Om at melde til og fra

Jeg meldte mig ellers under fanerne sidste år, da 8.marts komiteen efterlyste medlemmer til en ny komite, som skulle være med til at arrangere og udvælge en “årets kvinde/Arnatuk” i år, men omstændighederne gjorde, at jeg blev nødt til at melde fra.

Jeg havde det jo skidt hele efteråret og op omkring jul, bød min samvittighed mig, at melde mig ud, melde fra og trække stikket med alt, hvad der hedder frivilligt arbejde indtil jeg havde fundet overskud og energien frem igen.

Jeg er ikke helt ovenpå endnu, men jeg kan mærke, at jeg er ved at finde frem til mig selv igen og at energien er ved at finde frem til mig.

Mit blodtryk er stadig for højt, men der er faktisk enkelte dage, hvor jeg næsten ikke har hovedpine og hvor jeg næsten synes at livet er normalt igen, men min samvittighed nager indimellem over alt det, som jeg ikke orker.

Jeg får dårlig samvittighed, når jeg ikke når alt det som jeg plejede at gøre før i tiden og som jeg gerne ville have fortsat med at kunne, men desværre ikke lige har kræfter til..endnu, så det var med nedslået blik og en klemmen inde bag brystbenet at jeg skrev til de andre medlemmer, at jeg desværre ikke kunne være med i 8.marts komiteen i år på grund af sygdom og heldigvis var de andre forstående.

Jeg meldte mig dog til at tage billeder af dem, som gerne ville fotograferes, den dag nede i Taseralik, gratis og selvom lyssætningen ikke var helt i orden og teknikken drillede lidt fik jeg taget ca 450-500 billeder og alle var glade og tilfredse.

Jeg kan se, at rigtig mange har udskriftet deres facebook-profil med et nyt foto, som jeg har taget af dem og det tolker jeg som at de mange kvinder er tilfredse.

Jeg fik Lenas mand, Johannes til at trykke på knappen så jeg kunne blive foreviget sammen med mine to søstre også og vi er vist de eneste ud af de mange, mange, som blev fotograferet, som ikke helt kunne holde masken og gøre det pænt

Som du har regnet ud, så var Lenas mand, Johannes med.

Faktisk var der flere mænd med. Ikke mange og måske under fem, men de var der og jeg fik lov at tage nogle billeder af Lena og Johannes lige inden jeg pakkede mit kamera ned.

Der er rigtig, rigtig mange billeder, men jeg har ikke indhentet tilladelse til at vise dem lige akkurat her og jeg vil jo ikke gøre noget forkert.

Måske kan du se dem her?

Jeg er blevet bedre til at melde til og fra, men jeg mangler at få pakket den dårlige samvittighed væk, når jeg bliver nødt til at melde fra.

Det der med at passe lidt bedre på sig selv og ikke påtage sig for mange opgaver, det øver jeg mig stadig i og øvelse gør mester.