En almindelig hverdag .. næsten

Kan du huske dette billede? Det første i blog-posten her?

For et par uger siden, da vi var inde i vores hytte, var vi lige inde og vende længere inde i fjorden.

Det er hverken hvert eller hvert andet år, vi sejler længere ind i fjorden end til vores hytte, men da vi alligevel var der inde tog jeg et billede af nedkørslen/opkørslen, når man kører om vinteren for at vise hvordan det ser ud om sommeren.

Denne weekend har vi været hjemme.

Jan har mega-halsbetændelse. Så meget at han faktisk har været til læge, som kunne konstatere, efter at have podet halsen, at der ingen bakterier var og at det var en virus-infektion, som holdt os hjemme i noget, som kunne ende med at have været sommerens flotteste vejr heroppe.

Næsten ingen sure miner over den dumme virus, men masser af sure miner over mig selv og til mig selv over, at jeg ikke bare tog afsted alene, men hængte mig i, at jeg ikke gad være alene en hel weekend.

Der er folk nok som siger, at de vil med, men når tid er, så skal de altid  noget andet, så jeg er holdt op med at spørge. Jeg orker ikke afslag og nej-er, så der var sure miner fra mig selv til mig selv over at jeg blev hjemme og kukkelurede, mens Jan forsøgte at tænke sig rask igen.

Faktisk døjer han stadig voldsomt. Det er meget, meget sjældent at han er syg og endnu sjældnere at han ikke kommer på arbejde, hvad han ikke gjorde i fredags, hvor han måtte melde sig fraværende pga sygdom.

Det er næsten et mirakel at han ikke oftere er syg, for jeg slæber flittigt alt muligt mærkeligt skrammel af vira og dårligdomme med hjem fra skolen, når vi har de der epidemi-lignende tilstande oppe hos os.

Jesper, Jans tvillingebror spurgte om nogen af os ville med ud og fiske i går, men der var kun mig, der ville med. Det gik nu også fint.

Vi fik lidt torsk, masser af frisk havluft og ligeså meget solskin og i dag kunne jeg så møde på arbejde med lidt bedre humør end i fredags.

Det var også i dag, der var første skoledag for eleverne.

Når de små, – altså de helt små, har første skoledag, gør jeg rigtig meget for at kunne opleve det. Jeg forsøger at holde mig aftale-fri.

Det er jo en ny livsfase de små poder begiver sig ind i.

De er så søde og især modige, når de slipper deres mors eller fars hånd der i skolegården og går der der 20-30 skridt hen til deres kommende klasselærer og står alene op ad væggen og ser deres klassekammerater gå de samme 20-30 skridt hen over den skolegård, som de skal bruge så mange frikvarterer på.

De er så modige når de står deroppe med front mod alle os andre og bliver samlet og senere går op i klasseværelset, hvor de får deres æble, deres saft, en blyant og deres skema.

Senere på dagen bliver der i mange hjem holdt lidt kaffemik og det bliver fejret at barnet nu er startet sin skolegang.

  

Skoleåret er skudt i gang.

Det er for en gangs skyld helt i orden med mig.

Min sommerferie har ikke været verdens bedste.

Jeg trænger bare til hverdagens rutineprægede trommerum uden alt for mange udsving.

Hverdagen skal såmænd bare være genkendelig og overskuelig.

Der må helst ikke være alt for mange ting at tage stilling til og helst heller ikke for mange ting at kunne blive ked af det over.

I morges, dansk tid, trak Sara et eksamensspørgsmål som hun har 24 timer at forberede sig på at skulle besvare og når hun har været til eksamen i morgen formiddag i Ålborg, henter farfar hende og kører hende til Århus, hvor hun skal installeres.

Allerede næste mandag, kan hun begynde på nyt. Et skoleår og et skoleforløb, som hun aldrig har prøvet før.

Såfremt og ifald hun består sit enkeltfagskursus i samfundsfag B i morgen formiddag, starter hun på psykologistudiet i Århus.

Jeg er spændt og har i tankerne krydset fingre og tæer hele dagen.

Laura har købt sin returrejsebillet og rejser i slutningen af måneden tilbage til Århus og sit antropologistudie, så en helt almindelig og kendt hverdag går jeg så heller ikke i møde, for det er første gang Jan og jeg skal være alene sammen, sådan for altid og uden at skulle tage hensyn til andre end os selv og hinanden. Det er jo også nyt og så alligevel vel alligevel det samme?