De sidste mange, mange, mange gange, har jeg ikke medbragt mit kamera, når der var Åben Scene.
Der er Åben scene hver måned. Helt præcist den 3. fredag i måneden, er der åben scene, hvor enhver som har lyst, kan stille sig op foran mikrofonen nede i kulturhuset Taseralik og synge en sang eller spille på et instrument eller, hvad man nu gerne vil optræde med.
Det er et meget flittigt besøgt arrangement, men det er ikke altid, at der er mange som stiller sig op. Det er ofte de samme og de samme, der trofast stiller sig op og underholder os andre og det er vi jo glade og taknemmelige for.
Vi vil jo gerne underholdes og når det koster den latterligt lave sum af 20 kr at komme ind, kommer jeg troligt når der er åben scene.. og nåeh, ja, så kommer jeg jo også fordi, at Laura er en af de trofaste til at stille sig op og fylde stilheden ud, når der ikke er andre, som griber mikrofonen.
Jeg ærgrede mig over ikke at have medbragt mit kamera de sidste par gange, så jeg kørte faktisk hjem efter det forrige fredag.
Så har jeg fotodokumenteret og øvet i en og samme handling. Se selv:
(jo, jeg strikker stadig. Jeg ved ikke, hvad jeg tænkte på da jeg slog masker op til en kjole på pind 3?? Eller tænkte jeg overhovedet? Næppe! Det går langsomt fremad og for ikke at kede mig halvt ihjel, har jeg spundet præcis 100 gram to-trådet moskusuld, som jeg både har strukket ud (eller hvad det nu hedder) og tvundet. Jeg kunne godt have brugt noget hjælp til at gøre det rigtigt og gøre det ordentligt, men jeg fandt ud af det af mig selv på den langsomme, gør det selv måde)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.