At få styr på sine frustrationer

Der er nogen, der hårdnakket  påstår, at man bliver stærkere af modgang.

Der er nogen, som mener, at hvad der ikke slår dig ihjel, styrker dig.

Jeg må sige, at sådan har jeg det, desværre, ikke for tiden.

Kan du huske at vi for 2 år siden skulle renovere vore hus?

Vi rendte ind i det ene problem efter det andet og mange gange lå problemerne oveni hinanden uden anden tilknytning til hinanden end at de ville lægge sig på vores skuldre.

Jeg var syg oveni.

Faktisk havde jeg det det meget, meget skidt og jeg er overbevist om, at alle vores problemer med renoveringen ikke gjorde noget godt for mit helbred.

Jeg blev indlagt med et blodtryk på 210 og mit hoved var ved at eksplodere af smerter og jeg blev undersøgt for både hjerneblødninger og blodpropper.

Jeg blev sendt videre til Dronning Ingrids Hospital i Nuuk og blev undersøgt fra inderst til yderst. 

Husrenoveringen blev mere eller mindre sat i bero, da vi blev færdig med den ene etage.

Jeg fik det langsomt bedre og især da jeg nærmest ved en tilfældighed fik taget en blodprøve for D vitaminmangel og  oveni fik gået  en masse lange gåture fik jeg blodtrykket ned på næsten normal.

Jeg tager mine hovedpiner alvorligt. Når jeg har hovedpine tjekker jeg mit blodtryk og Jan bliver sat til at massere mine skuldre og jeg under mig selv en morfar. 

Heldigvis er det hverken hver eller hveranden dag at hovedpinen er der, for jeg husker at tage vitaminer, slappe af og afspænde (delvist).

Når jeg render ind problemer, kan jeg dog mærke at gamle lig og nøgne skeletter vælter frem og er med til at et enkelt problem får selskab af flere. 

De er med til at puste nye problemer større og mere kraftfulde end de i virkeligheden er.

Jeg bliver væltet delvist af pinden igen og igen og kun fordi jeg har god støtte hjemme, bliver jeg siddende og får ryddet lidt ud og op i mit lig-/skeletskab.

I går kunne vi ikke starte vores splinternye påhængsmotor, som har været tændt i under 45 minutter.

Jeg trængte til at komme ud og få blæst alle mine tics og trækninger i ansigtet væk. Jeps, for jeg har været lettere stresset og sovet for lidt og så får man altså massive trækninger i ansigtsmuskulaturen og så virkede den nye, dyre maskine bare ikke.

Det satte altså bare noget i gang derinde, som jeg så måtte tænke over.

Vi fik med hjælp fra en mekaniker startet motoren; dog uden det blev ordnet rigtig og kom op i hytten, hvor jeg faldt i en dødlignende søvn.

Den var bare tiltrængt.

Jeg fik drømt kaotiske, mærkelige drømme, men da jeg vågnede efter en times tid, var trækningerne og ticsene væk og der kunne sættes ord på frustrationen.

Jeg føler mig ikke stærkere af modgang.

Jeg føler mig ikke styrket af hvad jeg har overlevet, men jeg har lært at passe bedre på mig selv, så jeg faktisk overlever, så måske ad omveje bliver vi stærkere og bliver styrket; vi der kortvarigt knækker sammen og bøjer i stormen?