeg kan overføre nogle af de tanker jeg har inde i hytten her til min faste bopælsadresse.
Hvordan jeg herhjemme kan øve mig i, at lade stå til og slappe af.

Inde i fjorden, hvor der ikke er rindende vand indlagt i vores lillebitte hytte på 15 kvm, hvor der ikke er træk og slip og hvor jeg bogstaveligt talt skal skide i en pose, der er kun en skibs-ovn, som varmekilde, og vi har kun tre små lamper, hvoraf de to hænger over vores seng. (De er tilsluttet en sol-celle.

Der er ikke internet og jeg kan ikke ringe med mobilen og jeg kan ikke se fjernsyn og jeg er afskåret fra alt og alle, men der i hytten tillader jeg mig selv at slappe af og falde til ro.

Jeg kan få tiden til at gå ved bare at sidde og kigge ud af vinduet og nyde udsigten, eller trisse rundt udenfor og indsnuse fjeldets dufte.

Jeg tænkte over denne weekend og tænkte på, hvor fjollet og helt meningslyst det i virkeligheden er at jeg ikke bare kan gøre det samme hjemme i vores store 214 kvm hus, hvor der er rindende vand; endda både koldt og varmt vand, så jeg kan gå i bad, hvis jeg trænger til at blive vasket og hvor jeg kan sætte mig toilettet og lave både stort og småt, som jeg efterfølgende kan skylle ud og væk, hvor jeg kan kontakte, hvem jeg har lyst til, hvornår jeg har lyst til og kan tænde for fjernsynet og se lidt Netflix, hvis de faste kanaler bliver for kedelige.

I fredags da Jan og jeg sejlede afsted ind i fjorden til vores hytte om aftenen havde vi en forestilling om,  at vi ville gå en tur og se en anden fjeldtop end den vi var oppe på sidste weekend.

Vi går ikke specielt tidligt i seng, ej heller særligt sent og muligheden for at skærme af for midnatssolen er fuldstændig den samme i hytten som herhjemme.

Vi har mørklægningsgardiner for nogle af vinduerne, så der bliver blændet nogenlunde af.

Vores seng i hytten er en 1 1/2 mands seng.
Faktisk er den en gammel futon-seng, som har stået på enten Laura eller Saras værelse engang i tidernes morgen, som var for god at smide ud.

Vi har toppet den med en god memory-foam (-lignende) topmadras, så det er ikke fordi, at den er hverken bedre eller dårligere end den seng vi har stående herhjemme på matriklen, men inde i hytten sover jeg tungt og sover længe.
Jeg vågner ikke en halv million gange og jeg drømmer længe og intenst ligesom for nogle år siden.

Herhjemme vågner jeg så mange gange, at jeg ikke når ind i drømmeverdenen og når jeg vågner om morgenen så er det alt, alt for tidligt og jeg er næsten træt inden jeg står op.

I går skinnede solen.

Der var ingen vind og luften stod stille.
Der var 16 grader i skyggen, så der var meget varmt ude i solen.
Jeg sov både tungt og sov længe og da morgen kaffen var drukket, blev Jan og jeg enige om at vente med at gå nogen steder hen, for der var så mange myg udenfor at du end ikke kan i din vildeste fantasi forestille dig, hvor mange der var.
Jeg døjer så meget med myggestik.
De svulmer op og klør som ind i helvede og de bliver ved og ved og ved med at klø i flere dage.
Jeg er meget allergisk overfor myggestik og myggeolie, myggespray og hvad der nu ellers findes af forskellige afskrækningsmidler hjælper kun ganske lidt.

Jan derimod bliver stort set ikke stukket og sker det, så hæver det stort set ikke og det klør et lille øjeblik og så er det overstået.
Myggeolier virker så fint til Jan og myggene holder sig på afstand af ham, bare han har en en uåbnet myggeserviet i baglommen.

Dét gad jeg ærligt talt ikke gå ud i, så jeg smækkede benene op på en stol indendøre og drak endnu en kop kaffe.
Formiddagen skred fremad og da luften blev ved med at stå stille tænkte jeg at jeg da bare kunne lægge mig ind i sengen og læse lidt min medbragte bog.

Havde jeg været herhjemme havde jeg følt at jeg skulle gøre noget, lave noget, udrette noget og var gået i gang med et eller andet og fordi solen havde skinnet, havde jeg med garanti haft en idé om, solskinnet og det gode ude-vejr, skulle  udnyttes optimalt, men oppe i hytten kunne jeg uden dårlig samvittighed lægge mig i sengen og læse og dét gjorde jeg så hele dagen.

Jo, jeg var skam oppe og stå et par gange for lige at tjekke vejret, drikke en tår og ud og tisse.

Jan hyggede sig udenfor med at male lidt, give noget træværk lidt olie og da det blev lavvande gik han ned på stranden og ordnede vores udhal.

Indmellem mine sider i bogen blundede jeg lidt, var lidt fraværende og vendte tilbage til min bog.
Og så var dagen gået.
Solen var nået næsten hele vejen rundt og havde vi haft lyst til at gå en tur op i fjeldet efter aftensmaden, kunne det sagtens have ladet sig gøre, men myggene dansede, sværmede og samledes i store, aggressive flokke, som holdt skarpt udkig med mig, så jeg lavede aftensmaden i ro og mag, hyggede mig indendøre og læste et par sider mere.

Sent på aften, lige inden det var faktisk var rigtig sengetid, kom den lille blå-ræv

og inspicerede rundt om vores hytte om der var noget spiseligt og jeg nåede at få et billede af den ud gennem vores beskidte rude.

Og så kunne jeg gå rigtig i seng og jeg sov dybt, tungt og længe, drømte en masse drømme og vågnede sent i morges (i forhold til hvad jeg ellers plejer) og tænkte, at lige akkurat dét at kunne slappe af hjemme uden at have dårlig samvittighed over ikke at lave noget og bare give mig selv lov at ligge og læse en (faktisk 2) god bog.

Det er med vemod,

når jeg går ned af vores lille bakke for at sejle ind til byen igen

og til vores hjem, for jeg føler mig så meget hjemme i vores lille 15 kvm store hytte, men i dag, da jeg langsomt og modstræbende gik ned ad bakken tænkte jeg at jeg ville øve mig i at være som jeg er når jeg er i hytten.

Under alle omstændigheder takker jeg for en dejlig weekend.
Det føltes som ferie.
En lille ferie.
Læseferie og nydeweekend.