Fin fødselsdagsgave

Til min fødselsdag i sidste måned, hvor jeg jo fyldte rundt, fik jeg en fin, grøn halskæde af farfar/svigerfar og Mie.

Jeg går og venter på den helt rette anledning til at bruge den og den første gang, skal jeg altså være fin og helst i kjole.

Jeg har en grøn kjole, men den sidder akkurat lige for tæt visse steder og de steder er akkurat lige de steder, jeg gerne vil være fri for at vise frem, så enten skal jeg finde en anden kjole eller så skal jeg tabe mig et par små kilo.

Jeg kunne jo også begynde at lede på nettet efter lige akkurat den kjole (Vila, som skal være en M og ikke S), men det bliver nok lettere at finde den der nål i den berømte høstak.

Halskæden er rigtig, rigtig fin og jeg glæder mig til at anledningen, den rigtige af slagsen dukker op, men jeg kunne jo også lave en anledning selv.

(Se lige bort fra at jeg er solbrun i ansigtet mens resten af kroppen er kridhvid.  Sådan er det heroppe på denne årstid, hvor solen brager ned i den kridhvide sne og sådan nogle som mig, ikke kan holdes indendøre)

Fik jeg sagt ordentligt Tak for gaven?

Det gjorde jeg vist, men det kan jo ikke gøres for tit, så endnu engang: TAK

 

(Jeg har fået rigtig mange fine gaver og dem viser jeg også frem efterhånden)

Tidlig fyraften

Hmmmmm, en dejlig dag!

Jeg fik tidligt fri, startede scooteren, fik den tanket og kørte ud i den store smukke natur i vores bagland/ baghave

Kig ind

Altså, når nu du ikke selv kan komme forbi og kikke ind, så kan du jo tage med ind virtuelt.

Ulrik Motzfeldt har været inde med sit kamera og fotograferet, så du kan komme hele vejen både rundt og op og ned.

Det er bare SÅ smart.

Jeg har ikke prøvet det selv; endnu, men Ulrik sagde, at hvis man havde sådan nogle 3D briller og så billedet og gik på opdagelse på sin mobil (gad vide om det også gælder iPad/Tablet?), så blev det vist i 3D.

Under alle omstændigheder siger jeg mange tak til Ulrik for den fine rundtur i is-igloen og for at lægge det  ud på nettet, så det kan deles.

Værsgo at komme indenfor

 

Kan du ikke få billedet til at virke, så tryk på linket og diriger rundt med din mus / eller på touchpad-en

Colorful Igloo Inside

Altså bare et enkelt billede

Er det mon nogen/ een som gider at spørge kronprins Frederik om han lige vil lade sig fotografere med vores elever foran vores is-iglo??

Hvem har mon hans mobiltelefonnummer?

Han behøver ikke tænke på kamera eller hvem der skal fotografere. 

Det skal jeg nok sørge for.. 😝

Multicolor ice-iglo/farverig is-iglo

Vi var færdige med is-igloen tidligt på dagen i dag og der har allerede været rigtig, rigtig mange mennesker nede og se den.

Jeg var bare træt og sulten, så jeg fik ryddet op efter os og kørte så ud i byen for at få noget at spise.

Meningen var at jeg ville ned og sætte lys i igloen lige så snart, der blev mørkt, men jeg havde gæster og tiden fløj afsted, så det blev ganske sent inden jeg kom ud af døren og afsted.

Den står lige så fint nede ved skiløjpen og jeg fik da også taget et billede med mobiltelefonen, men det gælder ligesom ikke rigtig i denne sammenhæng.

I morgen aften skal det være og så skal jeg nok vise den med lys i

Lige nu må du nøjes med at se den i dagslys/ høj solskin.

Jeg har ikke de eksakte mål på den, men der kan ihvertfald stå en voksen mand oprejst derinde (vi fik gravet lidt af gulvet op, planeret og glattet ud) og i diameter er den omkring 4 meter eller mere.

Der kan ihvertfald sidden en hel 1.klasse derinde uden problemer

Farverig is-iglo/ multicolour igloo

Jeg har ikke haft tid til at fotografere for jeg har haft mere end almindeligt travlt og  det vidste jeg at jeg ville få, så jeg tog ikke engang mit kamera med, da jeg drog på arbejde i morges iført forede tykke gummihandsker og masser af varmt tøj.

Jeg fik travlt og det fik mine elever og nogle af mine kollegaer også og jeg nåede skam det, som jeg havde sat mig som mål inden jeg forlod hjemmet.

Jeg ville have lukket iglooen og være klar til at lave indgangsparti i morgen.

Det betød så også en arbejdsdag, hvor jeg var delvist alene de sidste par timer.

Jeg mødte klokken 08 og gik derfra kl17.30, sulten, træt og tilfreds.

Vejret har været lidt drilsk med for lidt frost, men nu hvor jeg sidder hjemme i sofaen, mæt og nyvasket er jeg endnu mere tilfreds.

I morgen tager jeg kameraet med og får taget nogle finere billeder af den farverige is-iglo

Min mandlige kollega er vel omkring 175-180cm høj og han kan stå oprejst inde i iglooen.

Vi har brugt omkring 2000 tomme 1 liters mælkekartoner og bruger de sidste 400 i morgen.

Der skal en LEDlampe ind som ikke bliver varm og på fredag står der rigsfællesskabets flag foran iglooen, ligesom ACR- løjpen kommer til at lave en fin sløjfe omkring iglooen, så alle deltagerne kommer omkring den, når de starter ud på deres 3 dage lange langrendstur; verdens hårdeste langrendstur, hvor kronprins Frederik og Anne Linnet i år deltager sammen med 220 andre.

Nu vil jeg gribe mit strikketøj og starte påset første ærme på kjolen

Blå

Den der helt specielle, blå farve, som ikke kan fotograferes, men som skal føles, høres og smages.

Den, der helt specielle blå farve, som kun er der i et ganske kort øjeblik inden dagen helt viger for den sorte nat, hvor stjernerne danser tango med nordlyset og kissemisser med månen og hvor lydene bliver opslugt af stilhed og indre ro.. Du burde opleve den, der helt specielle blå verden, som du kun kan opleve heroppe bare et kort øjeblik mindst en gang i dit liv, synes jeg.

Åben scene i marts 2016 i Taseralik–dokumentation

De sidste mange, mange, mange gange, har jeg ikke medbragt mit kamera, når der var Åben Scene.

Der er Åben scene hver måned. Helt præcist den 3. fredag i måneden, er der åben scene, hvor enhver som har lyst, kan stille sig op foran mikrofonen nede i kulturhuset Taseralik og synge en sang eller spille på et instrument eller, hvad man nu gerne vil optræde med.

Det er et meget flittigt besøgt arrangement, men det er ikke altid, at der er mange som stiller sig op. Det er ofte de samme og de samme, der trofast stiller sig op og underholder os andre og det er vi jo glade og taknemmelige for.

Vi vil jo gerne underholdes og når det koster den latterligt lave sum af 20 kr at komme ind, kommer jeg troligt når der er åben scene.. og nåeh, ja, så kommer jeg jo også fordi, at Laura er en af de trofaste til at stille sig op og fylde stilheden ud, når der ikke er andre, som griber mikrofonen.

Jeg ærgrede mig over ikke at have medbragt mit kamera de sidste par gange, så jeg kørte faktisk hjem efter det forrige fredag.

Så har jeg fotodokumenteret og øvet i en og samme handling. Se selv:

 

 

(jo, jeg strikker stadig. Jeg ved ikke, hvad jeg tænkte på da jeg slog masker op til en kjole på pind 3?? Eller tænkte jeg overhovedet? Næppe! Det går langsomt fremad og for ikke at kede mig halvt ihjel, har jeg spundet præcis 100 gram to-trådet moskusuld, som jeg både har strukket ud (eller hvad det nu hedder) og tvundet. Jeg kunne godt have brugt noget hjælp til at gøre det rigtigt og gøre det ordentligt, men jeg fandt ud af det af mig selv på den langsomme, gør det selv måde)

Om at melde til og fra

Jeg meldte mig ellers under fanerne sidste år, da 8.marts komiteen efterlyste medlemmer til en ny komite, som skulle være med til at arrangere og udvælge en “årets kvinde/Arnatuk” i år, men omstændighederne gjorde, at jeg blev nødt til at melde fra.

Jeg havde det jo skidt hele efteråret og op omkring jul, bød min samvittighed mig, at melde mig ud, melde fra og trække stikket med alt, hvad der hedder frivilligt arbejde indtil jeg havde fundet overskud og energien frem igen.

Jeg er ikke helt ovenpå endnu, men jeg kan mærke, at jeg er ved at finde frem til mig selv igen og at energien er ved at finde frem til mig.

Mit blodtryk er stadig for højt, men der er faktisk enkelte dage, hvor jeg næsten ikke har hovedpine og hvor jeg næsten synes at livet er normalt igen, men min samvittighed nager indimellem over alt det, som jeg ikke orker.

Jeg får dårlig samvittighed, når jeg ikke når alt det som jeg plejede at gøre før i tiden og som jeg gerne ville have fortsat med at kunne, men desværre ikke lige har kræfter til..endnu, så det var med nedslået blik og en klemmen inde bag brystbenet at jeg skrev til de andre medlemmer, at jeg desværre ikke kunne være med i 8.marts komiteen i år på grund af sygdom og heldigvis var de andre forstående.

Jeg meldte mig dog til at tage billeder af dem, som gerne ville fotograferes, den dag nede i Taseralik, gratis og selvom lyssætningen ikke var helt i orden og teknikken drillede lidt fik jeg taget ca 450-500 billeder og alle var glade og tilfredse.

Jeg kan se, at rigtig mange har udskriftet deres facebook-profil med et nyt foto, som jeg har taget af dem og det tolker jeg som at de mange kvinder er tilfredse.

Jeg fik Lenas mand, Johannes til at trykke på knappen så jeg kunne blive foreviget sammen med mine to søstre også og vi er vist de eneste ud af de mange, mange, som blev fotograferet, som ikke helt kunne holde masken og gøre det pænt

Som du har regnet ud, så var Lenas mand, Johannes med.

Faktisk var der flere mænd med. Ikke mange og måske under fem, men de var der og jeg fik lov at tage nogle billeder af Lena og Johannes lige inden jeg pakkede mit kamera ned.

Der er rigtig, rigtig mange billeder, men jeg har ikke indhentet tilladelse til at vise dem lige akkurat her og jeg vil jo ikke gøre noget forkert.

Måske kan du se dem her?

Jeg er blevet bedre til at melde til og fra, men jeg mangler at få pakket den dårlige samvittighed væk, når jeg bliver nødt til at melde fra.

Det der med at passe lidt bedre på sig selv og ikke påtage sig for mange opgaver, det øver jeg mig stadig i og øvelse gør mester.

Frivillige modeller

De der hunde, som står og bare venter på at komme ud og foran en slæde, er nogle tålmodige væsener, når jeg kommer anstigende med mit kamera og skal øve mig på nogen at fotografere.

Disse blev fotografere sidste uge.. eller var det forrige uge?

Hvis de er, ved jeg ikke, men de ser velpassede, velnærede og veltilfredse ud.